Vi brænder for hjerteforskning. Ikke bare al forskning. Men den forskning, som gør den vigtigste forskel.
Vi støtter derfor landets dygtigste forskere, der hver dag kæmper for ny viden om livreddende behandling og viden, der kan guide alle jer, der forsøger at holde hjertet sundt og undgå hjertesygdom.
Forskning skal gavne dig. Og lige nu har du mulighed for at blive en del af Hjerteforeningens Brugerudvalg og være med til at vurdere, hvilken forskning Hjerteforeningen skal støtte.
Der er nemlig en ledig plads i udvalget til dig, der har forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, arvelig hjertesygdom i familien eller af anden årsager har øget risiko for at få en hjerte-kar-sygdom.
Vores faglige eksperter sikrer forskning af høj faglig kvalitet. Brugerudvalget er med til at sikre, at forskningen kan skabe værdi for jer, der er i risiko for at få hjertesygdom, og jer, der lever med det.
Hvem kan være med i brugerudvalget?
Hjerteforeningens Brugerudvalg for forskningsstøtte er bredt sammensat, så vi får mange forskellige perspektiver med fra jer, der skal have gavn af forskningen.
Brugerudvalget består af ni brugere. Både mennesker med øget risiko for at få hjertesygdom, mennesker der lever med hjertesygdom og pårørende. Lige nu er der én ledig plads til en med øget risiko for hjertesygdom.
Du kan nu blive en del af brugerudvalget, hvis du kan svare ja til ét eller flere af spørgsmålene:
- Jeg har forhøjet kolesterol eller tager medicin for forhøjet kolesterol
- Jeg har forhøjet blodtryk eller tager medicin for forhøjet blodtryk
- Jeg har arvelig hjerte-kar-sygdom i familien
- Jeg har øget risiko for at få hjerte-kar-sygdom af andre grunde end de nævnte.
- læse om forskellige forskningsprojekter og overveje, om de kan gøre en væsentlig forskel
- deltage i et informationsmøde i Hjerteforeningen i København
- mødes med resten af brugerudvalget for at tale om forskningsprojekterne og bedømme dem sammen
- være medlem af Hjerteforeningen.
Du behøver ikke at have viden om forskning på forhånd for at være med i brugerudvalget.
Sådan melder du dig til brugerudvalget
Du kan blive en del af brugerudvalget ved at registrere din interesse for at deltage.
Klik på linket herunder og svar på nogle få spørgsmål om dig selv, og hvorfor du gerne vil være med. Hjerteforeningen afholder derefter korte samtaler med interesserede og inviterer én med i udvalget.
Hvis du undervejs finder ud af, at det alligevel ikke er noget for dig, kan du til enhver tid melde fra igen.
Se video om, hvordan det er at være med i brugerudvalget
Du kan byde ind med din viden, erfaringer og ikke mindst oplevelser. Se herunder, hvordan det er at være med i udvalget.
Spørgsmål og svar
Hvordan indgår du i udvælgelsen af forskningsprojekter?
Hjerteforeningen får én gang om året ansøgninger fra hjerteforskere i hele landet, der søger om støtte til deres forskning. Forskerne beskriver i ansøgningen planerne for forskningsprojekterne i et sprog, som alle kan forstå.
Som medlem af brugerudvalget læser du beskrivelsen af forskningsprojekterne og vurderer dem ud fra tre spørgsmål. Det gøres hjemmefra, hvor du via din computer eller tablet får adgang til projekterne online.
Herefter mødes du med resten af brugerudvalget, hvor I taler om hvert forskningsprojekt og sammen når frem til en fælles bedømmelse. Hjerteforeningen hjælper med at svare på spørgsmål om forskningsprojekterne.
Brugerudvalgets bedømmelse bliver herefter sendt til Hjerteforeningens faglige forskningsudvalg, som består af otte erfarne forskere. De tager brugerudvalgets bedømmelser og bedømmelser fra internationale forskere med i deres vurdering. Ud fra det udvælger forskningsudvalget, hvilke projekter der indstilles til støtte. Hjerteforeningens bestyrelse godkender projekterne, og forskerne får derefter penge fra Hjerteforeningen til at udføre forskningsprojekterne.
Hvad bliver min opgave som medlem af brugerudvalget?
Som medlem af brugerudvalget bliver dine opgaver at:
- deltage i et informationsmøde den 6. februar 2025, hvor du lærer de andre i brugerudvalget at kende og får information om hjerte-kar-forskning og Hjerteforeningens forskningsstøtte
- bedømme forskningsprojekter fra 13. marts til 7. april 2025, hvor du skal:
- læse ca. to sider om ca. 18 forskellige forskningsprojekter
- vurdere projekterne ved at svare på tre spørgsmål og give en samlet score
- deltage i et møde den 10. og 11. april i København, hvor du sammen med de andre i brugerudvalget taler om forskningsprojekterne og laver en fælles bedømmelse.
Hjerteforeningen betaler alle dine udgifter i forbindelse med møderne i brugerudvalget, herunder transport og eventuel overnatning tæt på mødestedet.
Du kan være med i brugerudvalget i to-fire år.
Hvis du har spørgsmål til Hjerteforeningens Brugerudvalg for forskningsstøtte, er du velkommen til at skrive til:
Lisbeth Vestergaard Andersen på [email protected]