Tungt fysisk arbejde som rengøring eller byggearbejde ser ikke ud til at have samme gavnlige effekt på hjertekredsløbet som fysisk aktivitet i fritiden. Der er tale om et vaskeægte paradoks, der er påvist i arbejdsmiljøforskningen.

Bygge- og anlægsarbejde, sosu-arbejde, rengørings- eller industrijobs er alle sammen eksempler på jobtyper, der stiller store fysiske krav til den enkelte medarbejder.

Samtidig er der en sammenhæng mellem høje fysiske krav i arbejdet og en øget risiko for hjerte-kar-sygdom, dårligt helbred, sygefravær, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og tidlig død – på tværs af folks helbredstilstand, livsstil, levevilkår samt socioøkonomiske status.

Det peger en stigende mængde forskning på inden for arbejdsmiljøområdet.

Denne viden står dog i skarp kontrast til den forskningsbaserede viden, man har om fysisk aktivitet i fritiden. Det kan være i form af gymnastik, løbetræning eller fodbold. Her viser en overvældende mængde forskning, at denne form for fysisk aktivitet både gavner hjerte-kar-sundheden, det generelle helbred og kan forlænge livet. Der er altså tale om et vaskeægte paradoks om fysisk aktivitet.

Ovenstående fortæller professor og forskningschef Andreas Holtermann fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).  Sammen med en række forskerkolleger står han bag en af de første videnskabelige artikler om emnet, som de kaldte for ’det fysiske aktivitetsparadoks’ tilbage i 2012.

I første omgang gav hypotesen anledning til dyb undren i de faglige kredse. Men i dag er evidensen støt stigende og den nye viden for alvor ved at slå igennem internationalt:

”Der er sket utroligt meget inden for forskningen på området de seneste år. Det fysiske aktivitetsparadoks var i starten et meget begrænset forskningsemne, som kun få forskere indenfor ergonomisk arbejdsmiljø i Skandinavien arbejdede med,” siger Andreas Holtermann.

Men i dag er det fysiske aktivitetsparadokset internationalt anerkendt, påpeger han, og et område, der forskes i indenfor både arbejdsmiljø, arbejdsmedicin, folkesundhed samt fysisk aktivitet og sundhed i store dele af verden.

Ubalance i regnskabet
Af den grund mener Andreas Holtermann, at der er et behov for at udbrede den eksisterende viden, så sundhedsprofessionelle kan have øje for, at høje fysiske krav på jobbet, kan udgøre en risiko for hjerte-kar-sundheden.

”Det er vigtigt, at sundhedsprofessionelle indenfor blandt andet hjerte-kar-området kender til det fysiske aktivitetsparadoks. Og det er også vigtigt, at man kender til ’fit for work-princippet’, der drejer sig om balancen mellem de fysiske krav i arbejdet og den enkeltes fysiske form og ressourcer,” siger han og uddyber:

”Når der er ubalance i regnskabet, betyder det for eksempel, at rengøringsassistenten hver dag står overfor højere fysiske krav i arbejdet end vedkommende kan honorere i forhold til sin fysiske form og sine ressourcer. Det kan så betyde, at der skal rettes op på kravene i jobbet, og ikke nødvendigvis lave ekstra aktiviteter i fritiden.”

Et problem er, ifølge Andreas Holtermann, at det især ser ud til, at folk med korte uddannelser ofte mangler ressourcer til at være fysisk aktive i fritiden – særligt hvis folk har fysisk krævende jobs og kommer trætte hjem efter arbejde.

”For denne gruppe synes træning i fritiden ikke at være vejen frem”, siger Andreas Holtermann.

Han forslår derfor, at den sundhedsprofessionelle spørger ind til to ting, det vil sige dels til muligheden for at tilpasse eller ændre arbejdskravene på jobbet. Og dels til muligheden for at lave fysisk træning i arbejdstiden sammen med kollegaerne, hvis det kan lade sig gøre.

Ingen forebyggende effekt
Andreas Holtermanns udtaler sig blandt andet på baggrund af resultater fra en videnskabelig undersøgelse, der omfatter 23 studier med mere en 650.000 deltagere og fra et særskilt studie kaldet ’Herlev-Østerbroundersøgelsen. I sidstnævnte fulgte forskerne over 100.000 personer mellem 20 og 100 år over ti år fra 2003 til 2014.

”Resultaterne fra begge studier viser, at højere fysisk aktivitet i fritiden hænger sammen med en nedsat risiko for forskellige alvorlige kardiovaskulære sygdomme og lavere dødelighed, siger Andreas Holtermann og fortsætter:

”I Herlev-Østerbroundersøgelsen ser vi derimod, at højere fysisk aktivitet på jobbet hænger sammen med en øget risiko for alvorlige hjerte-kar-tilfælde og tidlig død – også når der tages højde for helbred, livsstil, levevilkår og socioøkonomiske faktorer.”

