

– Blodtrykket spiller kæmpe rolle for at holde hjertet sundt
Jeg hedder Gunnar Gislason, og jeg er forskningschef i Hjerteforeningen og hjertelæge. Gennem mange år har jeg arbejdet med at forstå, hvad der skal til for at holde hjertet sundt, og her spiller blodtrykket en kæmpe rolle. For højt blodtryk er nemlig en af de største syndere, når det kommer til hjertesygdomme som hjerteanfald, slagtilfælde og hjertesvigt.
Forhøjet blodtryk er faktisk en af de vigtigste årsager til både hjerte-kar- og nyresygdomme globalt. Her i Danmark lider omkring 1,5 millioner voksne af forhøjet blodtryk. Det vil sige, at rigtig mange går rundt med en øget risiko for alvorlige sygdomme – og hvad der er endnu mere bekymrende er, at cirka 44% ikke har fået konstateret, at de har det. Højt blodtryk giver sjældent symptomer, og derfor opdages det ofte først tilfældigt eller for sent.
Mindre end halvdelen af dem, der er i behandling, får sænket blodtrykket til det anbefalede niveau. Det understreger, hvor vigtigt det er med forskning
Selv blandt dem, der er diagnosticeret, er der stadig udfordringer. Kun omkring halvdelen, af dem får behandling for forhøjet blodtryk, og mindre end halvdelen af dem, der er i behandling, får sænket blodtrykket til det anbefalede niveau. Det understreger, hvor vigtigt det er med forskning, der kan give os bedre behandlingsmetoder og mere viden om, hvordan vi forebygger og opdager forhøjet blodtryk tidligere.
Når du støtter Hjerteforeningen, er du med til at gøre en kæmpe forskel. Dine bidrag hjælper os med at skabe ny viden og fremskridt, der kan redde liv og give flere mennesker muligheden for et sundt liv uden de alvorlige konsekvenser af forhøjet blodtryk.
Her på siden har vi samlet en oversigt over den vigtigste forskning inden for blodtryk. Jeg håber, du vil tage et kig og blive inspireret til at støtte hjertesagen og vores arbejde.


For lidt søvn øger risikoen for forhøjet blodtryk
Forskning viser, at søvn er afgørende for et sundt hjerte. Hvis du sover mindre end 7 timer om natten, øger du risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk. Forskerne fandt også ud af, hvor alvorligt det er, hvis du sover alt for lidt. Og at ét køn er mere udsat end det andet.
Men hvorfor undersøge alt dette?
Jo, fordi forhøjet blodtryk er en af de største årsager til hjerte-kar-sygdomme og står hvert år for millioner af dødsfald verden over. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan vi kan forebygge det.
Fold ud og læs mere
Samtidig har undersøgelser peget på, at den tid, vi sover, kan påvirke risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk (hypertension). Forskningen har dog ikke altid været helt enig om præcis, hvordan søvn og blodtryk hænger sammen.
Derfor besluttede forskerne tilknyttet dette studie at foretage en stor undersøgelse, der samlede data fra 16 forskellige studier på tværs af seks lande. Data fra mere end én million mennesker fra forskellige lande blev behandlet.
Forskerne fandt tegn på, at søvnens varighed ganske rigtigt er vigtig for blodtrykket.
Studiet bekræftede således, at kort søvnvarighed er skadelig for helbredet. Faktisk kom forskerne frem til, at søvn under 7 timer har en tydelig sammenhæng med øget risiko for forhøjet blodtryk – og særligt ved søvn under 5 timer stiger risikoen yderligere.
Herudover viste undersøgelsen, at kvinder havde højere risiko for at udvikle forhøjet blodtryk, ved søvnvarighed under 7 timer sammenlignet med mænd. Lang søvnvarighed, over 8 timer, havde derimod ingen sammenhæng med forhøjet blodtryk.
Mindre salt er godt for dit blodtryk, viser forskning
At spise mindre salt kan nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme.
