Et overforbrug af slik, is, te og andre produkter med et højt indhold af glycyrrhizinsyre regnes typisk for skadeligt for ældre med hjerte-kar-sygdom. Men også unge og raske kan få en akut farlig forhøjelse af blodtrykket. I værste fald kan et overforbrug føre til hjertestop. Samtidig er der mange lakridsholdige varer på markedet med forkert eller mangelfuld mærkning.

Et overforbrug af lakrids med et højt indhold af glycyrrhizinsyre, det naturlige sødestof i lakrids, kan give alvorlige symptomer på hjertekredsløbet og typisk medføre en forhøjelse af blodtrykket.

Men selvom denne sammenhæng tidligere er påvist at være skadelig for specielt hjertekar-patienter, kom det alligevel bag på Mikkel Rodin Deutch, læge i akutmodtagelsen på Aarhus Universitetshospital, at effekterne kan være så alvorlige, som tilfældet er. Det blev tydeligt, da han stod i spidsen for at samle den tilgængelig viden om emnet for nogle år siden.

”Der er casestudier, der viser, at for meget glycyrrhizinsyre i værste fald kan give hjertestop – og det kom bag på mig. Derudover overraskede det mig at se skadelige effekter hos mennesker uden co-morbiditet og at se casestudier, der viser, at selv unge raske piger bliver indlagt efter at have spist en pose lakrids dagligt i fjorten dage.” siger Mikkel Rodin Deutch.

De resultater, det drejer sig om, stammer fra et review fra 2019, som Mikkel Rodin Deutch er førsteforfatter på, og som han skrev i samarbejde med tyske kollegaer. Reviewet er en af de første systematiske opsamlinger af den tilgængelige litteratur om sammenhængen mellem lakrids og akut og kronisk forhøjet blodtryk set ud fra den lægefaglige vinkel. Præcist hvor meget lakrids, der skal til for, at det går galt, forsøgte de også at få svar på:

”I nogle studier er det 50 gram lakrids hver dag i fjorten dage til tre uger, der ser ud til at føre til indlæggelse. I andre studier mindre. Eller det kan være en stor mængde lakrids med et højt indhold af glycyrrhizinsyre spist i løbet af et døgn. Det afgørende er den akkumulerede mængde af lakrids, som man har indtaget i perioden, inden det sker,” siger han.

I dag er Mikkel Rodin Deutch nyansat ved akutafdelingen ved Aarhus Universitetshospital. Han peger på, at selvom vi  længe har vidst, at glycyrrhizinsyren kan give forhøjet blodtryk, så har det i dag en ny aktualitet, fordi det ser ud til, at stadigt flere produkter fremstilles med lakrids.

Konkret er den gal med salt-væskebalancen
Det er altså glycyrrhizinsyren, der kan have en skadelig virkning på blodtrykket. Konkret er der tale to varianter af glycyrrhizinsyren – i fagsprog kaldet 3MGA og GA – der spiller en rolle i de processer, der fører til forhøjet blodtryk, væskeansamlinger og i værste fald hjertesvigt. Det er netop disse to varianter ud af 300 stoffer i lakrids, som Mikkel Rodin Deutch og hans kolleger har haft fokus på i reviewet.

”3MGA og GA er to bioaktive stoffer, som glycyrrhizinsyren omdannes til i tarmen, og de har en skadelig virkning i både lever og nyrer og dermed i blodet,” siger Mikkel Rodin Deutch. Det skyldes, at de to varianter af glycyrrhizinsyren hæmmer to vigtige enzymer i kroppen.

Det ene enzym omdanner hormonet aldosteron i binyrerne, hvis vigtigste opgave er at regulere salt- og væskebalancen i kroppen. Og med salt menes her både natrium og kalium. Men når enzymet hæmmes, kommer reguleringen ud af balance.

Det andet enzym hjælper med at omdanne binyrebarkhormonet kortisol til kortison, og når det hæmmes, bevirker det, at niveauet af kortisol stiger, hvilket aktiverer nogle af de samme såkaldte receptorer i cellen som aldosteron.

