Forside > Sygdomme > Hjertekrampe (Angina pectoris)
Hjertesygdom
Hjertekrampe (Angina pectoris)
Angina pectoris er smerte eller ubehag i brystkassen, der skyldes manglende ilttilførsel til hjertemusklen.

Årsagen til hjertekrampe kan variere, alt efter om den er stabil, ustabil eller variant. Der er gode muligheder for behandling med enten medicin, operation eller livsstilsændringer.

 

Årsager

Hjertekrampe er ikke en sygdom, men et symptom på manglende ilttilførsel til hjertemusklen og ofte et tegn på, at kranspulsårerne er forsnævret. Hjertekrampe opstår, når hjertets behov for ilt er større end tilførslen af ilt. Disse faktorer kan øge din risiko for at få åreforsnævring og deraf hjertekrampe:

  • For højt kolesterol
  • For højt blodtryk
  • Rygning
  • Sukkersyge
  • Overvægt
  • Mangel på fysisk aktivitet
  • Høj alder
  • Arvelighed: hvis førstegradsslægtning har åreforsnævring før 60 år
 

Symptomer

Symptomer på hjertekrampe er ikke ens for alle. Hjertekrampe kan føles som voldsomme smerter i brystet eller en let trykken. Mange beskriver smerterne, som en sten ligger på brystet, eller BH’en strammer. Du kan yderligere opleve:

  • Smerte i arme/skuldre
  • Smerte i hals
  • Smerte i kæbe
  • Smerte i ryg
  • Diffust ubehag i ryg, skuldre og mave
Smerterne opstår typisk under fysisk eller psykisk belastning og forsvinder, når du hviler dig i et par minutter. Mere diffuse symptomer kan være:
  • Kvalme
  • Træthed
  • Åndenød
  • Følelse af svaghed
  Kontakt din egen læge næste dag, hvis du oplever brystsmerter for første gang, som forsvinder i løbet af et par minutter. Ring straks 1-1-2, hvis du oplever brystsmerter, der ikke forsvinder ved hvile eller brug af nitroglycerin.  

Undersøgelser

Hvis du har symptomer på hjertekrampe, vil din læge stille dig en række undersøgende spørgsmål for at finde årsagen til dine brystsmerter:

  • Hvad udløser dine smerter?
  • Hvad kan få dine smerter til at forsvinde?
  • Hvor ofte har du smerter/ubehag?
  • Hvor svære er dine smerter?
  • Hvor længe varer dine smerter?
Herudfra vil lægen vurdere, om dine smerter er tegn på åreforkalkning, og om der er behov for, at du bliver undersøgt eller indlagt på hospitalet. Undersøgelser for hjertekrampe vil være et hjertekardiogram samt en ultralydsscanning af hjertet. Yderligere undersøgelser af forkalkninger i kranspulsårerne kan indbefatte en CT-scanning af hjertets kranspulsårer eller kontrastundersøgelse af kranspulsårerne. I nogle tilfælde anvendes der også myokardieskintigrafi eller en hjerte-PET-undersøgelse, som er undersøgelser, der belyser blodforsyningen til hjertemusklen.  

Behandling

Der er gode muligheder for behandling, hvis du lider af hjertekrampe – både medicinsk, med operation og genoptræning.

Medicin

Din behandling kan omfatte betablokkere, calciumantagonister og nitroglycerin,  for at mindske, fjerne og forebygge brystsmerter.

Behandling vil også bestå af kolesterolsænkende medicin og hjertemagnyl for at forebygge forværring af åreforsnævring og nedsætte risiko for blodpropper.

Kontakt din læge, inden du stopper eller ændrer din hjertemedicin. 

Operation

Anfald af hjertekrampe kan fjernes eller mindskes ved at forbedre blodtilførslen til dit hjerte. Det gøres enten ved en ballonudvidelse med indsættelse af stent (PCI) eller en bypassoperation.

Valg af den ene eller anden operation afhænger af en række faktorer, såsom:

  • Hvor forsnævringen er på kranspulsåren
  • Hvor mange forsnævringer du har
  • Om du har andre sygdomme såsom sukkersyge.

Genoptræning

Det er vigtigt efterfølgende at blive henvist til genoptræning af dit hjerte. Du har ret til at få udarbejdet en plan, så du kan gøre krav på træning på dit sygehus eller i kommunalt regi. Behandlingen har til formål at mindske forværring af åreforsnævring ved at minimere risikofaktorer, omlægge din livsstil eller få den rette medicin.

Kontakt din lokale hjerteafdeling, hvis du ikke har fået indkaldelse til genoptræning.

Livet efter hjertekrampe

Det er sundt for dig at være fysisk aktiv som en del af livet efter en hjerte-kar-sygdom, ligesom sunde kostvaner er en vigtig del af dit liv med hjertesygdommen.

Motion

Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.

Kost

Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal. Vi har derfor samlet en masse gode råd om sund kost til dig her på hjerteforeningen.dk.

Rygning

Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Hjertekrampe kaldes også angina pectoris.
  • Ballonudvidelse med indsættelse af stent forkortes PCI (perkutan coronar intervention).
   

Hjertet kalder på dig

1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer. 

Støt i dag og red liv

Untitled(Påkrævet)