Ny forskning viser også, at det ikke er farligt for hjertet at spise mindre salt. Tidligere var der tvivl om dette, men nu ved vi, at det er sikkert.
To forskere, Ulla Toft og Kirsten Bjørnsbo, har forklaret resultaterne af nye studier. De viser, at for meget salt kan føre til forhøjet blodtryk, som øger risikoen for hjertekarsygdomme. De fleste danskere spiser for meget salt, så det er godt at spise mindre.
Fold ud og læs mere
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) siger, at for meget salt er en af de største kostrelaterede risikofaktorer for tidlig død. WHO's rapport fra 2023 viser, at for meget salt hvert år er skyld i mange dødsfald globalt.
Salt er særlig vigtigt for risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom, da der er en tæt sammenhæng mellem salt og forhøjet blodtryk.
Nyere studier viser, at der ikke er nogen negative effekter på hjertet ved at spise mindre salt. Tidligere studier, der skabte debat om der kunne være en negativ virkning ved at sænke saltindholdet under et vist niveau, var baseret på unøjagtige målinger af saltindtaget. Nyere studier, der bruger mere præcise metoder, viser klart, at det er godt for blodtrykket at spise mindre salt.
Et stort amerikansk studie viser, at jo mere salt man spiser, jo større er risikoen for forhøjet blodtryk og dermed for hjerte-kar-sygdomme.
Et andet studie fra 2021 viser, at kaliumberiget salt kan sænke blodtrykket og reducere risikoen for hjertekarsygdomme. Kaliumberiget salt erstatter noget af natriummet i salt med kalium, som modvirker den negative effekt af natrium.
Samlet set viser forskningen, at det er godt at spise mindre salt for at forebygge forhøjet blodtryk og på den måde forebygge hjertekarsygdom. Det er vigtigt at følge anbefalingerne om maksimalt 5-6 gram salt dagligt for at opnå de sundhedsmæssige fordele. Samlet set kan den rette mængde salt forbedre folkesundheden og reducere risikoen for tidlig død og hjertekarsygdomme.
Forskningen har talt: Nyd kun lidt lakrids og gør dit blodtryk en tjeneste
For meget lakrids er ikke godt for blodtrykket, viser forskning, da lakrids indeholder glycyrrhizinsyre, som kan hæve blodtrykket. Og give udfordringer med hjertet.
Et stort studie viser, at selv unge og raske mennesker kan blive syge af for meget lakrids. For eksempel kan man få farligt højt blodtryk ved at spise 50 gram lakrids hver dag i to uger. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvor meget lakrids man spiser.
Fold ud og læs mere
Glycyrrhizinsyre påvirker kroppens salt- og væskebalance. Det kan føre til for meget natrium og for lidt kalium i blodet. Det kan give væskeophobning i kroppen og hjerterytmeforstyrrelser.
Der findes mange produkter med lakrids, som slik, is og te. Det er vigtigt at læse mærkningen på produkterne og være opmærksom på indholdet af glycyrrhizinsyre. EU har fastsat grænseværdier for, hvor meget glycyrrhizinsyre der må være i fødevarer, men disse grænser overholdes ikke altid.
Fødevarestyrelsen anbefaler:
- at voksne maksimalt indtager 50 g lakrids dagligt og børn maksimat 25 gram dagligt.
- at indtag af rålakrids og engelsk lakrids begrænses til 2 gram dagligt på grund af meget højt indhold af glycyrrhizinsyre.
- at du begrænser dit indtag yderligere, hvis du er hjertesyg eller har forhøjet blodtryk, eller helt undlader lakrids i kosten.


Gå efter sunde madvaner generelt og ikke kun enkelte fødevarer
Vi hører løbende om, at enkelte fødevarer fremhæves som især sunde for bl.a. blodtrykket. Forskere peger på, at du i stedet bør kigge på din kost som helhed frem for fx kun at spise mere spinat eller rødbeder, som er én af mange myter omkring specielt blodtrykssunde madvarer.
