Pericarditis

Pericarditis er betændelse i den tynde sæk, som omgiver hjertet. Betændelsen kan give smerter, og der kan komme øget væske imellem de to lag, som hjertesækken består af. Der kan være mange årsager til betændelse, men hvis du kender symptomerne, er der gode muligheder for effektiv behandling.

 

Årsager

Perikarditis kan ses sammen med myokarditis (betændelse i hjertemusklen).

Der kan dog være mange forskellige årsager til betændelse i hjertesækken:

  • Virusinfektioner
  • Blodprop i hjertet
  • Følgevirkning efter hjerteoperation
  • Kræft fra organer nær hjertet
  • Følgevirkning af strålebehandling mod brystkassen
  • Gigt
  • Nyresvigt

I de fleste tilfælde er årsagen ukendt.

 

Symptomer

De mest almindelige symptomer på betændelse i hjertesækken er smerter i brystet bag brystbenet. Mange beskriver det som en skarp, stikkende smerte, der stråler ud i midten eller venstre side af brystet, og som forværres ved dyb indånding, eller når du ligger på ryggen. Hvis der er meget væske i hjertesækken, kan du opleve åndenød.

Andre almindelige symptomer er feber og sløjhed. Ofte kan du have været ramt af en infektion med virus i perioden op til.

 

Undersøgelser

Hvis der er mistanke om, at du har betændelse i hjertesækken, vil lægen først lave et hjertekardiogram (EKG), der kan underbygge mistanken.

Nogle gange kan forandringerne ligne en blodprop i hjertet. Som en del af udredningen vil du få lavet en ultralydsscanning af hjertet for at undersøge, om der er væske i hjertesækken.

 

Behandling

Betændelse i hjertesækken bliver behandlet med smertestillende medicin. Hvis væskeansamlingen er for stor og påvirker hjertets evne til at pumpe, kan det være nødvendigt at tømme væsken med et dræn.

 

Livet efter pericarditis

Må jeg motionere?

Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.

Motion er godt for din sundhed på mange måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Så snart din læge har sagt ok for motion og træning, kan du gå i gang. Alt efter dit forløb og fysisk form vil det være godt at starte med gåture. Gerne op til 30 minutter dagligt. Er du ikke vant til at lave motion, er det vigtigt at starte roligt.

Der er normalt ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Hvis der er begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Sørg dog altid for at varme op og ned.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside

>> Find hjælp til at spise hjertevenligt 

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

 

  • Pericarditis/perkarditis kaldes også for betændelse i hjertesækken.
  • Hjertesækken kaldes også for perikardiet.
  • Betændelse i hjertemusklen kaldes også for myocarditis.
  • Blodprop i hjertet kaldes også for akut myokardieinfarkt forkortet AMI.
  • Hjertekardiogram forkortes EKG.
  • Ultralydsscanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.