Problemet er, forklarer Mikkel Rodin Deutch, at hæmningen af enzymerne fører til et forhøjet niveau af aldosteron i nyrerne. Derved sker der både en øget tilbageholdelse af natrium i blodet og en øget udskillelse af kalium gennem nyrerne – hvilket kan føre til enten et lavt kaliumindhold i blodet – kaldet hypokalæmi – eller til en forhøjet koncentration af natrium i blodet, kaldet hypernatriæmi.

”Hypokalæmi kan være en farlig tilstand, der akut skal rettes op på, da det både kan give hjertearytmi og i værste fald hjertestop, mens hypernatriæmi også kan være farligt, men på en anden måde. Det kan blandt andet give væskeansamlinger i kroppen,” siger Mikkel Rodin Deutch.

Et overforbrug af lakrids har desuden den uheldige virkning, at glycyrrhizinsyren gør væggene i blodkarrene stive, så de ikke kan kompensere for en øget mængde væske i årerne:

”Normalt vil kroppen reagere ved at udvide blodkarrene, så kan den holde samme tryk ved en større mængde væske. Sker det ikke, bliver det farligt og kan føre til akut forhøjet blodtryk,” siger Mikkel Rodin Deutch. Han fortæller, at der, så vidt han ved, ikke findes guidelines for behandling af lakridsinduceret forhøjet blodtryk på danske hospitaler, men at tilstanden behandles som ethvert andet tilfælde af forhøjet blodtryk, nemlig ved at ordinere vanddrivende midler, så som Furix.

Kvinder synes at være mere modtagelige
Et ekstra bemærkelsesværdigt resultat af reviewet er desuden, at kvinder ser ud til at være mere modtagelige for uheldige virkninger af lakridsindtag end mænd.

”Kvinder ser ud til at være i større risiko end mænd for at få forhøjet blodtryk på grund af lakridsindtag. Det har ikke været så meget fremme tidligere, da der mangler forskning på området, siger Mikkel Rodin Deutch. Dog har nogle studier peget på, at gravide heller ikke tåler for meget lakrids.

En mulig forklaring på kvinders større udsathed kan, ifølge reviewet, skyldes, at stoffet glabridin i lakridsroden har østrogenlignende effekter. For eksempel observerede forskerne i nogle studier, at der skete ændringer af kalciumstofskiftet hos raske kvinder som reaktion på lakridsindtaget. Derfor gætter de på, at det kan være hormonelle forskelle mellem mænd og kvinder, der kan spille en rolle.

EU’s grænseværdi overholdes ikke
I EU er der fastsat grænseværdi for glycyrrhizinsyre i fødevarer, men de overholdes ikke altid, viser et studie fra i år. Ud af 219 lakridsholdige slik, is og te-produkter på det danske marked fandt forskerne et overraskende højt indhold af glycyrrhizinsyre. Derudover havde 10 procent af produkterne en forkert eller mangelfuld mærkning.

”Det er interessant, at forskerne i det nye studie finder så store variationer i indholdet af glycyrrhizinsyre i de tre forskellige produkttyper, som de undersøger. Samtidig påviser de, at mængden af glycyrrhizinsyre i den færdige kop te afhænger af måden teen tilberedes på – og det er værd at bide mærke i som sundhedsprofessionel, da det kan være en skjult bidragyder til det samlede lakridsindtag,” siger Mikkel Rodin Deutch.

Han mener, ligesom de danske forskere i det nye studie, at man bør advare forbrugerne mod skadelige virkninger af forhøjet glycyrrhizinsyre ved indtagelse på produkterne.

”Det er noget, jeg overvejede, allerede da vi lavede vores review, at det bør stå på produkterne og optimalt set mærkes på EU-niveau,” siger han og nævner også, at der stadigt mangler viden på området.

Grav dybt i lakridsindtaget
For sundhedsprofessionelle, der rådgiver patienter med hypertension, er det derfor vigtigt at have fokus på lakridsindtaget og at være mere undersøgende overfor patienten end tidligere, mener Mikkel Rodin Deutch.

”Man skal huske på, at lakrids i dag kan være i mange andre produkter end det velkendte former for lakridsslik. Der kan også være et skjult indtag fra lakridste eller fra andre faste eller flydende produkter, der er tilsat lakrids,” siger han og kommer med flere gode råd om, hvad man skal tænke på i forhold til hjertekar-patienter (se faktaboksen).

 

 

Referencer

 

Læs mere