Tilbehør
Skyl bulgur og kog som angivet på emballagen. Tag halvdelen fra og gem til dag 5.
Blomkålscurry
Pil og hak løget. Pres hvidløget. Del blomkål i små buketter. Skyl spinaten, og slyng den tør. Snit peberfrugt. Snit forårsløg. Skær æblet i kvarte, fjern kernehus, og skær æblet i tynde både.
Varm olien i en gryde, og brun løget et kort øjeblik. Tilsæt karry og vend rundt. Tilsæt hvidløg, blomkål og peberfrugt og hæld bouillon ved. Lad grønsagerne simre under låg i 5 min. Tilsæt spinat, og lad den falde lige netop sammen. Hæld kokosmælk i gryden, og tilsæt linser og æbler. Varm op og smag retten til med flagesalt og peber.
Hak mandlerne. Skyl og hak persille.
Servering
Anret bulgur i to skåle og top med blomkålscurry. Drys mandlerne over og servér med persille.
Ingredienser
2 Personer
Blomkålscurry
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 100 g kogte linser – rest fra dag 1
- ½ blomkål
- 100 g babyspinat
- 1 peberfrugt
- 3 forårsløg – rest fra dag 1
- 1 lille æble
- 1 spsk. olivenolie
- 1 spsk. stødt karry
- 4 dl bouillon
- 2 dl kokosmælk light, 5-7 % (resten kan fryses til en anden dag)
- 1 tsk. flagesalt
- Peber
- 10 g mandler
- ½ bundt bredbladet persille
Tilbehør
- 100 g fuldkornsbulgur
Del og print opskriften
Frugt og grønt*
Ca. 300 g* pr. person, medmindre andet er angivet
Energifordeling*
2500 KJKulhydrat
60 gFedt
22 gHeraf mættet fedt
7 g* pr. person, medmindre andet er angivet