Blodprop i hjertet kaldes også akut myokardieinfarkt (AMI) og skyldes åreforsnævring i hjertets kranspulsårer.
En blodprop i hjertet skyldes oftest åreforsnævring i kranspulsårerne. Kranspulsårene løber uden på hjertet og forsyner hjertemusklen med blod og ilt. Åreforsnævring sidder i væggen af blodkarret og består af aflejringer af fedt, kolesterol, kalk og andre bestanddele fra blodet. Blodproppen opstår, hvis der går hul på aflejringerne i karvæggen indvendigt i en kranspulsåre. Blodpladerne vil straks forsøge at udbedre skaden på samme måde, som hvis der var en rift på huden. Når blodpladerne klumper sig sammen, dannes en prop af blod, der lukker kranspulsåren.
Det område i hjertemusklen, som kranspulsåren før forsynede med blod, får nu ikke længere tilført ilt med blodet. Det begynder derfor at gå til grunde efter en halv til halvanden time. Muskelvævet dør endeligt, hvis blodproppen ikke fjernes.
Det døde muskelvæv erstattes af bindevæv eller arvæv. Bindevæv er stærkt, men det kan ikke trække sig sammen ligesom muskelvæv. Jo mere muskelvæv, der er dødt, jo dårligere bliver hjertets evne til at pumpe.
En blodprop i hjertet er en af de hyppigste dødsårsager for både mænd og kvinder i Danmark. Heldigvis findes der i dag rigtig gode behandlingsmuligheder, som kan redde liv og forebygge skader på hjertet.
Symptomer
En blodprop i hjertet giver som regel kraftige smerter i brystet. Smerterne er individuelle og kan opleves som pludselig trykken og/eller smerte i brystet. Smerten eller ubehaget kan minde om et anfald med angina pectoris (hjertekrampe), men modsat hjertekrampe, varer smerterne eller ubehaget ved i mere end få minutter, også når man er i hvile.
Advarselstegnene for en blodprop i hjertet er ikke de samme for alle. Det er fx ikke alle med blodprop i hjertet, der som det første oplever en pludselig svær brystsmerte, og hos mange starter smerten mere langsomt i form af let brystubehag. Ubehaget er ofte diffust midt i brystet, og ømheden kan ikke mærkes ved at trykke på brystkassen. Nogle får smerte eller ubehag i en eller begge arme, i hals og kæbe, ryg eller mave. Der kan være åndenød, svimmelhed eller besvimelse. Symptomerne kan vare i flere timer og kan følges af mathed, kvalme, opkastninger, åndenød, svimmelhed, klamsved og dødsangst. Cirka hver femte blodprop giver ikke smerter, men kun alment ubehag og angst.
Hvis du oplever symptomer på en blodprop i hjertet, skal du straks ringe 1-1-2, så der kan gives lægehjælp så hurtigt som muligt. Du må ikke selv køre til skadestuen, da du kan blive dårlig undervejs.
Årsager
Den hyppigste årsag til en blodprop i hjertet er åreforsnævring i kranspulsårerne.
En mere sjælden årsag til en blodprop i hjertet er svær krampe i en kranspulsåre. Krampe i kranspulsåren kan opstå, selvom der ikke er nogen åreforsnævring. Årsagen til krampe i kranspulsåren er ikke altid klar, men det kan udløses af forskellige typer narkotika, som fx kokain, af svær psykisk stress eller smerte, ved ophold i ekstrem kulde eller efter rygning. Det kan også opstå uden en kendt årsag.
Undersøgelser
Elektrokardiogram
Der er forskel på, om du har en stor eller en lille blodprop i hjertet. Om du har en stor eller en lille blodprop diagnosticeres ud fra et elektrokardiogram (EKG).
De fleste steder i Danmark er der ambulancer bemandet med specielt uddannet personale. De kan allerede i ambulancen tage et EKG og via telefonen sende det til et Hjertecenter, hvor den vagthavende hjertelæge umiddelbart kan afgøre, om der er tegn på en større blodprop i hjertet. Ved mindre blodpropper i hjertet er der ingen eller kun mindre forandringer i EKG’et.
Ekkokardiografi
Du vil altid få foretaget en ekkokardiografi (ultralydsskanning af hjertet) efter en blodprop. Undersøgelsen viser, om der er områder af hjertemusklen, der er døde efter blodproppen, så pumpefunktionen er blevet nedsat, og du har fået hjertesvigt. Med andre ord viser undersøgelsen, om hjertet har taget skade af blodproppen.
