Blodproppen kan både opstå i benets vener og pulsårer (arterier), og årsagen afhænger af, hvor proppen sidder. Hvis du kender symptomerne, er der gode muligheder for effektiv behandling, så du kan blive rask og leve et normalt liv.
Du skal altid ringe til din læge, vagtlæge eller til 1813, såfremt du bor i hovedstadsområdet, hvis du oplever symptomer på blodprop i benet.
Her på siden får du svar på mulige årsager til en blodprop i benet, hvordan man undersøger og behandler blodpropper i benene, og hvordan du selv kan forebygge blodprop i benet.
Årsager
En blodprop i benet er en tilstopning af en blodåre.
Blodpropper kan enten opstå i benets dybe vener (dyb venetrombose, DVT) eller i benets pulsårer.
Det er to vidt forskellige sygdomme, der giver vidt forskellige symptomer og forårsages af vidt forskellige årsager.
Blodprop i benets vener
En blodprop i benenes dybe vener (dyb venetrombose, DVT) er den mest almindelige form for blodpropper i benet.
En hyppig årsag er manglende eller nedsat bevægelse af benene i længere tid.
Det kan fx være ved sygdom hvor man er sengeliggende, efter skade eller operation, som gør, at blodets tilbageløb fra benene bliver langsommere.
Hvis blodet ikke bliver ført ordentligt rundt, øger det risikoen for blodprop i de dybe vener i benene.
Andre medvirkende årsager til dyb venetrombose kan være behandling med hormontilskud eller p-piller, en række kræftsygdomme og forskellige arvelige defekter i blodets størknesystem.
Hvis du har en blodprop i de dybe vener i benet, kan du risikere at få kronisk post-trombotisk syndrom.
Derfor anbefaler man brug af kompressionsstrømper i perioden efter blodproppen.
Blodprop i benets pulsårer
Årsagen til en blodprop i benenes pulsårer (arteriel trombose) er næsten udelukkende åreforsnævring.
I nogle tilfælde kan den også stamme fra blodpropper, som stammer andre steder fra og sætter sig i benenes pulsårer (emboli).
Åreforsnævring forårsages ofte af forhøjet kolesterol, diabetes og rygning, mens emboli kan fx skyldes uregelmæssig hjerterytme som atrieflimren.
Hvis din blodprop sidder i benets pulsåre, kan du i værste fald miste et ben eller blive opereret med gener til følge.
Dette skyldes manglende blodforsyning og iltmangel til benet og derfor er vigtigt at søge læge med det samme.
Symptomer
Det er vigtigt at være opmærksom på tegn på blodpropper i benene. Og også at kunne skelne mellem, om blodproppen er i benenes vener eller i benenes pulsårer, da der er forskel på symptomerne, hvordan du bør reagere og hvordan du skal behandles.
Symptomerne på blodprop i benet afhænger af, om blodproppen sidder i benenes vener eller i pulsåren.
Symptomer ved blodprop i vene
Ved en blodprop i benets vene (dyb venetrombose, DVT) kan du opleve, at dit ben:
- hæver
- gør ondt
- rødmer
- spænder
- bliver varmt
Et typisk symptom er ømhed i lægmusklerne.
Alt efter hvor blodproppen sidder, kan det være foden, underbenet eller hele benet, der hæver.
DVT er ikke en livstruende tilstand og man skal kontakte sin læge eller 1813, såfremt man bor i hovedstadsområdet, og blive undersøgt med ultralydsskanning.
Symptomer ved blodprop i benets pulsårer
Ved en blodprop i benets pulsårer er de typiske symptomer ofte, at dit ben bliver:
- køligt
- blegt
- smertefuldt
Smerterne er typisk konstante, og ubehandlet og uden nærmere undersøgelse kan benet efter noget tid blive følelsesløst.
Du skal med det samme ringe til egen læge, vagtlæge eller til 1813, såfremt du bor i hovedstadsområdet, hvis du oplever symptomer på blodprop i benets pulsåre.
Undersøgelse og behandling for blodprop
Der er gode muligheder for behandling, hvis du får en blodprop i benet.
Alt efter, om proppen sidder i venen eller i pulsåren, er behandlingen dog forskellig.
Blodprop i benets vener
Det er de kliniske symptomer og din læges fysiske undersøgelse, der afgør det videre forløb.
Den første undersøgelse ved mistanke om en blodprop i de dybe vener i benet er en blodprøve (d-dimer).
Her måler lægen aktiviteten i størknesystemet i venerne.
Hvis lægens undersøgelse tyder på blodprop i benet og D-dimer er forhøjet, kan du blive tilbudt en ultralydsscanning af benet, for at stille den endelige diagnose.
Ved en blodprop i de dybe vener i benet vil du typisk blive behandlet med blodfortyndende medicin, typisk et NOAC-præparat.
Blodfortyndende medicin hæmmer størkningsfaktorerne i blodet og nedsætter dermed blodets evne til at størkne, når blodet ikke cirkulerer på grund af blodproppen.
Det kaldes også antikoagulerende behandling.
