Kan planterig kost fremskynde nye og bedre kostvaner? Og kunne du godt tænke dig at spise mere grønt i hverdagen? Få Hjerteforeningens forklaring på, hvorfor planter skal fylde mere på din tallerken og diætisten bedste råd til, hvad du kan gøre - nemt og simpelt.

Igennem årtier har kødet haft hovedrollen på vores middagstallerken. Men de dage er forbi. Vi har ikke længere råd til den samme mængde kød i kosten – hverken i forhold til vores sundhed, klimaet eller privatøkonomien.

Men har kød så stadig en plads på tallerkenen? Få svar og gode råd fra Hjerteforeningens diætist, Lotte Juul Madsen.

Er kød skadeligt for hjertet?

Flere nyere undersøgelser viser, at et stort indtag af rødt kød og forarbejdet kød kan være med til at øge risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom.

Der er dog ikke så tydelig en sammenhæng mellem indtag af kød og udvikling af hjertesygdom, som der fx er på kræftområdet. Her fraråder WHO utvetydigt indtag af rødt kød og forarbejdet kød*.

– I Hjerteforeningen fraråder vi ikke kød til hjertepatienter. Det er der ikke dokumentation for. Men med den viden vi har i dag, skal kød ikke længere have hovedrollen på tallerkenen, lyder det fra diætist Lotte Juul Madsen.

En anden grund til at skære ned på kød og forarbejdet kød handler om salt samt den type af fedt, du får fra dyreriget.

 

Fra de firbenede og tobenede dyr får vi mættet fedt. Det kan få kolesteroltallet til at stige.

– De forarbejdede kødprodukter; kødpålæg, bacon, pølser, færdigretter mm. indeholder desuden store mængder salt, som påvirker blodtrykket. Forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk er begge risikofaktorer, som øger risikoen for åreforkalkning og hermed risikoen for blodprop, forklarer Lotte Juul Madsen.

 

Hvad skal vi så spise i stedet for kød?

– Når vi skruer ned for en madvare, vil vi automatisk spiser mere af en anden. Vi er derfor nødt til at finde nogle løsninger, som gør, at vi kan træffe hjertesunde valg. Når vi skal erstatte mættet fedt fra dyreriget med umættet fedt fra planteriget og fisk kan det bl.a. være en hjælp at få fiskepålæg, avokado, hummus, mandler og kerner ind i hverdagskosten. Sådan, at kød kun indgår i mindre mængder, forklarer diætisten.

 

 

Vi skal bevæge os i retningen af at spise en langt mere planterig kost, som effektivt kan nedsætte risikoen for hjertesygdom.

Der er dog ikke nok forskning, som peger på, at animalske fødevarer som fjerkræ, fisk, æg og mælk øger risikoen for hjertesygdom.

– Du behøver altså ikke at blive veganer, for at leve hjertesundt, siger Lotte Juul Madsen.

– Vælger du at udelade alt kød i din kost, skal du sørge for at få dækket dit behov for næringsstoffer som fx B12 og jern via andre fødevarer.

 

Kan vi undvære proteinerne fra kød?

Kød er en god kilde til protein.

Når vi skærer ned på kød, uden at erstatte det med fisk og bælgfrugter, kan det blive en udfordring at få dækket kroppens behov for protein.

Det gælder specielt, hvis du er over 65 år, hvor behovet bliver større, svarende til 1,1 – 1,3 g per kilo, du vejer.

– Da behovet for protein stiger med alderen, anbefaler vi, at du spiser mere kylling, æg og fedtfattige mejeriprodukter. Men prøv også at introducere proteinkilder som nødder, mandler og frø i din kost, siger Lotte Juul Madsen.

Fisk og bælgfrugter bør altså i vid udstrækning erstatte kød.

De Officielle Kostråd anbefaler, at vi hver dag spiser 100 g kogte, tilberedte bælgfrugter.

Det er dog langt fra alle, der er vant til at spise kikærter, bønner og linser i hverdagen. Derfor har Hjerteforeningen lavet en række guides til, hvordan og hvorledes, vi skal håndtere bælgfrugterne.

– Vi har i Hjerteforeningen samlet en række lette opskrifter, som ligger relativt tæt på madretter, vi kender i forvejen. En god “begynder-ret” kunne fx være den velkendte chili con carne, men uden kød.

Prøv fx Hjerteforeningens opskrift på chili sin carne 

Kød er altså fortsat velkommen på vores middagstallerken, men ikke som hovedingrediensen i vores hverdagskost.

Vi bør så vidt muligt skære ned på både mængden og hyppigheden samt bytte kødet ud med mere fisk og mere vegetarmad.

Hvis ikke for klimaet og pengepungens skyld, så for vores hjertesundheds.

 

 

Læs mere om kødets rolle og risiko for hjertesygdom

 

*Kilde: WHO/FAO. Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases: report of a Joint WHO/FAO Expert Consultation. WHO Technical Report Series, No. 916. Geneva: World Health Organization; 2003.