I de store systematiske meta-analyser finder forskerne desuden, at fysisk aktivitet i arbejdet ikke har en forebyggende effekt på dødeligheden af hjerte-kar-sygdom, men at der er en tendens til forhøjet risiko for iskæmisk hjertedød.

”Resultaterne bekræfter det fysiske aktivitetsparadoks og er i tråd med resultater fra flere af vores tidligere studier på området. Det bør få konsekvenser for den måde, vi anskuer fysisk aktivitet på arbejdet på i fysisk krævende jobs, da denne form for aktivitet ikke ser ud til at gavne helbredet,” siger Andreas Holtermann.

Varierende fund
Siden 2020 er der kommet flere videnskabelige artikler, som bekræfter paradokset, men enkelte peger også i en anden retning. For eksempel er der et italiensk studie blandt cirka 40.000 midaldrende italienske mandlige medarbejdere, hvor man kun fandt begrænsede tegn på enten skadelige eller gavnlige virkninger af fysisk aktivitet på jobbet i forhold til hjerte-kar-sygdom og dødelighed.

Det bør dog, ifølge forskerne bag, bemærkes, at den statistiske opgørelse tyder på usikkerhed i resultaterne.

Når dette og andre resultater afviger fra hovedparten af undersøgelserne, kan der især være to årsager, forklarer Charlotte Lund Rasmussen, som er forskningsstipendiat ved Curtin University i Australien og tidligere postdoc ved NFA, hvor hun også skrev sin ph.d., som handlede om høje fysiske arbejdskrav og fysisk aktivitet i fritiden blandt kortuddannede.

”Den ene grund til et afvigende resultat er en høj risiko for sammenblanding af forskellige faktorer, når der er tale om at undersøge helbredseffekter af fysiske arbejdsforhold blandt kortuddannede jobgrupper. De er nemlig typisk også udsat for faktorer i fritiden, der kan øge risikoen for dårligt helbred, så som meget stillesiddende adfærd i fritiden, rygning eller overvægt, siger Charlotte Lund Rasmussen og fortsætter:

”Særligt i studier af mindre grupper kan det være vanskeligt at adskille den risiko, der er forbundet med fysiske arbejdskrav fra den risiko, der er forbundet med sundhedsfaktorer, der typisk forekommer oftere blandt kortuddannede socialklasser.”

Netop udfordringer som denne er ét af de vigtigste kritikpunkter, der rejses imod det fysiske aktivitetsparadoks:

”Det er jo helt rimeligt og nødvendigt at stille sig kritisk an, og derfor er det også først, når der kommer resultater fra flere store studier, som understøtter det fysiske aktivitetsparadoks, at vi kan sige, at vi er på mere sikker grund,” siger Charlotte Lund Rasmussen.

Den anden faktor, som kan være årsag til varierende resultater er, at de fysiske arbejdskrav bliver målt på forskellige måder.

”Det bedste er at måle den fysiske aktivitet i arbejdet ved hjælp af tekniske målinger, dvs. ved hjælp af små måleinstrumenter, som sættes direkte på kroppen, men det er selvsagt svært på store befolkningsgrupper, selvom det er det, der skal til. Den traditionelle målemetode er spørgeskemaundersøgelser, hvor folk selv oplyser om deres fysiske krav i arbejdet. Og det bliver selvfølgelig diskuteret i hvert eneste studie, om det kan være årsag til forskellige resultater,” forklarer Charlotte Lund Rasmussen.

Øvrige forskelle til varierende resultater er, ifølge Charlotte Lund Rasmussen forskelle i, hvilke jobs deltagerne varetager eller kommer fra og forskelle i arbejdsmiljøet i forskellige lande.

Afgørende forskelle mellem køn
Et andet eksempel på varierende resultater er fra et stort studie fra Norge, hvor man har fokus på kønsforskelle i en befolkningsgruppe på cirka 440.000 personer mellem 18 og 65 år.

”Her viser resultaterne, at moderat til høj fysisk aktivitet på arbejdet har en sammenhæng med længere levetid hos mænd, hvorimod der ses en lille risiko for lavere levealder for kvinder, siger Charlotte Lund Rasmussen og fortsætter:

”Det er dog i modstrid med resultaterne af et andet tidligere review fra 2018 af 26 studier, der viser det stik modsatte, nemlig at høj fysisk aktivitet på arbejde øgede risikoen for lavere levealder blandt mænd, men ikke blandt kvinder.”

Det ergonomiske paradoks
For at forstå fysisk aktivitetsparadokset, er det vigtigt at kende til hypotesen bag de kardiovaskulære udfald og de fysiske aktiviteter på jobbet. Hypotesen er, at der opstår akkumuleret stress på hjerte-kredsløbet hos bestemte jobgrupper. Det rammer især dem, der har hårdt fysisk arbejde, er lavt uddannede, ufaglærte, lavtlønnede og sjældent har mulighed for at skifte job, og det klassiske eksempel er netop rengøringsassistenter.

”Rengøringsassistenter har både gående og stående arbejde i syv til otte timer i træk fem dage om ugen. Det giver ikke en tilstrækkelig høj puls til at forbedre konditionen, som man får ved motion i fritiden,” siger Charlotte Lund Rasmussen.

