Blodprop i hjertet kaldes også akut myokardieinfarkt (AMI) og skyldes åreforsnævring i hjertets kranspulsårer.
En blodprop i hjertet skyldes oftest åreforsnævring i kranspulsårerne. Kranspulsårene løber uden på hjertet og forsyner hjertemusklen med blod og ilt. Åreforsnævring sidder i væggen af blodkarret og består af aflejringer af fedt, kolesterol, kalk og andre bestanddele fra blodet. Blodproppen opstår, hvis der går hul på aflejringerne i karvæggen indvendigt i en kranspulsåre. Blodpladerne vil straks forsøge at udbedre skaden på samme måde, som hvis der var en rift på huden. Når blodpladerne klumper sig sammen, dannes en prop af blod, der lukker kranspulsåren.
Det område i hjertemusklen, som kranspulsåren før forsynede med blod, får nu ikke længere tilført ilt med blodet. Det begynder derfor at gå til grunde efter en halv til halvanden time. Muskelvævet dør endeligt, hvis blodproppen ikke fjernes.
Det døde muskelvæv erstattes af bindevæv eller arvæv. Bindevæv er stærkt, men det kan ikke trække sig sammen ligesom muskelvæv. Jo mere muskelvæv, der er dødt, jo dårligere bliver hjertets evne til at pumpe.
En blodprop i hjertet er en af de hyppigste dødsårsager for både mænd og kvinder i Danmark. Heldigvis findes der i dag rigtig gode behandlingsmuligheder, som kan redde liv og forebygge skader på hjertet.
Symptomer
En blodprop i hjertet giver som regel kraftige smerter i brystet. Smerterne er individuelle og kan opleves som pludselig trykken og/eller smerte i brystet. Smerten eller ubehaget kan minde om et anfald med angina pectoris (hjertekrampe), men modsat hjertekrampe, varer smerterne eller ubehaget ved i mere end få minutter, også når man er i hvile.
Advarselstegnene for en blodprop i hjertet er ikke de samme for alle. Det er fx ikke alle med blodprop i hjertet, der som det første oplever en pludselig svær brystsmerte, og hos mange starter smerten mere langsomt i form af let brystubehag. Ubehaget er ofte diffust midt i brystet, og ømheden kan ikke mærkes ved at trykke på brystkassen. Nogle får smerte eller ubehag i en eller begge arme, i hals og kæbe, ryg eller mave. Der kan være åndenød, svimmelhed eller besvimelse. Symptomerne kan vare i flere timer og kan følges af mathed, kvalme, opkastninger, åndenød, svimmelhed, klamsved og dødsangst. Cirka hver femte blodprop giver ikke smerter, men kun alment ubehag og angst.
Hvis du oplever symptomer på en blodprop i hjertet, skal du straks ringe 1-1-2, så der kan gives lægehjælp så hurtigt som muligt. Du må ikke selv køre til skadestuen, da du kan blive dårlig undervejs.
Årsager
Den hyppigste årsag til en blodprop i hjertet er åreforsnævring i kranspulsårerne.
En mere sjælden årsag til en blodprop i hjertet er svær krampe i en kranspulsåre. Krampe i kranspulsåren kan opstå, selvom der ikke er nogen åreforsnævring. Årsagen til krampe i kranspulsåren er ikke altid klar, men det kan udløses af forskellige typer narkotika, som fx kokain, af svær psykisk stress eller smerte, ved ophold i ekstrem kulde eller efter rygning. Det kan også opstå uden en kendt årsag.
Undersøgelser
Elektrokardiogram
Der er forskel på, om du har en stor eller en lille blodprop i hjertet. Om du har en stor eller en lille blodprop diagnosticeres ud fra et elektrokardiogram (EKG).
De fleste steder i Danmark er der ambulancer bemandet med specielt uddannet personale. De kan allerede i ambulancen tage et EKG og via telefonen sende det til et Hjertecenter, hvor den vagthavende hjertelæge umiddelbart kan afgøre, om der er tegn på en større blodprop i hjertet. Ved mindre blodpropper i hjertet er der ingen eller kun mindre forandringer i EKG’et.
