Hjerteklapsygdom

Ved en hjerteklapsygdom kan klapperne i hjertet ikke lukke ordentligt. Derfor fyldes eller tømmes hjertet ikke rigtigt og må arbejde hårdere for at pumpe blod rundt i kroppen.

Hjertet har to halvdele, som hver er delt op i et forkammer og et hjertekammer. Når hjertemusklen trækker sig sammen, bliver blodet pumpet gennem hjertet. Højre side af hjertet pumper blod ud til lungerne, mens venstre side pumper blod ud til hele kroppen.

Hjerteklapperne åbner og lukker som ventiler, der sørger for at lede blodet i den rigtige retning. En sygdom i hjerteklapperne gør hjertet mindre effektivt, så det skal arbejde hårdere for at få blodet til at løbe rundt. Hjertet vil med tiden blive større og give problemer med forsyningen af blod til hjertet, hjertesvigt og rytmeforstyrrelser.

25-aortainsufficiens-figur-kopi

Årsager

Årsagen kan variere alt efter, hvilken type det er. Din sygdom opstår som regel i mitralklappen og aortaklappen. Den kan deles op i to typer som forsnævring og utæthed:

 

Forsnævring
Ved denne type er hjerteklappen vokset sammen, forsnævret og nogle gange forkalket. Det betyder, at klappen ikke kan åbne sig ordentligt. Hullet gennem klappen bliver for lille, og blodet har svært ved at passere.

Årsagen til en forsnævret hjerteklap er ofte alderdom eller en følgevirkning til en infektion i klappen. Tilstanden kan også være medfødt.

 

Utæthed
Ved denne type kan hjerteklappen ikke lukke tæt. Det betyder, at en del af blodet løber den forkerte vej.

Årsagen til en utæt hjerteklap kan variere. Tilstanden kan være medfødt eller være en følgevirkning til en infektion i klappen. Den kan også skyldes andre hjertesygdomme såsom en blodprop i hjertet. I nogle tilfælde skyldes utætheden et forstørret venstre hjertekammer. Kammeret trækker klappens åbning så stor, at klappen bliver for lille og ikke lukker tæt.

 

Medfødt hjertesygdom
En hjerteklapsygdom kan være medfødt – også selvom du først får symptomer i 60-70 års alderen. Sygdom i trikuspidalklappen og pulmonalklappen er oftest medfødt og kan ses som led i andre medfødte hjertesygdomme.

 

Symptomer

Symptomer på en hjerteklapsygdom afhænger af, hvilken type du har. Men åndenød er ofte en del af symptombilledet

 

Behandling

Der er gode muligheder for behandling af en hjerteklapsygdom alt efter hvilken type, du har. Den mest almindelige behandling er en hjerteklapoperation.

Hvis du har sygdom i en hjerteklap, kan du have øget risiko for at få infektion i klappen (endocarditis). Har du høj risiko, kan du blive tilbudt forebyggende behandling med antibiotika forud for indgreb og undersøgelser.

Oplys om din øgede risiko for endocarditis, hvis du bliver indlagt på et hospital eller kommer på skadestuen.

Læs om brugen af kosttilskud og naturlægemidler ved hjerte-kar-sygdom og behandling.

 

Livet efter en hjerteklapsygdom

 

Må jeg motionere?
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.

Motion er godt for din sundhed på mange måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Så snart din læge har sagt ok for motion og træning, kan du gå i gang. Alt efter dit forløb og fysisk form vil det være godt at starte med gåture. Gerne op til 30 minutter dagligt. Er du ikke vant til at lave motion, er det vigtigt at starte roligt.

Der er normalt ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Hvis der er begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Sørg dog altid for at varme op og ned.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside 

 

Sund og varieret kost for hjertet giver mere energi 

Sund og lækker mad påvirker dit humør og giver livskvalitetDesuden har hjertesund mad en positiv indvirkning på forhøjet kolesterol og blodtryk. Spis sund mad for at styrke immunforsvaret. Det forhindrer også ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom og vægtforøgelse. 

 gode råd til sund mad hos Hjerteforeningen”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad. 

Se også Sådan skal du spise, når du får blodfortyndende medicin.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefagligt udtryk eller forkortelse.

  • Hjertesvigt kaldes også hjerteinsufficiens.
  • Rytmeforstyrrelser kaldes også arytmi.
  • Endocarditis kaldes også for endokarditis eller endokardit.
  • Forsnævring kaldes også for stenose.
  • Utæthed kaldes også for insufficiens.