Hvem kan få bevilget ressourceforløb?
Ressourceforløb er for personer med komplekse problemer, hvor der er behov for et længerevarende forløb bestående af en helhedsorienteret tværfaglig indsats. Formålet med et ressourceforløb er at forbedre din arbejdsevne og hjælpe dig videre i beskæftigelse eller uddannelse med det mål, at du på sigt opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan være i et almindeligt job, men det kan også være i et job på særlige vilkår f.eks. et fleksjob.
En forudsætning for at få et ressourceforløb er, at en af følgende betingelser er opfyldt:
1. Personen har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse
2. Personen har deltaget i tilbud eller revalidering efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet
3. Kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.
Ressourceforløb kan bevilges til forskellige målgrupper – også til ledige fleksjobbere som ikke kan klare fleksjob længere og til førtidspensionister, der gerne vil forsøge at udvikle arbejdsevnen med det mål at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Borgere som ikke modtager offentlig forsørgelse tilhører også målgruppen for ressourceforløb.
Fælles for alle sager om ressourceforløb er, at de skal behandles af kommunens rehabiliteringsteam, inden der kan ske bevilling af ressourceforløb.
Præcisering af reglerne om ressourceforløb og førtidspension fra 1. juni 2018
Pr. 1. juni 2018 trådte en lovændring i kraft, som præciserer reglerne om ressourceforløb og førtidspension.
Baggrunden for lovændringen var kritik og klager over bevilling af lange og meningsløse ressourceforløb, hvor borgere stod uden udsigt til at kunne få førtidspension. En foretaget evaluering viste blandt andet, at flere kommuner var i tvivl om kravene for at tilkende førtidspension, og at der var store forskelle i kommunernes praksis for, hvornår de bevilger førtidspension.
Lovændringen fra 1. juni 2018 præciserer:
”Ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret eller på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes ”
Det betyder, at ressourceforløb kun skal iværksættes, når der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at personen kan forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet fx i et fleksjob.
Indsatser og varighed i ressourceforløb:
Et ressourceforløb har en varighed af mindst et og højst tre år og kan bestå af flere forskellige indsatser.
Det kan ex. være virksomhedspraktik, behandlingsforløb herunder psykolog, kurser, brobygning til uddannelse, kost og motion, socialpædagogiske tiltag, hjælp til boligmæssige problemer mv.
Der skal være tale om et individuelt tilrettelagt forløb med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov.
Pr.1. januar 2022 er der trådt yderligere nye regler i kraft. Disse omhandler blandt andet varigheden af ressourceforløb, indførelse af en indsats garanti, en ret til en personlig jobformidler samt ret til en samtale med sundhedskoordinator.
Ændringerne indebærer herefter, at ressourceforløb maksimalt kan vare 3 år pr. forløb. Formålet med at nedsætte forløbet til 3 år er, at fokusere forløbene og fremme en tidlige indsats.
Du kan godt få tilbudt mere end et ressourceforløb, men for de 40 – 50årige gælder, at den samlede varighed i ressourceforløb ikke må overstige 5 år, med mindre personen selv ønsker yderligere forløb.
Er du over 50 år kan kommunen tilbyde mere end et forløb, men kun hvis du selv ønsker det.
Har du mindre end 6 år til folkepensionsalderen, skal du heller ikke deltage i ressourceforløb, medmindre du selv ønsker det. Er du startet i et ressourceforløb inden du når 6 års grænsen, skal forløbet dog gøres færdigt.
Der er desuden indført en indsatsgaranti, hvilket betyder, at din sag skal drøftes i rehabiliteringsteamet, hvis der ikke er igangsat en indsats indenfor de første 6 måneder af ressourceforløbet.
Hvis du bevilges et ressourceforløb, har du krav på at få en gennemgående og koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler er den myndighedsperson, som har ansvaret for at varetage sagen på tværs af sektorer, forvaltninger og lovgivningsområder.
Du har desuden ret til af få tildelt en personlig jobformidler – denne skal indgå i et samarbejde med din koordinerende sagsbehandler.
Det er ligeledes indført, at du har ret til en samtale med en sundhedskoordinator, som skal rådgive og sikre, at de beskæftigelsesrettede tilbud som kommunen iværksætter, tager de tilstrækkelige hensyn til din helbredsmæssige situation.
Forsørgelse under ressourceforløb
Under ressourceforløbet modtager du ressourceforløbsydelse. Ressourceforløbsydelsen er uafhængig af egen formue og ægtefælle/samlevers formue og indtægtsforhold.
Ressourceforløbsydelsen er på samme niveau som ens eventuelle hidtidige ydelse ex. sygedagpenge og som minimum på niveau med kontanthjælp.
Det vil sige, at hvis du før overgangen til ressourceforløb fx modtog kontanthjælp, så vil din ydelse være på kontanthjælpsniveau. Modtog du fx sygedagpenge inden ressourceforløbet, så svarer ydelsen til sygedagpengeniveau indtil det tidspunkt, hvor du ikke længere vil være berettiget til sygedagpenge. Derefter er ydelsen for ressourceforløbet på niveau med kontanthjælp.
Ressourceforløb og ressourceforløbsydelse er beskrevet i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og Lov om aktiv socialpolitik.