De mest almindelige symptomer ved atrieflimren er:

• Hurtig og uregelmæssig puls
• Hjertebanken
• Åndenød
• Træthed
• Svimmelhed
• Smerter i brystet
• Følelse af uro og angst
• Øget vandladning i forbindelse med anfald

Ikke alle mærker deres atrieflimren. Men den uregelmæssige puls og uroen i brystet kan i sig selv for nogle være generende og forstærkes under fysiske eller psykiske belastninger. Ofte er atrieflimren/-flagren også en del af anden hjertesygdom, som er med til at forstærke generne ved den uregelmæssige puls, eksempelvis brystsmerter ved åreforsnævringssygdom eller åndenød ved hjertesvigt.

Træthed og åndenød er fremtrædende symptomer, som hænger meget sammen og øges ved øget belastning. De opstår især, når musklerne mangler ilt på grund af den hurtige uregelmæssige hjerterytme. Iltmanglen udløser øget vejrtrækning for at få mest mulig ilt ind i blodet via lungerne. Samtidig øges pulsen yderligere for at pumpe det iltede blod hurtigere ud til de ilthungrende muskler.

Den hurtigere puls giver som tidligere nævnt dårligere tømning af blod ud i kroppen, og blodet i lungekredsløbet fragtes langsommere ned gennem hjertet. Der kan således være 2 to årsager til fornemmelse af åndenød:

1. iltmangel i kroppen
2. blod, som staser tilbage i lungekredsløbet

Svimmelhed og eventuelt besvimelser kan opstå ved for lange pauser i den uregelmæssige rytme. Følelse af uro og angst plejer af aftage i takt med, at man lærer sin rytmeforstyrrelse bedre at kende og ved, hvordan man skal forholde sig til symptomerne.

Øget vandladning i forbindelse med anfald opleves af nogle. Det er en hormonelt udløst og hensigtsmæssig reaktion på den aktuelle belastning, hjerte og kredsløb befinder sig i.

Søg straks læge, hvis du oplever symptomer, du ikke er fortrolig med, eller ved nytilkomne symptomer – herunder også svimmelhed og besvimelse.

Forskellige stadier af atrieflimren

Hos de fleste vil atrieflimren udvikle sig over tid. De første tilfælde af atrieflimren vil ofte være sjældne og kortvarige, men ofte vil anfaldene med tiden blive hyppigere og mere langvarige. Nogle mærker ikke deres atrieflimren/-flagren, som da opdages tilfældigt f.eks. i forbindelse med anden kontakt til behandlersystemet. Behovet og mulighederne for at behandle atrieflimren vil afhænge af, hvor mange symptomer du har, og i hvilket stadie af sygdommen du befinder dig.

Af praktiske årsager deler man forløbet af atrieflimren ind i tre forskellige stadier:

• Anfaldsvis (paroksystisk) atrieflimren. Det vil sige, at hjerterytmen veksler mellem atrieflimren og regelmæssig hjerterytme (sinusrytme). Anfaldene kan (især i begyndelsen) være sjældne og kortvarige og går ofte over af sig selv. Anfaldene starter hos mange om natten.
• Længerevarende (persisterende) atrieflimren. Her går anfaldene af atrieflimren ikke over af sig selv, men det er muligt at stoppe anfaldene med medicinsk behandling eller med et stød på brystkassen under ganske kortvarig bedøvelse – også kaldet DC-konvertering (se forklaring senere).
• Permanent atrieflimren. Det vil sige, når atrieflimren konstant er til stede. Overgangen til en permanent tilstand med atrieflimren opleves af mange som en befrielse, da det medfører mulighed for en mere ensartet levevis. Man behøver ikke længere at grue for næste anfald og omstændighederne omkring det.