Aterosklerose (åreforsnævring eller åreforkalkning) udvikler sig langsomt over mange år. Det starter med, at små skader eller irritationer opstår på pulsårers inderside, i blodkarrets væg. Det sker fx på grund af forhøjet kolesterol, rygning, forhøjet blodtryk eller diabetes. Gennem disse små skader kan fedtstoffer, især kolesterol, trænge ind i karvæggen. Kroppen reagerer ved at sende betændelsesceller til området for at ”reparere” det. Over tid dannes en fortykkelse i karvæggen. Det kaldes et ’plaque’. Plaque består af fedt, bindevæv og betændelsesceller. Det får pulsåren til at blive mere stiv og snæver. Hvis et plaque vokser, kan det næsten lukke en pulsåre helt. Og hvis plaquet brister, kan der dannes en blodprop oven på plaquet. Det kan pludseligt lukke pulsåren endnu mere eller helt til, så ingen blod kan strømme igennem. Udviklingen af sygdommen er individuel, men afhænger bl.a. af arvelighed, risikofaktorer og behandling.

Kan åreforkalkning forsvinde igen? Hvordan kan man rense sine blodårer?
Åreforkalkning kan ikke fjernes eller “renses væk”, når det først er opstået. Åreforkalkning skyldes aflejringer af fedt, kolesterol og kalk i pulsåres vægge. Disse forandringer kan som regel ikke forsvinde igen. Man kan bremse sygdommens udvikling og gøre forandringerne mere stabile og mindre farlige. Fx kan man gennem rygestop, hjertesund kost, motion, behandling af forhøjet blodtryk og kolesterol m.m. mindske risikoen for, at åreforkalkningen udvikler sig, og nye hjerte-kar-sygdomme kan opstå. Der findes ingen dokumenterede metoder, kure eller kosttilskud, der fysisk kan rense pulsårer.

Åreforkalkning og åreforsnævring er ikke det samme, men det hænger tæt sammen og bliver derfor ofte omtalt som værende det samme. Åreforkalkning er den underliggende proces, hvor fedt, kolesterol, kalk og andre bestanddele gradvis aflejres i pulsåres vægge. Over tid bliver karvæggen tykkere og mindre elastisk. Åreforsnævring er konsekvensen af åreforkalkning. Åreforkalkninger gør pulsårerne mere snævre, og det kan nedsætte blodgennemstrømningen.

I relation til hjertet ses åreforkalkning og åreforsnævring hyppigst i de blodkar, der kaldes kranspulsårer. Kranspulsårerne forsyner hjertemusklen med blod. Blodet indeholder ilt og næringsstoffer. Når der ikke kommer tilstrækkeligt blod igennem en kranspulsåre til hjertemusklen, kan der opstå iltmangel i hjertet.

Aterosklerose er et fagudtryk for en tilstand, hvor pulsårer bliver smallere og stive. Højt blodtryk, forhøjet kolesteroltal, diabetes og arvelighed har betydning for, hvordan sygdommen udvikler sig. Derfor er det vigtigt at kontrollere og behandle disse forhold.
Behandlingen er individuel og afhænger af, hvor udtalt sygdommen er. Det består typisk af livsstilsændringer, medicin og i nogle tilfælde indgreb.
Livsstilsændringer som rygestop, motion og hjertesund kost er afgørende for at beskytte hjertet og pulsårerne. Det kan forebygge yderligere åreforkalkning og bremse udviklingen af den åreforkalkning, der er opstået.
Medicin kan være nødvendig for at stabilisere sygdommen og mindske risikoen for nye hjerte-kar-sygdomme over tid.
Hvis blodforsyningen til et område i kroppen bliver væsentligt nedsat og giver symptomer, kan et indgreb blive nødvendigt. Er det i hjertet, vil man typisk foretage en ballonudvidelse med stent eller en bypass-operation. På den måde genopretter man blodgennemstrømningen.

Når du har forhøjet kolesterol, så handler det om at bytte madvarer ud. Skære ned for nogle typer madvarer og skrue op for andre. Så sænkes LDL-kolesterol. Det betyder, at du skal spise mindre mættet fedt fra dyreriget: smør, ost, fløde, creme fraiche, bacon, spegepølse, leverpostej, kage og fastfood, som øger LDL-kolesterol. I stedet bør du erstatte det med umættet fedt fra planteriget fx rapsolie, avocado, nødder, mandler, oliven. Fisk er også rige på det hjertesunde umættede fedt, så spis fisk og fiskepålæg.

Ombytning gælder også for kulhydraterne, hvor det lyse brød, hvide ris og pasta med fordel kan erstattes af fuldkorn, som sænker LDL-kolesterol. Du kan fx spise rugbrød eller fuldkornsbrød i stedet for lyst brød, havregryn i stedet for cornflakes samt fuldkornspasta, fuldkornsnudler eller brune ris til aften. Spis desuden mere frugt, bær, grønt og nødder og spis mindre is, slik, kage og chips.