I stedet er der tale om en ensartet, relativ lav belastning af hjerte-kredsløbet i løbet af arbejdsdagen, der ofte kun er afbrudt af en enkelt pause i arbejdet. Så der er heller ikke mulighed for tilstrækkelig hvile og restitution fra arbejdet, forklarer hun.

Den form for fysisk tungt arbejde kan derfor føre til fysisk overbelastning i det lange løb, hvilket man ved fra forskellige studier:

”I forskellige studier målte forskere, at rengøringsassistenterne både havde forhøjet døgn-blodtryk og døgn-puls på grund af de mange timer med høje fysiske arbejdskrav, begrænset hvile og lav fitness. Alt i alt ser de kortuddannede jobgrupper med hårdt fysisk arbejde ud til at være en gruppe med en høj risiko for hjerte-kar-sygdom,” siger Charlotte Lund Rasmussen og slutter:

”Det har læger og sundhedsprofessionelle helt sikkert i forvejen fokus på, men måske ikke så meget i forhold til fysiske krav på jobbet.”

Ændringer på jobbet
Spørgsmålet er så, hvad man kan gøre ved, at fysisk hårdt arbejde i en lang række jobtyper formentlig har temmelig negative sundhedseffekter på blandt andet hjertekredsløbet. Det er Andreas Holtermann og hans forskerkollegaer desuden også begyndt at undersøge for nogle år siden.

”I forbindelse med arbejdet har vi igennem en lang række målinger med bevægelsesmålere, så som accelerometer og pulsmålere, set, at medarbejdere ikke får pulsen op til et niveau, der øger fitness og sundhed,” skriver Andreas Holtermann i en mail til Fagnet, og han fortsætter:

”Idéen er derfor at forsøge at designe arbejdet til forskellige jobtyper, så jobbet i sig selv giver perioder med høj puls. Samtidig skal der også være den rette variation mellem bevægelse, stående og gående arbejde samt hvile. I så fald vil det være en rigtig god måde at implementere og udbrede dette design til en stor del af den arbejdende befolkning.”

Ind til videre har forskerne afprøvet designet i et pilotprojekt i en række børnehaver i forbindelse med et projekt, som kaldes ”Guldlok-projektet”. Og resultaterne er positive, meddeler Andreas Holtermann og skriver videre, at forskere fra NFA i øjeblikket er i gang med at afprøve designet i større skala i børnehaver, blandt sosu-assistenter og i industrien.

Den allernyeste viden inden for feltet, påpeger Andreas Holtermann, er et stort forskningsprojekt, som har fokus på at undersøge, hvordan kort intens aktivitet i dagligdags gøremål er forbundet med nedsat risiko for hjerte-kar-dødelighed hos mennesker, som ellers ikke dyrker motion i fritiden. Se Fagnet artikel: ’Kort intens aktivitet i daglige gøremål er forbundet med nedsat risiko for hjerte-kar-dødelighed’

”De nye resultater passer udmærket ind i tidligere resultater om paradokset, nemlig at det er godt at få pulsen højt op gennem fysisk aktivitet. Problemet er, at det meget sjældent foregår under arbejdet, men ofte i fritiden eller via transport, og det er en af årsagerne til, at vi ikke ser den klare sundhedsfremmende effekt af fysisk aktivitet under arbejdet.”

 

 

Læs mere på dansk

Udvalgte videnskabelige referencer

 

  • Johansson MS, Holtermann A. et al. The physical activity health paradox and risk factors for cardiovascular disease: A cross-sectional compositional data analysis in the Copenhagen City Heart Study, April 21, 2022.https://doi.org/10.1371/journal.pone.0267427

 

  • Holtermann et al. The physical activity paradox in cardiovascular disease and all-cause mortality: the contemporary Copenhagen General Population Study with 104 046 adults. European Heart Journal, Volume 42, Issue 15, 14 April 2021, Pages 1499–1511, https://doi.org/10.1093/eurheartj/ehab087

 

  • Strippoli et al. Occupational physical activity, mortality and CHD events in the Italian Longitudinal Study. International Archives of Occupational and Environmental Health. mental Health. Springer Press. October 2021. https://doi.org/10.1007/s00420-021-01765-0

 

  • Vries et al. The physical activity paradox: a longitudinal study of the implications for burnout. International Archives of Occupational and Environmental Health. Springer Press. October 2021. https://doi.org/10.1007/s00420-021-01759-y

 

 

  • Cillekens et al (2021). Physical activity at work may not be health enhancing. A systematic review with meta-analysis on the association between occupational physical activity and cardiovascular disease mortality covering 23 studies with 655 892 participants. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34656067/

 

  • Holtermann A, Hansen JV, Burr H, Søgaard K, Sjøgaard G. The health paradox of occupational and leisure-time physical activity. Br J Sports Med . 2012 Mar;46(4):291-5. doi: 10.1136/bjsm.2010.079582. (Første lancering i 2012).