En kort initial behandling med heparin, som gives som indsprøjtning under huden, kan være nødvendig, alt efter valg af det blodfortyndende lægemiddel.
Behandlingen forebygger nye blodpropper, forhindrer blodproppen i at brede sig, og forhindrer, at blodproppen river sig løs og sætter sig fast i lungerne.
Hvis det er første gang, du har en blodprop i benet, får du typisk blodfortyndende behandling i tre til seks måneder.
Hvis du gentagne gange har fået blodpropper, kan du blive tilbudt livslang behandling med blodfortyndende medicin.
Blodprop i benets pulsårer
En blodprop i benets pulsårer er ofte en livstruende tilstand, der kræver akut behandling ved hjælp af kirurgi.
Enten vil man fjerne blodproppen med en ballonudvidelse, og evt. suge den ud.
Dette er den typiske behandling.
Den kan også behandles med et kateter i lysken. Igennem kateteret bliver der sprøjtet medicin ind, med det formål at opløse den blodprop, der blokerer for blodforsyningen til benet. Behandlingen på hospitalet tager 1-5 dage.
Det kan være nødvendigt at supplere behandlingen med en operation, hvor man fjerner rester af blodproppen og potentielt retter den forsnævring eller udvidelse af pulsåren, der har udløst blodproppen.
Sådan kan du forebygge blodpropper
Blodpropper i benene – og blodpropper generelt – kan du forebygge i hverdagen.
Blandt andet forebygges blodpropper ved at spise sundt og dyrke godt med motion.
Du bør også undgå at ryge, da rygning øger risikoen for blodpropper i benene, hjertet og lungen.
En sund livsstil forebygger også forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol, som kan være en farlig tilstand for dit hjerte.
Andre tiltag
Du kan også forebygge blodpropper ved fx at bruge støttestrømper (kompressionsstrømper) og undgå længere perioder, hvor du ikke bevæger benene.
Kompressionsstrømper kan være med til at forebygge en ny blodprop.
Og særligt under lange flyrejser eller busture er det en god idé at lave vippeøvelser med fødderne og sørge for at bevæge dig så meget som muligt.
Ved langvarigt sengeleje, eller forud for et større indgreb eller større operationer kan du også forebygge en blodprop med blodfortyndende medicin.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan føles det, når man får en blodprop i benet? Og er man i tvivl hvis man har en?
En blodprop i benet kan sidde i både vener og arterier, og det har betydning for, hvordan det føles. Blodpropper i vener er de hyppigste. De giver typisk smerte, tyngde og hævelse. Benet kan føles varmt og blive rødligt eller blåligt. Alt efter hvor blodproppen sidder, kan det være foden, underbenet eller hele benet, der påvirkes. Symptomerne udvikler sig som regel over timer til dage. I nogle tilfælde vil du opleve ganske få eller ingen symptomer.
Blodpropper i arterier er sjældnere, men mere akutte. Her opstår symptomerne pludseligt med stærke smerter. Benet bliver ofte koldt, blegt og der vil være nedsat i kraft eller følesans. Det skyldes manglende blodforsyning til benet. I denne situation er det vigtigt at søge læge med det samme.
Man kan godt være i tvivl, om man har en blodprop i benet. Især en blodprop i en vene, da symptomerne kan komme snigende. Men hævelse og smerte i benet bør altid give mistanke, mens pludselige og kraftige symptomer kræver hurtig reaktion.
Kan en blodprop i benet forsvinde af sig selv?
En blodprop i benet kan enten opstå i benets vener eller i benets pulsårer.
En blodprop i underbenets vener går i de fleste tilfælde i opløsning af sig selv. I ca. 15 % af tilfældene vokser blodproppen op i lårets og bækkenets dybe vener, medmindre der gives behandling med blodfortyndende midler.
En blodprop i benets pulsårer kræver hurtig operation. Du skal med det samme ringe 1813 eller til egen læge, hvis du oplever symptomer på blodprop i benets pulsårer.
Det er meget vigtigt at få undersøgt, hvis du har mistanke om at du har haft en forbigående blodprop, da det kan være et forvarsel om, at en større blodprop er på vej.
Kan man dø af en blodprop i benet?
En blodprop i benet kan være en alvorlig sygdom, der kræver behandling for at undgå varige skader. Du skal altid ringe 1813 eller til egen læge, hvis du har mistanke om en blodprop i benet.
Blodproppen kan enten opstå i benets vener (dyb venetrombose, DVT) eller benets pulsårer.
En blodprop i benets vener kan nogle gange forsvinde af sig selv, men du kan risikere at få kronisk trombotisk syndrom.
En blodprop i benets pulsårer er en livstruende tilstand. Du kan risikere at miste dit ben eller blive opereret med gener til følge.
Hvis du kender og reagerer på symptomerne, er der dog gode muligheder for effektiv behandling, så du kan blive rask og leve et normalt liv.
Kan man gå, hvis man har en blodprop i benet?
