Hjerteforeningens egen forskning giver resultater

Alkohol i små mængder er ikke gavnligt for kvinders hjerte-kar

Ph.d.-studerende, cand.scient.san Jette Heberg har gennemført et forskningsprojekt om sammenhængen mellem lavt til moderat alkoholindtag og risikoen for at udvikle blodprop i hjerne, blodprop i hjerte og død af hjerte-kar-sygdom.

Alkohol er forbundet med mange skadelige virkninger såsom øget risiko for leverskader, ulykker, kræft i fordøjelsessystemet mv. Paradoksalt nok har lang række forskningsstudier vist, at 1 til 2 genstande alkohol om dagen medfører en reduceret risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme – altså at små mængder alkohol kan have en beskyttende effekt på hjerte-kar-systemet.

– I studiet har vi undersøgt informationer fra ca. 20.000 kvindelige sygeplejersker, der er blevet fulgt siden 1993. Vores hypotese var, at den beskyttende sammenhæng mellem lavt til moderat alkoholindtag og hjerte-kar-sygdomme vil forsvinde, hvis vi i de statistiske analyser tog højde for forskelle i helbred, livsstil og psykosociale faktorer, forklarer Jette Heberg.

De foreløbige resultater af studiet blev præsenteret 30. august i Rom. Konklusionen er overordnet, at alkohol ikke er forbundet med en positiv effekt på hjerte-kar-systemet hos kvinder.

– Et lavt til moderat alkoholindtag mindsker ikke risikoen for en kombination af hjerte-kar-sygdomme indeholdende blodprop i hjertet, blodprop i hjernen samt død af hjerte-kar-sygdom. Heller ikke når vi ser på risikoen for død som følge af alle årsager, siger Jette Heberg, der understreger, at resultaterne skal reproduceres i flere studier og flere populationer.

– Nu har vi slået et hul i myten om, at en enkelt snaps om morgenen eller et glas rødvin om aftenen kan være godt for hjertet. Resultaterne er vigtige, fordi alkohol har mange skadelige helbredseffekter, og stiller spørgsmål ved, om alkohol kan virke sundhedsfremmende hos kvinder, siger Gunnar Gislason.

Ny metode kan opdage farlige interaktioner mellem lægemidler

Læge, ph.d.-studerende Peter W. Hansen undersøger, om man kan finde farlige interaktioner mellem det blodfortyndende middel ”Warfarin” og andre lægemidler. Interaktioner er, når to lægemidler påvirker hinanden, således at de forstærker eller ophæver hinandens virkning.

Når et lægemiddel kommer på markedet, bliver disse interaktioner blandt andet fundet ved hjælp af indberetninger fra læger. Det er dog relativt få interaktioner, der bliver opdaget og indberettet.

– Vi udvikler derfor en metode, der uden indberetninger kan opdage farlige lægemiddel-interaktioner. Dette vil øge patientsikkerheden, forklarer Peter W. Hansen.

Metoden går ud på at undersøge de danske registre ved hjælp af såkaldt ”data mining”, der gør det muligt at finde og trække en række delvist skjulte mønstre ud af tilgængelige registre.

– De foreløbige resultater, som vi præsenterede på ESC, viser, at metoden virker på velkendte interaktioner med et udbredt lægemiddel. Hjerteforeningen har derfor lagt de første brikker til et mere patientsikkert system, selv om der er et stykke vej, inden metoden kan bruges på andre lægemidler, siger Peter W. Hansen.

– Hvis vi uafhængigt af mangelfulde indberetninger kan opdage helt nye problematiske lægemiddel-kombinationer, vil det i høj grad kunne gavne den fremtidige behandling af hjerte-kar-patienter, siger forskningschef Gunnar Gislason.

Mavesårsmedicin kan være forbundet med øget risiko for blodprop i hjertet

Læge, ph.d.-studerende Thomas S. G. Sehested undersøger sammenhængen mellem forbrug af mavesyremedicin og blodprop i hjertet.

Mere end 7% af alle vokse danskere bruger mavesyremedicin (protonpumpe-hæmmere). Forbruget har været stigende de seneste 10 år. Stigningen er blandt andet et udtryk for overforbrug. Specielt ældre mennesker har et langtidsbrug, der ikke altid er lægefagligt begrundet.

Laboratorie-studier har tydet på, at denne mavesyremedicin potentielt er skadelig for menneskets blodkar, og dermed opstod hypotesen om, at mavesyremedicinen kunne føre til blodprop i hjertet.

– I det aktuelle studie følger vi godt 240.000 personer, der har gennemgået en undersøgelse af mavesækken, en såkaldt gastroskopi. Vi ser på deres forbrug af mavesyremedicin og risikoen for blodprop i hjertet. Ydermere undersøger vi, om der er en dosis-responseffekt – det vil sige, om der er størst risiko ved de højeste doser af mavesyremedicinen, forklarer Thomas S. G. Sehested.

På grund af planlagte publikationer i internationale lægefaglige tidsskrifter er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at frigive yderligere detaljer om studiernes karakter og resultater.