Stor blodprop i hjertet
Hvis der i EKG’et er tegn på en større blodprop i hjertet vil ambulancen oftest køre direkte til et hjertecenter på:
- Rigshospitalet
- Odense Universitetshospital
- Aalborg Universitetshospital
- Aarhus Universitetshospital, Skejby
På hjertecentret foretager man som oftest en akut røntgenundersøgelse af kranspulsårerne (KAG) for at lokalisere en evt. blodprop i hjertet. Hvis man finder en blodprop, vil man ofte tilbyde en akut ballonudvidelse (PCI). I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med en bypassoperation.
Når ambulancen kører direkte til hjertecentret er det for at spare tid, for jo hurtigere behandlingen startes, jo mindre skade sker der på hjertet.
Lille blodprop i hjertet
Mindre blodpropper behandles først på det nærmeste sygehus. Du vil få medicinsk behandling og den endelige diagnose bliver stillet, når der kommer svar på blodprøverne. Blodprøverne tages ved ankomsten til sygehuset, og igen 6 til 12 timer efter symptomerne begyndte.
I blodprøverne måler man mængden af nogle specielle stoffer, der findes i hjertet og kun frigøres til blodet, når der opstår skader på hjertemuskulaturen. Stofferne hedder troponin (hhv. T og I) og specifik creatinkinase for hjertet (CKMB). Du har ikke en blodprop i hjertet, hvis der ikke er forhøjet indhold af troponin eller creatinkinase i blodet.
Hvis man finder ud af, at du har en lille blodprop i hjertet, så er du hjertepakkepatient, hvilket betyder, at du skal tilbydes røntgenundersøgelse af kranspulsårerne (KAG) inden for 72 timer efter diagnosen er stillet. Hvis man finder en blodprop ved kranspulsåreundersøgelsen, vil man ofte tilbyde at lave ballonudvidelse (PCI) samtidig med kranspulsåreundersøgelsen. Kranspulsåreundersøgelsen foregår på hjertecentrene og på flere andre store hjerteafdelinger. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med en bypassoperation.
Behandling
Der er rigtig gode muligheder for behandling, hvis du får en blodprop – både medicinsk og med genoptræning. Tidlig behandling af en blodprop i hjertet kan forebygge eller begrænse skaden på hjertemusklen.
Når diagnosen er stillet, vil du typisk få blodfortyndende behandling, evt. ilt og smertestillende i form af f.eks. morfin og/eller nitroglycerin.
Efter blodfortyndende og smertestillende behandling kan ballonudvidelse komme på tale som mulig behandling.
Til sidst er der behandling i efterforløbet af en blodprop, som kan bestå af følgende:
• Genoptræning
• Medicinsk behandling i form af f.eks. betablokker, blodfortyndende (som regel livslangt), kolesterolsænkende medicin, i visse tilfælde behandling med ACE-hæmmer eller aldosteronantagonist
• Og endeligt kan du få indopereret en ICD-enhed, hvis hjertets pumpefunktion f.eks. er blevet svært påvirket.
Efter udskrivelse
Det er meget vigtigt, at du informeres om efterbehandling og rehabilitering, inden du udskrives fra hospitalet. Du har krav på at få tilbudt et rehabiliteringsforløb. Dette omfatter ideelt set:
- Bedst mulig medicinsk behandling inklusiv kontrol af risikofaktorer
- Tilbud om rygestop
- Tilbud om fysisk træning
- Tilbud om kostvejledning
- Tilbud om holdundervisning i hvordan man lever efter en blodprop i hjertet
- Støtte til psykisk og arbejdsmæssigt/økonomisk at klare sig bedst muligt
Det er sundt for dig at være fysisk aktiv som en del af livet efter en hjerte-kar-sygdom, ligesom sunde kostvaner er en vigtig del af dit liv med hjertesygdommen.
Motion
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.
Kost
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal. Vi har derfor samlet en masse gode råd om sund kost til dig her på hjerteforeningen.dk
Rygning
Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.
Ofte stillede spørgsmål om blodprop i hjertet
Hvad er et AMI? Og et myokardieinfarkt?
AMI og myokardieinfarkt er to faglige ord for det samme: en blodprop i hjertet.
AMI står for akut myokardieinfarkt. Det er det medicinske ord for en blodprop i hjertet, hvor en af hjertets kranspulsårer bliver tilstoppet, så en del af hjertemusklen ikke får nok ilt. ’Akut’ betyder, at det sker pludseligt og kræver hurtig behandling.
