Hjertemotion
Har du hjertesygdom inde på livet? Så deltag i Hjertemotion.
Vi tager hensyn til de fysiske og mentale udfordringer,
du kan opleve i hverdagen og under motion.
Kom ind i vores fællesskab og oplev glæden
ved at røre dig sammen med andre som dig.
Find dit hold i dag
Tryg holdtræning tilrettelagt ud fra faglige retningslinjer og anbefalinger
Én times træning om ugen efterfulgt af 30 minutters socialt samvær
Drives af frivillige i Hjerteforeningens lokalforeninger over hele landet
Når du lever med hjertesygdom, kan det være rart at motionere sammen med andre, der kender til livet med et hjerte, der kræver lidt ekstra hensyn.
På Hjertemotion får du motion, fællesskab og plads til at tage det i dit tempo.
På Hjertemotion får du tryg og fagligt tilrettelagt holdtræning med en fysioterapeut – og et fællesskab, hvor der er plads til både nye og erfarne deltagere. Du træner i dit eget tempo, og efter træningen er der tid til en snak og hyggeligt samvær.
Der er mere end 250 Hjertemotionshold rundt om i landet. Find et hold i nærheden af dig, og se, om Hjertemotion er noget for dig.
- Hjertemotion er holdtræning for mennesker med hjertesygdom, der tager hensyn til din hjertesygdom
- Instruktøren på hjertemotionsholdet er uddannet i at varetage træning for hjertepatienter
- En frivillig tovholder er tilknyttet holdet, som står for socialt samvær før, under og efter træning med ligesindede
- Et træningstilbud med plads til både nye og gamle hjertemotionister
- Hjertemotion styrker din krop og din hjertesundhed
Kom godt i gang
Vi har udvalgt en håndfuld løbe- og gåprogrammer til dig.