Selvom nitratrige fødevarer som rødbeder og spinat kan hjælpe med at sænke blodtrykket, er de nemlig ikke en hurtig løsning. Nitrat omdannes i kroppen til nitrogenoxid, som udvider blodkarrene og kan sænke blodtrykket.
Men effekten afhænger af flere faktorer, herunder hvor længe og hvor vedholdende man indtager nitratrige fødevarer.
Fold ud og læs mere
Forskning viser, at en daglig dosis på mere end 10 mmol nitrat, hvilket svarer til mængden af nitrat i cirka ½ liter rødbedesaft, kan nedsætte blodtrykket. Dog vil vi alle ikke opleve samme effekt ved at spise flere nitratrige fødevarer, da effekten er forskellig ud fra det udgangspunkt, du har.
For eksempel vil personer, der allerede spiser mange grøntsager og dyrker motion, måske ikke opleve en stor ændring. Omvendt kan personer, der ikke spiser mange grøntsager, få en større effekt.
Det er vigtigt at have en generelt sund livsstil og ikke kun fokusere på enkelte fødevarer. Nitratrige grøntsager er gode, men de skal ikke spises udelukkende for nitratens skyld. Grøntsager indeholder mange andre vigtige næringsstoffer, som også spiller en rolle for blodtrykket.
Forskningen har bidraget til den nye viden ved at vise, at effekten af nitratrige fødevarer på blodtrykket er kompleks og afhænger af flere faktorer.
Blodtryksmedicin morgen eller aften er lige godt, viser forskningsstudie
Et stort britisk studie har vist, at der ikke er forskel i den forebyggende effekt, om du tager din blodtryksmedicin om morgenen eller aftenen. Derudover viste studiet også, at der ikke var forskel i de forskellige typer af bivirkninger, om medicinen blev taget om aftenen eller morgenen.
For mange patienter kan det være en fordel at tage medicinen om aftenen, især hvis de oplever bivirkninger som svimmelhed. Svimmelhed kan være mindre generende om aftenen, når man alligevel skal sove. Omvendt kan det være praktisk at tage vanddrivende medicin om morgenen for at undgå forstyrrelser i nattesøvnen på grund af toiletbesøg.
Fold ud og læs mere
Studiet omfattede 21.000 patienter og blev publiceret i tidsskriftet The Lancet. Det viste ingen forskel i forekomsten af hjerte-kar-hændelser som hjerteanfald og slagtilfælde mellem de patienter, der tog medicinen om morgenen, og dem der tog den om aftenen.
Tidligere har der været tvivl om, hvorvidt det var bedre at tage blodtryksmedicin om aftenen. Et spansk studie fra 2020 antydede, at aftenindtagelse kunne have en bedre forebyggende effekt, men det britiske studie har nu afkræftet denne påstand. Det britiske studie var designet til at være pragmatisk og decentraliseret, hvilket betyder, at deltagerne kunne tage medicinen hjemme og rapportere deres oplevelser online.
Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen, understreger, at det er vigtigt at kunne vejlede patienter på et solidt evidensgrundlag. Med de nye resultater kan læger nu med sikkerhed fortælle, at tidspunktet for medicinindtagelse ikke påvirker behandlingens effektivitet eller sikkerhed. Det kan også hjælpe med at forbedre patienternes overholdelse af behandlingen, da de kan vælge et tidspunkt, der passer bedst ind i deres daglige rutiner.
Samlet set giver studiet mennesker med forhøjet blodtryk mulighed for at tage deres medicin på det tidspunkt, der passer dem bedst, uden at gå på kompromis med behandlingens effektivitet eller sikkerhed.
Hjerteforeningen anbefaler altid, at du taler med din læge, før du eventuelt justerer din medicin.
Hjertet kalder på mere forskning om blodtryk
1,5 millioner danskere lider af forhøjet blodtryk. Derfor kalder hjertet på din støtte, der sikrer midler til forskning og ny viden.
Støt i dag og red liv