Myokardieinfarkt bruges om det samme som en blodprop i hjertet. Ordet beskriver den skade på hjertemusklen (myokardiet), der opstår, når en blodåre lukker til. Infarkt betyder, at et stykke væv dør eller tager skade, fordi det ikke får ilt nok.
Hvad er symptomerne på en blodprop i hjertet?
En blodprop i hjertet kommer som regel pludseligt, og kroppen prøver hurtigt at fortælle dig, at noget er galt. Symptomer er typisk kraftige smerter eller en strammende/trykkende fornemmelse i brystet, der kan vare ved. Smerten kan stråle ud til venstre arm, hals, kæbe eller ryg. Mange oplever at blive koldsvedende, få kvalme eller få svært ved at trække vejret. Mænd får oftere de klassiske brystsmerter. Kvinder kan derimod have mere diffuse symptomer som udtalt træthed, kvalme, ryg- eller mavesmerter. Nogle gange oplever de altså ikke stærke brystsmerter. Ring 1-1-2, hvis symptomerne opstår pludseligt og varer ved.
Hvordan behandler man en blodprop i hjertet?
Behandlingen af en blodprop i hjertet begynder allerede i ambulancen. I ambulancen får man taget et EKG og får den første medicin. Formålet er at igangsætte behandling så tidligt som muligt, så skaden på hjertet bliver så lille som mulig. EKG og ens symptomer afgør, hvilket hospital ambulancen skal køre til. Hvis man har en stor blodprop i hjertet, bliver man kørt til et hjertecenter, der kan foretage en KAG hurtigst muligt. KAG er en røntgenundersøgelse af hjertets blodårer - kranspulsårerne. Her kan man se præcis, hvor i kranspulsårerne blodproppen sidder. Kranspulsåren kan genåbnes ved at lave en ballonudvidelse og indsætte en stent.
Ved en lille blodprop i hjertet, bliver man kørt til sit lokalsygehus til observation og medicinsk behandling i mere rolige omgivelser. Der tages stilling til, om man skal have foretaget en KAG.
Den medicin, man får, forhindrer blodet i at danne flere blodpropper og gør blodet mere flydende. Det kaldes ‘antitrombotisk behandling’. Medicinen gives allerede i ambulancen og fortsætter på hospitalet.
Kan en blodprop i hjertet passere?
Når en kranspulsåre bliver tilstoppet, sidder blodproppen oftest fast. Det sker, fordi blodproppen sidder i en blodåre, der allerede er snæver og hård på grund af åreforkalkning. Der er simpelthen ikke plads til, at proppen kan passere. Samtidig klistrer proppen sig fast til den beskadigede karvæg.
Når man taler om, at en blodprop passerer, er det ofte i sammenhæng med en blodprop i hjernen. Det kaldes en forbigående blodprop eller TCI (transitorisk iskæmisk infarkt). En blodprop i hjertet er anderledes. Her vil en tilstopning af en kranspulsåre ikke forsvinde af sig selv, og hjertemusklen tager hurtigt skade, hvis blodet ikke kan strømme igennem. En blodprop i hjertet kræver derfor akut behandling.
Er AMI og STEMI det samme?
AMI og STEMI er ikke helt det samme. Et STEMI er en bestemt type AMI.
AMI er det medicinske ord for en blodprop i hjertet. Det dækker over alle situationer, hvor en kranspulsåre bliver tilstoppet, så hjertemusklen ikke får nok ilt.
Der findes to typer blodprop i hjertet (AMI), som man skelner mellem:
STEMI – den alvorligste type, hvor blodåren er helt lukket til.
NSTEMI – en blodprop, hvor blodåren kun er delvist lukket, så der stadig kommer lidt blod igennem.
Et STEMI er en alvorlig form for AMI, hvor blodåren er helt lukket til. Det kan man se tydeligt på et EKG, og derfor skal et STEMI behandles øjeblikkeligt, typisk med en ballonudvidelse for at åbne blodåren hurtigst muligt. Et NSTEMI er også en blodprop i hjertet, men her er blodåren ikke helt lukket til. Der sker stadig skade på hjertemusklen, men EKG‑forandringerne er mindre tydelige end ved et STEMI, og behandlingen haster stadig — men håndteres ofte lidt anderledes, fordi der trods alt kommer noget blod igennem.
Ved du, hvad der gør dit hjerte sundt?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
Støt i dag og red liv