Hvis man tre gange dagligt får pulsen op ved at lave almindelige dagligdags gøremål, så er der en sammenhæng med en markant nedsat risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom. Det viser resultater af et af de første studier på området, som omfatter over 25.000 ikke-motionister i England.
Løb efter bussen, leg aktivt med hunden eller slå græs med en håndplæneklipper. Det er tre aktiviteter, som man måske kan gennemføre på daglig basis, hvis man mangler tid, lyst eller mulighed for at motionere i fritiden, som man ellers anbefaler for at styrke hjerte-kar-sundheden. Det afgørende er, at man får pulsen op i korte perioder hver eneste dag:
”Superkorte perioder á et til to minutters varighed med intens fysisk aktivitet tre gange om dagen er i vores studie forbundet med cirka 49 procent nedsat risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom og cirka 40 procents nedsat risiko for at dø af kræft eller af andre årsager knapt syv år senere – sammenlignet med dem, der ikke udfører disse korte intense aktiviteter hver eneste dag. Vi er meget overraskede over hvor lidt, der faktisk skal til.”
Det fortæller professor Cecilie Thøgersen-Ntoumani fra Institut for Idræt og Biomekanik og Dansk Center for Motivation og Adfærdsvidenskab. Sammen med forskerkolleger i Australien, har hun gennemført et af de første studier nogensinde om, hvad dagligdags aktiviteter, hvor intensiteten forøges, betyder for dødeligheden. Resultaterne er publiceret i det yderst velansete ’Nature Medicine’ i december 2022, men idéen opstod flere år tidligere:
”Mit forskerhold fik idéen, fordi vi ved, at mange mennesker enten ikke er interesserede i at dyrke motion eller ikke føler, at de orker det, for eksempel, hvis de har hårdt fysisk arbejde på jobbet. Derudover var vi klar over, at intens fysisk aktivitet er særlig effektivt for at forbedre konditionen, hvilket spiller en meget vigtig rolle for en lang levetid,” siger Cecilie Thøgersen-Ntoumani.
Måling af aktiviteter via accelerometre
Alt i alt deltog mere end 25.000 kvinder og mænd med en gennemsnitsalder på knapt 62 år i studiet. De fik hver især tilsendt et lille instrument, et såkaldt accelerometer, der kan bæres på håndleddet, ligesom en fitness-tracker:
”Samtlige femogtyve tusind personer bar accelerometeret i syv døgn og fik på den måde målt alle deres bevægelser i detaljen dagen igennem, minut for minut, som for eksempel korte perioder med intens fysisk aktivitet. Så alene størrelsen af studiet adskiller sig fra tidligere undersøgelser på området, som typisk er små, kontrollerede studier af kort intens aktivitet, målt i motionscentre.
Forskerne brugte derefter den britiske database UK-Biobanks registre til at sammenkæde målingerne fra accelerometerne med antallet af dødsfald af hjerte-kar-sygdom og kræft, præcist 6,9 år senere. I alt var 852 af de over 25.000 personer på det tidspunkt afgået ved døden.
”Vi kan dermed sige, at det ser ud som om, at de tre gange to til tre minutters intens aktivitet om dagen, altså 21 gange om ugen, muligvis er nok til at reducere risikoen af hjerte-kar-dødsfald markant.”
”Derudover kan vi også sige, at der er en sammenhæng mellem at lave flere aktiviteter af samme intense type og en nedsat risiko, da vi fandt en næsten lineær risikoreduktion, som dog var mest markant i starten – altså fra ikke at lave noget og op til tre intense aktiviteter om dagen,” siger Cecilie Thøgersen-Ntoumani, som påpeger, at deres data også viser, at personer med kort eller ingen uddannelse var mindre aktive end dem med længere uddannelser.
”Samtidigt kan jeg ud fra vores data sige, at der ingen begrænsninger er på, hvilke daglige gøremål, det konkret kan dreje sig om. De fleste gøremål, man laver, kan faktisk udføres hurtigere og mere intenst, end man plejer, for dét, det drejer sig om, er at få pulsen op– generelt så meget, at det er anstrengende at snakke imens.”
Tekniske målinger er bedre end spørgeskemasvar
Cecilie Thøgersen-Ntoumani mener derudover, at det er værd at bemærke, at alle tidligere retningslinjer om fysisk aktivitet er baseret på spørgeskemabesvarelser, altså folks egne subjektive vurderinger af deres aktivitetsniveau.
”Det er først i de senere år, at vi har fået mulighed for at bruge accelorometer-målinger, der giver nogle mere objektive mål end spørgeskemadata. Folks egne vurderinger kan nemlig indeholde en ubevidst ’social desirability’, hvilket betyder, at man for eksempel svarer, at man dyrker mere motion end man reelt gør, fordi man gerne vil virke aktiv og leve op til normerne,” siger Cecilie Thøgersen-Ntoumani.
Selvom der ikke findes en lang række lignende studier, hvor man har undersøgt sammenhængen mellem dagligdags aktiviteter og hjerte-kar-sygdom, er Cecilie Thøgersen-Ntoumani ret sikker på resultaterne:
”Da der er tale om et kæmpestort studie med over 25.000 mennesker, er vi ret sikre på resultaterne, selvom det ikke er et såkaldt randomiseret, kontrolleret studie, som ellers bruges i forskningen til at undersøge om en given intervention virker eller ej. Det betyder selvfølgelig, at vi gerne så, at der bliver gennemført nye studier, der kan efterprøve kausaliteten, dvs. hvad der er årsag og effekt,” siger Cecilie Thøgersen-Ntoumani.
Anbefalinger om fysisk aktivitet kan optimeres
Hun håber derfor dels, at flere forskere vil følge op på resultaterne med nye studier, og dels at de tekniske accelerometer-målinger vil blive lagt til grund for et sæt nye anbefalinger for fysisk aktivitet.
”Vores resultater er, som nævnt, mere nøjagtige end tidligere spørgeskemasvar, og derfor vil det give mening, at WHO’s anbefalinger om fysisk aktivitet på et tidspunkt bliver korrigeret ud fra blandt andet vores tekniske målinger, siger Cecilie Thøgersen-Ntoumani og fortsætter:
”Indtil videre kan jeg dog trygt anbefale, at de sundhedsprofessionelle begynder at tale med den enkelte hjerte-kar-patient, som ellers ikke dyrker motion om, hvad de har tid og lyst til at gøre mere intenst i dagligdagen.” (se faktaboksen med gode råd).
REFERENCE
Stamatakis E, Ahmadi MN, Gill JMR, Thøgersen-Ntoumani C, Gibala MJ, Hamer AD & M. Association of wearable device-measured vigorous intermittent lifestyle physical activity with mortality. Nature Medicine volume 28, pages2521–2529 (2022)