Ekkokardiografi
Du vil altid få foretaget en ekkokardiografi (ultralydsskanning af hjertet) efter en blodprop. Undersøgelsen viser, om der er områder af hjertemusklen, der er døde efter blodproppen, så pumpefunktionen er blevet nedsat, og du har fået hjertesvigt. Med andre ord viser undersøgelsen, om hjertet har taget skade af blodproppen.
Stor blodprop i hjertet
Hvis der i EKG’et er tegn på en større blodprop i hjertet vil ambulancen oftest køre direkte til et hjertecenter på:
- Rigshospitalet
- Odense Universitetshospital
- Aalborg Universitetshospital
- Aarhus Universitetshospital, Skejby
Når ambulancen kører direkte til hjertecentret er det for at spare tid, for jo hurtigere behandlingen startes, jo mindre skade sker der på hjertet.
Lille blodprop i hjertet
Mindre blodpropper behandles først på det nærmeste sygehus. Du vil få medicinsk behandling og den endelige diagnose bliver stillet, når der kommer svar på blodprøverne. Blodprøverne tages ved ankomsten til sygehuset, og igen 6 til 12 timer efter symptomerne begyndte.
I blodprøverne måler man mængden af nogle specielle stoffer, der findes i hjertet og kun frigøres til blodet, når der opstår skader på hjertemuskulaturen. Stofferne hedder troponin (hhv. T og I) og specifik creatinkinase for hjertet (CKMB). Du har ikke en blodprop i hjertet, hvis der ikke er forhøjet indhold af troponin eller creatinkinase i blodet.
Hvis man finder ud af, at du har en lille blodprop i hjertet, så er du hjertepakkepatient, hvilket betyder, at du skal tilbydes røntgenundersøgelse af kranspulsårerne (KAG) inden for 72 timer efter diagnosen er stillet. Hvis man finder en blodprop ved kranspulsåreundersøgelsen, vil man ofte tilbyde at lave ballonudvidelse (PCI) samtidig med kranspulsåreundersøgelsen. Kranspulsåreundersøgelsen foregår på hjertecentrene og på flere andre store hjerteafdelinger. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med en bypassoperation.
Behandling
Der er rigtig gode muligheder for behandling, hvis du får en blodprop – både medicinsk og med genoptræning. Tidlig behandling af en blodprop i hjertet kan forebygge eller begrænse skaden på hjertemusklen.
Når diagnosen er stillet, vil du typisk få blodfortyndende behandling, evt. ilt og smertestillende i form af f.eks. morfin og/eller nitroglycerin.
Efter blodfortyndende og smertestillende behandling kan ballonudvidelse komme på tale som mulig behandling.
Til sidst er der behandling i efterforløbet af en blodprop, som kan bestå af følgende:
• Genoptræning
• Medicinsk behandling i form af f.eks. betablokker, blodfortyndende (som regel livslangt), kolesterolsænkende medicin, i visse tilfælde behandling med ACE-hæmmer eller aldosteronantagonist
• Og endeligt kan du få indopereret en ICD-enhed, hvis hjertets pumpefunktion f.eks. er blevet svært påvirket.
Efter udskrivelse
Det er meget vigtigt, at du informeres om efterbehandling og rehabilitering, inden du udskrives fra hospitalet. Du har krav på at få tilbudt et rehabiliteringsforløb. Dette omfatter ideelt set:
- Bedst mulig medicinsk behandling inklusiv kontrol af risikofaktorer
- Tilbud om rygestop
- Tilbud om fysisk træning
- Tilbud om kostvejledning
- Tilbud om holdundervisning i hvordan man lever efter en blodprop i hjertet
- Støtte til psykisk og arbejdsmæssigt/økonomisk at klare sig bedst muligt
Det er sundt for dig at være fysisk aktiv som en del af livet efter en hjerte-kar-sygdom, ligesom sunde kostvaner er en vigtig del af dit liv med hjertesygdommen.
Motion
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.
Kost
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal. Vi har derfor samlet en masse gode råd om sund kost til dig her på hjerteforeningen.dk
Rygning
Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.
