Flyrejser er sædvanligvis ikke et problem på trods af, at iltniveauet i kabinen er en lille smule lavere. En tommefingerregel, kan man gå fra stuen til 1. sal uden pause, kan man tåle at flyve. Har man åndenød undervejs, så tal med lægen. Der kan være specielle forholdsregler ved fx svære medfødte hjertesygdomme. Er man i tvivl, så tal med din behandlende læge.
Hvis du har implanteret en pacemaker, bør du gøre opmærksom på det ved sikkerhedskontrollen. Selve sikkerhedskontrollen eller flyrejsen påvirker ikke din pacemaker.
Hvis du har behov for hjælp i lufthavnen eller på flyrejsen, har du mulighed for at benytte flyselskabets serviceordning. Kontakt det selskab, som du skal rejse med for yderligere information.
Husk at medbringe dit pacemakerkort.
Støttestrømper
Skal du ud på en længere rejse med bil, bus eller fly, så kan det være en god idé at bruge støttestrømper. Det kan nemlig være med til at forebygge en blodprop i benene.
Vær dog obs på, at støttestrømper kan nedsætte blodgennemstrømningen yderligere og i disse tilfælde forværre symptomerne i form af smerter eller sårdannelser. Hav en dialog med din læge om brugen af støttestrømper.
Åreforsnævring giver smerter i benene og gør det svært at gå. Hvis man ikke har åreforsnævring, er det en god idé at bruge støttestrømper. Fødder og ben kan hæve, når man rejser, og der kan opstå små blodpropper i de dybereliggende vener.
Hjerteforeningen anbefaler i øvrigt, at du drikker rigeligt med vand og laver venepumpeøvelser under flyturen.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Få Hjertenyt i din indbakke
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.