Det gør lægerne, samtidig med at de bibeholder overledningen af impulser fra sinusknuden til AV-knuden i hjertets impulssystem.
Maze-operationen blev udviklet i 1980’erne af den amerikanske hjertekirurg James Cox. Da der er tale om en omfattende hjerteoperation med hjertelungemaskine, har operationen kun begrænset udbredelse herhjemme, men kan ofte komme på tale hvis der af anden årsag skal foretages større hjerte-operation.
Ved en maze-operation snitter og syer hjertekirurger således en labyrint af linjer i venstre og højre forkammer, hvorved der dannes arvæv, som blokerer unormale elektriske impulser. Modifikationer af Maze -operationen (mini-maze) er senere blevet udviklet, og i stedet for kirurgisk arvæv anvendes radiofrekvens og/eller kryothermi behandling.
For at komme i betragtning til en maze (og mini-maze)-operation herhjemme skal patienterne lide af atrieflimren og som oftest have afprøvet 1-2 ablationer. De bør også have væsentlige symptomer på sygdommen. Alder spiller også en rolle.
Er patienten yngre og døjer med rytmeforstyrrelser, som kræver livslang medicinsk behandling og kontrol, kan en operation være et relevant alternativ.
Tilbud om operation beror altid på et individuel skøn, og langt fra alle patienter med rytmeforstyrrelser har gavn af en operation
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Få Hjertenyt i din indbakke
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.