Man kan som udgangspunkt godt gå, hvis man har en blodprop i benet. Ved blodpropper i vener anbefales det ofte at holde sig i gang, i det omfang man kan. Bevægelse hjælper nemlig på blodcirkulationen og kan være med til at mindske symptomer som hævelse og tyngdefornemmelse. Det er dog vigtigt at tage hensyn til smerter og følge den behandling, man har fået.
Ved blodpropper i arterier er situationen anderledes. Her vil smerterne ofte være så kraftige, at det er svært eller umuligt at støtte på benet, og tilstanden kræver akut behandling.
Det er derfor vigtigt at blive vurderet af en læge, hvis man har mistanke om en blodprop, så man får den rette vejledning om aktivitet.
Hvordan bliver man undersøgt for blodprop i benet?
Man vil typisk først blive spurgt ind til symptomer som smerte, hævelse og varighed. Man vil undersøge benet for forskel i omfang, ømhed og farve. På den baggrund vurderes det, hvor stor mistanken er. Man kan dernæst få taget en blodprøve (D-dimer), som yderligere kan give en indikation af, om der kan være en blodprop. Hvis der fortsat er mistanke, laves der typisk en ultralydsscanning blodkarrene i benet.
Ved mistanke om en blodprop i en arterie kan der være behov for andre billeddiagnostiske undersøgelser, og vurderingen sker ofte akut. Undersøgelsen tilpasses altid den konkrete situation.
Hvordan fjerner man en blodprop i benet?
En blodprop i benet bliver som udgangspunkt behandlet – ikke fjernet. Kroppen kan ofte selv nedbryde blodproppen over tid, og behandlingen har til formål at støtte denne proces. Ved blodpropper i vener, gives typisk blodfortyndende medicin. Den forhindrer, at blodproppen vokser, og giver kroppen mulighed for gradvist selv at nedbryde den.
Ved blodpropper i arterier er behandlingen derimod ofte akut og har til formål hurtigt at genoprette blodforsyningen. Det kan kræve et kirurgisk indgreb, hvor blodproppen fjernes. Efterfølgende gives der typisk blodfortyndende medicin, som forebygger nye blodpropper.
Behandlingen afhænger altid af den konkrete situation og vurderes af en læge.
Hvor lang tid varer en blodprop i benet?
Det afhænger af typen af blodprop, forløbet og behandlingen. Og det varierer fra person til person. Ved blodpropper i vener, som er de hyppigste, vil kroppen gradvist nedbryde blodproppen over tid. Selve blodproppen kan være uger til måneder om at forsvinde. Også selvom behandlingen startes hurtigt.
Symptomer som smerte og hævelse aftager typisk gradvist, men nogle kan have gener i længere tid. Blodpropper i arterier er derimod akutte og behandles hurtigt for at genskabe blodforsyningen. Her er forløbet mere kortvarigt i den akutte fase. Men der kan være behov for opfølgning, rehabilitering m.m. Det kommer an på, om benet/vævet har taget skadet.
Derudover kan bevægelse, når det er muligt, fremme heling i benet. Bevægelse forbedrer nemlig blodcirkulationen. Bedre blodcirkulation tilfører ilt og næringsstoffer til vævet og hjælper med at fjerne affaldsstoffer. Det understøtter kroppens reparation og dermed heling. Kompressionsstrømper kan mindske hævelse og ubehag ved venøse blodpropper. Og det er godt at holde benet let hævet, når man er i hvile. Undgå så vidt muligt at sidde stille for længe ad gangen.
Livet efter en blodprop i benet
Hvis du har en blodprop i benets vene, kan du risikere at få kronisk trombotisk syndrom.
Hvis din blodprop sidder i benets pulsåre, kan du risikere at miste et ben eller blive opereret med gener til følge. Det er naturligvis vigtigt, at du tager din medicin.
Motion
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.
Kost
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.
Rygning
Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.
Du kan læse mere om motion, kost, rygning og få en masse gode råd til sundere livsstil her på hjerteforeningen.dk
Ordforklaringer
- Arterie: Arterier kaldes også pulsårerne og er de blodårer, der fører blodet fra hjertet ud i kroppens mindre blodårer.
- Vene: En vene er et kar, der fører blodet mod hjertet. Det iltede blod føres med arterier til kroppen, som forsynes med ilt og næringsstoffer.
- Kranspulsårerne (koronararterier): Kranspulsårerne er de årer, der løber langs hjertets overflade og leverer iltet blod direkte til hjertemusklen.
- Aorta (hovedpulsåren): Hoverpulsåren er karret, der forbinder hjertet med kredsløbet i kroppen.
- Arteriel trombose: blodprop i benenes pulsårer.
- Dyb venetrombose (DVT): blodprop i benenes dybe vener.
- Emboli: blodpropper, som stammer andre steder fra og sætter sig i benenes pulsårer.
Ved du, hvad der gør dit hjerte sundt?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Hjertet kalder på dig
Hver 2. dansker bliver ramt af hjertesygdom.
Med din støtte kan vi styrke forskning, forebyggelse og hjælp til dem, der lever med hjertesygdom tæt på.
Sammen kan vi redde liv – og give flere mulighed for et hjertesundt liv.
Støt i dag og red liv
