Åreforsnævring i benene (claudicatio intermittens)

Åreforsnævring i benene (claudicatio intermittens) er en forsnævring i de pulsårer, som forsyner benene med blod og ilt.

Åreforsnævring i benene kaldes populært vindueskiggersyndrom, fordi personer med lidelsen må stoppe op og holde pause under gang, da de får smerter i benene grundet begrænset tilførsel af ilt til musklerne. De står derfor og ”kigger på vinduer”, indtil smerterne er væk, og de kan fortsætte. Der er gode muligheder for effektiv behandling.

 

Årsager

Åreforsnævring i benene skyldes en stor mængde aflejringer af fedt, kolesterol, kalk og andre bestanddele fra blodet, som fortykker årens karvæg. Aflejringerne kan bevirke, at der ikke kommer tilstrækkeligt med blod og ilt til benenes muskler, hvilket kan give smerter.

Der er en række faktorer, der kan medvirke til at udvikle åreforsnævring i benene:

  • Rygning
  • Arvelig disposition
  • For højt kolesterol
  • For højt blodtryk
  • Sukkersyge
  • Overvægt
  • For lidt motion
  • Høj alder

Åreforsnævring i benene ses ofte sammen med åreforsnævring andre steder i kroppen.

 

Symptomer

Symptomer er smerter ved brug af musklerne ved fysisk aktivitet. Typisk vil du opleve, at din smerte bliver værre ved lange distancer eller hurtigt tempo. Mønsteret for, hvornår smerten opstår, er ensartet, og den kan blive så intens, at du må standse under gang. Når du står stille, vil smerten forsvinde efter et par minutter. I nogle tilfælde kan du opleve smerte i hvile samt sår på underben og fødder.

Hvis du har åreforsnævring i benene, kan du risikere at få en akut blodprop i benet med symptomer som:

  • Akutte smerter i benet
  • Blegning af benet
  • Lammelser af muskler

Ring straks 1-1-2, hvis du oplever symptomer på en blodprop i benet, da det kræver akut lægehjælp.

 

Undersøgelser

Du får stillet din diagnose ved hjælp af en række forskellige undersøgelser:

  • Perifer blodtryksmåling
  • Ultralydsscanning af pulsårerne
  • CT-scanning
  • MR-scanning
  • Kontrastundersøgelse af pulsårerne

Lægen måler dit blodtryk i benene og sammenligner med blodtryk i armene. Blodtrykket i benene skal være mindst 90 procent af blodtrykket i armene.

Ved kontrastundersøgelsen sprøjter lægen kontrast ind i benets pulsårer, mens han tager billeder, når kontrasten passerer benet. På billederne kan lægen se, om der er forsnævringer.

 

Behandling

Din behandling af åreforsnævring i benene omfatter først og fremmest at ændre dine vaner:

Hvis du har for højt kolesterol, for højt blodtryk eller sukkersyge, er det vigtigt, at du også får behandling for disse.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at foretage en operation. Her er formålet at øge tilførslen af blod til benets muskler. Du kan få tilbudt en:

  • Ballonudvidelse af forsnævringen i bækkenets eller lårets pulsårer
  • Oprensning af bækkenpulsårerne med fjernelse af aflejringer
  • Erstatning med et kunstigt blodkar
  • Bypassoperation.

Hvis du får en akut blodprop i benet, kan du blive behandlet med blodpropopløsende medicin.

 

Livet efter åreforsnævring i benet

Selvom du oplever smerter, er det vigtigt, at du betragter fysisk træning og motion som en naturlig del af dit liv. Få hjælp af Hjerteforeningen, hvis du har svært ved at komme i gang:

Dyrk motion

Træning kan forebygge yderligere forsnævring efter operation og hjælpe på dine smerter i de daglige aktiviteter. Som udgangspunkt er der ikke nogen former for motion, du ikke må dyrke, og du må gerne blive ved med at træne, selvom dine ben kan føles tunge og ømme.

>> Find forslag til træning

 

Ordforklaringer

Her er en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

 Åreforsnævring i benene kaldes også for claudicatio intermittens, vindueskiggersyge og vindueskiggersyndrom.

  • Blodprop i benet kaldes også for dyb venetrombose og forkortes DVT.
  • Erstatning med et kunstigt blodkar kaldes også for bukseprotese.