Blodpropdannelse er en vigtig proces i kroppen og sørger for at lukke sår, så blødning forhindres. Der findes også processer i kroppen, der opløser blodpropper, så de ikke kommer til at lukke kar af og blokere for blodets gennemstrømning.
Når en blodprop dannes i et blodkar, er det ikke altid, at den opløses af sig selv. Som regel er det fordi, blodproppen dannes hurtigere end den opløses. Oftest skyldes det åreforkalkning, som bygges op over tid og skyldes KRAM faktorer – blodpropper ses derfor oftest hos ældre mennesker. Men blodpropdannelse kan også skyldes andre faktorer såsom et traume eller en genetisk fejl.
Symptomer på en blodprop
Der er forskellige typer blodpropper, der afhænger af, hvor proppen opstår. En blodprop i en pulsåre (blodkar der fører iltet blod fra hjertet til organerne) forårsager symptomer med det samme og kræver hurtig behandling – dette inkluderer fx blodprop i hjertet eller i lungerne. En blodprop i en pulsåre kan, afhængig af lokalisationen. En blodprop i et indre organ (fx hjerte eller lunger) kan give følgende symptomer:
- Pludselig og uventet åndenød – i hvile eller ved beskeden fysisk aktivitet
- Trykken for brystet eller brystsmerter
- Uventet hurtig hjertebanken
- Pludselig almen utilpashed eller besvimelse
- Blodigt opspyt
Hvorimod en blodprop i pulsåren af et ben eller en arm kan give følgende:
- Smerte
- Bleghed
- Kulde
- Føleforstyrrelser
- Lammelse
En blodprop i en blodåre (blodkar der fører afiltet blod fra organerne tilbage til hjertet) opstår langsommere end en blodprop i pulsårer og har mindre akutte symptomer, men kan også føre til livsfarlige situationer – dette inkluderer fx en blodprop i benet. En blodprop i benet kan løsne sig og sætte sig fast i en lunges pulsårer, hvorved der kan opstå en livsfarlig situation. En blodprop i en blodåre kan give følgende symptomer:
- Hævelse
- Varme
- Ømhed og smerte
- Rødme
- Ingen symptomer – især hvis blodproppen er lille
Har du mistanke om, at du har en blodprop, skal du akut tilkalde hjælp.
Livet efter en blodprop
Det er sundt for dig at være fysisk aktiv som en del af livet efter en hjerte-kar-sygdom, ligesom sunde kostvaner er en vigtig del af dit liv med hjertesygdommen.
Motion
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.
Kost
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.
Rygning
Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Få Hjertenyt i din indbakke
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
Støt i dag og red liv
