Når både medarbejdere, ledelse og borgere inddrages i processen, kan et fokus på sundhedskompetence gøre en forskel i forhold til at hjælpe borgerne med flest udfordringer. Det har man erfaret i Hjerteteamet i Randers Rehabiliteringsenhed.

Indsatser, som tager udgangspunkt i sundhedskompetence, kan hjælpe til at øge kvaliteten af rehabiliteringstilbud til de hjertepatienter, som er mest udfordret på deres sundhedskompetence. Det er erfaringen hos Hjerteteamet i Rehabiliteringsenheden i Randers Sundhedscenter, som de seneste tre år har været en del af forskningsprojektet ”Hånden på hjertet’.

”Hånden på Hjerte”, som en del af et ph.d.-projekt af læge Anna Aaby, startede op i 2016, og sætter fokus på sundhedskompetence, som er den danske oversættelse af Health Literacy. Formålet med projektet var at finde løsninger til de borgere, der ressourcemæssigt står svagere end andre. Og spørger man medarbejderne i Hjerteteamet i Rehabiliteringsenheden, så har det været en succes:

– Det har på alle måder været en positiv oplevelse at arbejde så aktivt med sundhedskompetence, fortæller kvalitets- og udviklingsfysioterapeut i Randers Sundhedscenters Rehabiliteringsenhed, Sanne Møller Palner, som har været tovholder på projektet.

Hver 4. er udfordret på deres sundhedskompetence
At netop Rehabiliteringsenheden i Randers Sundhedscenter blev en del af projektet skyldes et ønske om at forbedre rehabiliteringstilbuddet for de borgere, som er ekstra udfordret. Og dem er der, ifølge Sanne Møller Palner, mange af i netop Randers Kommune:

– Hvis vi sammenligner os med de øvrige midtjyske kommuner, så har vi i Randers Kommune en lidt mere skæv social fordeling med en stor andel borgere, som er udfordret både økonomisk og socialt. Og for borgere med kronisk sygdom ved vi fra en lokal spørgeskemaanalyse, at cirka hver 4. har udfordringer i forhold til deres sundhedskompetence, forklarer Sanne Møller Palner.

Derfor var det at gribe fat i sundhedskompetence et oplagt valg.

– At afdække og tage hensyn til borgernes sundhedskompetence er naturligvis ikke den eneste måde at bøde op for social ulighed i sundhed. Men det har vist sig i praksis at være et rigtig godt værktøj til at finde dem, som har brug for lidt mere hjælp og dermed bidrage til, at uligheden ikke bliver endnu større, fortæller Sanne Møller Palner.

Involvering af ledelse, medarbejdere og borgere
Da implementeringen af sundhedskompetence i Rehabiliteringsenhedens Hjerteteam har været en del at et forskningsprojekt, har læge og ph.d. Anna Aaby undervejs i processen deltaget med råd og vejledning.

Men for alle parter i Hjerteteamet har det i høj grad været en intern proces, som har engageret alle medarbejdere, og som har handlet om at se på og reflektere over egen praksis. De to elementer har ifølge sygeplejerske, Charlotte Lykkegaard Jensen, som har arbejdet i Hjerteteamet i mange år, været afgørende:

– Set fra mit perspektiv har en af de vigtigste årsager til succes været, at alle har været med fra starten, og at alle involverede har været ligeværdige. Alles udsagn, meninger og oplevelser af det vi går og laver, har været lige meget værd. Lige fra ledelsen, til medarbejder og borgere, forklarer Charlotte Lykkegaard Jensen.

Sanne Møller Palner er enig, og fremhæver gevinsterne ved i at involvere alle, som både direkte og indirekte er en del af rehabiliteringen:

– Kommunikationsmedarbejdere har været inddraget i gennemgangen af vores borgerrettede skriftlige kommunikation, og har bidraget til, hvordan vi i højere grad fremadrettet kan tænke sundhedskompetence ind i kommunikationen. Det har været essentielt at få deres perspektiver med, forklarer hun.

– På samme måde har det at tale med personalet i receptionen, om hvordan vi bedst hjælper borgere, som er udfordret på deres sundhedskompetence, været vigtigt. Vi har klædt dem på til at kunne vurdere, hvem der kan have behov for ekstra støtte, og de er kommet med ideer til, hvordan vi bedre guider borgerne, forklarer Sanne Møller Palner.

Borgerinvolvering har været afgørende
For sygeplejerske Charlotte Lykkegaard Jensen, har involveringen af høj som lav, og det ligeværdige forhold også betydet, at der er fundet fælles løsninger, og at der hverken har været tale om et top-down-projekt eller øer af miniprojekter drevet af enkelte ildsjæle.

