Arytmi (rytmeforstyrrelser)

Arytmi (rytmeforstyrrelser) er en samlet betegnelse for en stor gruppe af forstyrrelser i hjertets elektriske system.

Dit hjerte skal stimuleres af en impuls fra hjertets elektriske system for at pumpe blod rundt i kroppen. Forstyrrelser i dette system gør, at dit hjerte ikke virker normalt. Derved kan det slå for langsomt, for hurtigt eller slå ekstraslag. Der er gode muligheder for behandling alt efter typen af rytmeforstyrrelse.

 

Årsager

Normalt begynder den elektriske impuls i hjertets højre forkammer, når sinusknuden udsender et elektrisk signal. Dette signal breder sig ud til forkamrene og AV-knuden, som er den eneste forbindelse mellem forkamrene og hjertekamrene. Det får muskelcellerne til at trække sig sammen, så forkamrene pumper blod ned i hjertekamrene.

Den elektriske rute skal følges helt præcis for at sikre, at dit hjerte fungerer og har en normal rytme. Hvis der er fejl i ruten, kan du få rytmeforstyrrelser i hjertet.

Forstyrrelserne kan deles op i hurtig hjerterytme, langsom hjerterytme og ekstraslag. Under hurtig hjerterytme bliver der også skelnet mellem forstyrrelser, der opstår i:

  • Hjertets forkamre (atrieflimren, atrieflagren og WPW-syndrom)
  • Hjertekamrene (hjertekammerflimren og langt QT-syndrom)

 

Symptomer

Hjertearytmi giver ikke altid symptomer og kan blive opdaget ved et tilfælde.

Symptomer kan være:

  • Hurtig hjertebanken
  • Langsom hjertebanken
  • Uro i bryst
  • Kortåndethed
  • Smerte i brystet
  • Svimmelhed
  • Besvimelse
  • Sortnen for øjnene

 

Undersøgelser

Et elektrokardiogram (EKG) indgår oftest i undersøgelse for arytmi.

 

Behandling

Din behandling af arytmi vil afhænge af, om du lider af hurtig eller langsom hjerterytme. Ved hurtig hjerterytme vil du typisk blive behandlet med medicin.

Ved langsom hjerterytme kan behandlingen være at få opereret en pacemaker ind i dit hjerte.

Læs om brugen af kosttilskud og naturlægemidler i forbindelse med hjerte-kar-sygdom og behandling.

 

Livet efter arytmi

 

Må jeg motionere?
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.

Motion er godt for din sundhed på mange måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Så snart din læge har sagt ok for motion og træning, kan du gå i gang. Alt efter dit forløb og fysisk form vil det være godt at starte med gåture. Gerne op til 30 minutter dagligt. Er du ikke vant til at lave motion, er det vigtigt at starte roligt.

Der er normalt ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Hvis der er begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Sørg dog altid for at varme op og ned.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside

 

Kost til patienter med en hjerte-kar-sygdom 

Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløbSund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal 

Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.  

Få inspiration til sund mad hos Hjerteforeningen”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad. 

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Arytmi kaldes også for hjertearytmi eller forstyrrelser i hjerterytmen.
  • Elektrokardiogram kaldes også for hjertekardiogram og forkortes EKG.
  • Hurtig hjerterytme kaldes også for takykardi.
  • Langsom hjerterytme kaldes også for bradykardi.
  • Ekstraslag kaldes også for ekstrasystoler eller ekstra hjerteslag.
  • AV-knude kaldes også for atrioventrikulær knude.