Bikuspid aortaklap

Bikuspid aortaklap er en medfødt tilstand, hvor din hjerteklap er delt i to i stedet for tre.

Aortaklappen sidder mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren (aorta). Normalt er klappen tredelt, men ved bikuspid aortaklap er den todelt. Klappen kan virke normalt og uden problemer, men den kan også blive forsnævret og utæt. Hvis tilstanden bliver opdaget, er der er gode muligheder for behandling.

Årsager

Denne tilstand er medfødt.

Symptomer

Der er ingen symptomer i de første leveår. Senere i livet – ofte omkring 50-års alderen eller senere – kan klappen blive forsnævret (aortastenose) eller utæt (aortainsufficiens). Du kan opleve:

Åndenød
Smerte i brystet (hjertekrampe) ved fysisk aktivitet
Svimmelhed
Besvimelse ved anstrengelse

Undersøgelser

Du får stillet din diagnose ved hjælp af en ultralydsscanning af hjertet.

Hvis du har en bikuspid aortaklap, har du ofte også en udposning på selve hovedpulsåren lige efter klappen (aneurisme). Derfor vil du typisk få undersøgt din hovedpulsåre ved en CT-scanning eller MR-scanning.

Der er stor risiko for, at din aortaklap er både forsnævret og utæt, når du lider af bikuspid aortaklap. Du anbefales at gå til regelmæssig kontrol af hjerte og hjerteklap. Her spørger lægen til dine symptomer, og du får lavet en ultralydsscanning af hjertet for at se, hvordan klappen virker, og om den belaster hjertet.

Behanding

Mange bikuspide aortaklapper giver ikke symptomer. De skal derfor ikke behandles.

Hvis du har en todelt aortaklap, bør du blive fulgt med en ultralydsscanning af hjertet hvert eller hvert andet år efter aftale med din læge.

Hvis din aortaklap bliver forsnævret eller utæt, kan du blive tilbudt en åben hjerteoperation, hvor lægen udskifter klappen. Hvis du også har en aneurisme, vil du typisk få sat en rørprotese ind i den første del af hovedpulsåren.

Livet efter bikuspid aortaklap

Det er vigtigt, at du betragter motion som en del af livet med hjerte-kar-sygdom. Derudover kan du have gavn af at tage stilling til din kost og eventuel rygning.

Motion

Motion betyder meget for behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, kan det lettere klare belastninger. Ligesom andre muskler i din krop. Er du i form, bliver ting oftest lettere i hverdagen. Du får bedre livskvalitet og velvære på den måde.

Motion er godt for din sundhed på flere måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Når din læge har sagt ja til motion og træning, kan du starte. Afhængig af dit forløb og hvor god form du er i, kan du starte med gåture op til 30 minutter dagligt. Er motion uvant for dig, er det fornuftigt at starte roligt.

Normalt er der ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Men er der begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Du bør altid varme op og ned dog.

Kost

Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.

Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.

Rygning

Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

En bikuspid aortaklap er en aortaklap, der er todelt i stedet for tredelt.
En forsnævret aortaklap kaldes også for aortastenose.
En utæt aortaklap kaldes også for aortainsufficiens.
Hjertekrampe kaldes også for angina pectoris.
Aneurisme kaldes også for pulsåreudvidelse eller udposning på hovedpulsåren.
En ultralydsscanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.