En åbentstående fosterblodåre opstår, når blodåren ikke lukker sig ved fødslen eller i dagene lige efter. Fosterblodåren er ofte åben ved for tidligt fødte børn, men hvis den bliver behandlet korrekt, er barnet raskt og kan leve et normalt liv.
Årsager
Som regel er der ikke én bestemt årsag til og i mange tilfælde ingen forklaring på, at et barn fødes med en hjertefejl. Årsager kan være arvelighed, sygdom i kromosomerne, infektioner under graviditeten med flere.
Symptomer
Forsterblodåren er ofte åben ved for tidligt fødte børn. Det kan medføre problemer med lunger og mave-tarmsystem. Symptomerne afhænger af, om fosterblodåren er stor eller lille. Er blodåren stor, løber der meget blod gennem lungerne. Det kan hos spædbørn medføre:
- Spisevanskeligheder
- Kortåndethed
- For lille vægtøgning
Undersøgelser
En åbentstående fosterblodåre giver typisk en mislyd i hjertet. Du får derfor stillet en diagnose ved hjælp af en ultralydsscanning af hjertet.
Behandling
Hvis fosterblodåren er så stor, at hjertets og lungers kredsløb bliver belastet, kræver det en operation.
Ofte er det muligt at lukke blodåren med en prop eller en lille spiral, som føres ind i blodåren under en operation med kateter i hjertet.
Hos de helt små børn er behandling med kateter ikke en mulighed. I stedet lukkes blodåren ved en lille operation, som udføres gennem venstre side af brystkassen.
Livet med ductus arteriosus persistens
Få hjælp af Hjerteforeningen, hvis du eller dit barn har en hjertefejl. Vi arbejder på at give patienter med hjertesygdomme et så godt liv som muligt ved at oplyse, rådgive, vejlede og varetage fælles interesser for børn, unge og pårørende.
Ordforklaringer
Få en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.
- Ductus arteriosus persistens kaldes også for åbentstående fosterblodåre.
- Fosterblodåre kaldes også for ductus arteriosus.
- Ultralydsscanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.
- Operation med kateter i hjertet kaldes også for hjertekateterisation.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Få Hjertenyt i din indbakke
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.