 En afgørende faktor har desuden været involveringen af borgerne. Gennem workshops, spørgeskemaer til tidligere og eksisterende borgere i rehabilitering og tæt ide-udvikling med en mindre gruppe borgerne, er der kommet aspekter og perspektiver frem, som personale og ledelse ikke selv kunne have tænkt sig til.

– Det har været en positiv og berigende opdagelse at se hvor meget guld, der ligger gemt i borgergruppen. At inddrage dem i udviklingsprocessen, og lade deres stemme og ideer blive hørt har på én gang givet et helikopterblik på vores egen praksis og gjort projektet meget jordnært, forklarer Charlotte Lykkegaard Jensen.

Samtaleredskabet CHAT
En hjørnesten i det daglige arbejde med sundhedskompetence i Rehabiliteringsenheden er samtaleredskabet CHAT (Conversational Health Literacy Assessment Tool). CHAT danner rammen om en struktureret dialog med borgeren og hjælper den sundhedsprofessionelle til at vurdere vedkommendes sundhedskompetence og identificere de, som er sårbare og har brug for ekstra støtte.

Det har været væsentligt for Sanne Møller Palner, at alle i Hjerteteamet prøver kræfter og får erfaring med at bruge redskabet. Også selvom det kan være en udfordring:

– At spørge ind til sundhedskompetence og få svar, som man muligvis ikke kan handle på, er for nogle sundhedsprofessionelle svært. Min oplevelse er dog, at det har været til gavn for alle at bryde med en eventuel komfortzone, og det har hjulpet til at løfte rehabiliteringsbegrebet op i et større perspektiv.

Light tilbud til dem, som godt kan selv
Samtaleredskabet CHAT kan bruges til at identificere dem, som har brug for ekstra støtte. Men ligeså vigtigt kan det hjælpe til at finde dem, som er stærke på sundhedskompetence, og som derfor måske ikke behøver den fulde pakke i et rehabiliteringsforløb.

– Hvis vi har 25% borgere, som er udfordret på sundhedskompetence, så har vi også 75%, som ikke er er udfordret, og som måske vil have det fint med det, man kan kalde et light tilbud, forklarer Sanne Møller Palner.

Sanne Møller Palner fortæller, at det at tilbyde lidt mindre til nogen faktisk har været en positiv oplevelse og er blevet godt modtaget af borgerne. Charlotte Lykkegaard Jensen, som dagligt sidder med borgerne, har samme oplevelse:

– Når jeg siger til en borger: ”Jeg kan høre på dig, at du har ret stærk sundhedskompetence, og måske ikke behøver at se mig så tit”, så bliver det som regel taget godt imod. Jeg oplever, at mange faktisk tager ansvaret for deres behandling og forløb tilbage på sig selv. De bliver ofte os mere bevidste om, hvor meget de kan klare selv, og at de måske kan hjælpe andre på holdet, som har det svært.

Hvad et light tilbud helt konkret dækker over, er i høj grad en individuel vurdering fra den enkelte behandlers side, men også noget, som er under fortsat udvikling og afprøvning, fortæller Sanne Møller:

– COVID-19 epidemien har hjulpet til at speede processen med at udvikle digitale tilbud og samarbejde med eksterne partnere op. Vi har f.eks. etableret samarbejde med det digitale sundhedscenter i Region Syddanmark , digitaliseringsprojektet digiS  i Region Midtjylland og forskningsrelaterede projekter som eMind-Your-Heart. De erfaringer vi gør i os i den sammenhæng, er helt klart noget, som det giver mening at arbejde videre med for de borgere, der er mere selvkørende.

Arbejdet med sundhedskompetence fortsætter
Forskningsprojektet ”Hånden på Hjertet” er afsluttet, men der vil fortsat blive fokuseret på sundhedskompetence i Rehabiliteringsenheden i Randers Sundhedscenter.

Fra politisk side har man i Randers Kommune besluttet at gøre blandt andet sundhedskompetence til et 4-årigt politisk aftalemål. Det glædes man over i Rehabiliteringsenheden:

– Det at arbejde med sundhedskompetence er bestemt ikke noget, vi lige slipper igen. Det har erfaringerne simpelthen været for gode til, og det er helt klart noget vi vil anbefale andre at kigge nærmere, lyder opfordringen fra Sanne Møller Palner.

 

Kilde: Dansk Selskab for Folkesundhed

 

Fakta om forskningsprojektet ”Hånden på hjertet”

Læs mere om Sundhedskompetence

Holdningsdokument om Sundhedskompetence, udarbejdet af Dansk Selskab for Folkesundhed i samarbejde med Dansk Health Literacy Netværk.

Sundhedsstyrelsens notat om Health Literacy (2009).

Oversigt, udarbejdet af Aarhus Universitet, over redskaber relateret til sundhedskompetence.