Hjertepatienter har en øget risiko for at udvikle angst og depression. Alligevel får de ofte ikke den hjælp, de har brug for. Et forskningsprojekt med internetbaseret behandling af angst og depression hos patienter med iskæmisk hjertesygdom er netop startet på Syddansk Universitet. 

Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for hjerterehabilitering anbefaler, at patienter med iskæmisk hjertesygdom screenes for depression og angst. Hvis screeningen er positiv anbefales det, at patienten tilbydes behandling. Psykologhjælp er i midlertidig ikke en del af rehabiliteringsprogrammet, og patienterne skal selv sørge for at blive henvist videre hos egen læge.  

Mange patienter får ikke hjælp
Susanne S. Pedersen er professor i kardiovaskulær psykologi på Syddansk Universitet og ansat ved Hjertemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital. Hun har i mange år forsket i emnet og blandt andet fundet, at en stor andel af hjertepatienter med symptomer på angst og depression ikke får den hjælp, de har brug for. 

 Problemet skyldes ifølge Susanne S. Pedersen en lang række forhold.  

 – For det første screenes der desværre ikke altid systematisk ude på afdelingerne, selvom retningslinjerne anbefaler det. Det betyder, at vi ikke altid fanger de patienter, som har et behov for behandling, forklarer hun. 

 En anden meget væsentlig årsag er, at der i dag ikke er noget direkte tilbud til de patienter, som viser sig at have et forhøjet symptomniveau på depression og angst. 

– Kun meget få steder i Danmark har vi i dag psykologer tilknyttet hjerteafdelingerne. Vi kan derfor ikke tilbyde behandling for psykiske problemer samtidig med behandlingen af den somatiske sygdom. Viser en screening et forhøjet symptomniveau, kan personalet blot orientere patienten om resultatet, og opfordre til at de kontakter egen læge for et videre forløb, forklarer Susanne S. Pedersen. 

Det kan naturligvis være fint, hvis patienten handler på opfordringen, og den praktiserende læge følger op, men der mangler både viden og dokumentation for, hvad der sker på patientsiden og i almen praksis.  

– Vi har i dag ingen mulighed for at vide, om patienterne rent faktisk opsøger egen læge. Vi ved, at patienter med depression har manglende overskud, med det resultat at de måske ikke kontakter egen læge, og andre igen føler et tabu omkring psykiske problemer, og søger derfor ikke læge. Desuden har vi desværre også eksempler på, at egen læge har afvist, at patienten skulle have et problem, når de har henvendt sig, fortæller Susanne S. Pedersen. 

Psykiske problemer – en risikofaktor for hjertepatienter
Udover at det naturligvis går ud over patienten og de pårørendes livskvalitet, så er den manglende behandling også problematisk set ud fra et sekundært forebyggelsesperspektiv. 

– Det er videnskabeligt veletableret, at psykiske problemer er en risikofaktor for hjertepatienter på lige fod med hypertension og hyperkolesterolæmi. Eksempelvis ved vi, at depression øger risikoen for ikke at følge den medicinske behandling og for at droppe ud af rehabiliteringsforløb. Det mindsker også sandsynligheden for, at patienten lægger sin livsstil om, og øger risikoen for tidlig død, forklarer Susanne S. Pedersen.  

Online behandling af angst og depression
Med støtte fra Hjerteforeningen og i samarbejde med Odense, Aarhus og Sjællands Universitetshospitaler er Syddansk Universitet i gang med et forskningsprojekt med et internetbaseret behandlingstilbud skræddersyet til patienter med iskæmisk hjertesygdom og symptomer på angst og depression.  

 Projektet hedder eMindYourHeart, og er et 9-12 ugers online behandlingsforløb bestående af 11 forskellige moduler. Det bygger fortrinsvist på værdibaseret kognitiv terapi, og består af en blanding af tekst, multi-media indhold som lydøvelser, tegninger og film og en række hjemmeopgaver. Man er løbende i dialog med en psykolog via en app eller online platform og telefoninterviews. 

Mangel på behandlingstilbud
Ideen til projektet opstod, fordi det blev tydeligt, at der i dag ikke er andre muligheder for sygehuspersonalet end at henvise til egen læge, hvis de i screeningerne finder forhøjet symptomniveau på depression og angst.  

– Vi er blevet dygtigere til at behandle patienternes hjertesygdom, men de psykiske aspekter har vi ikke noget tilbud omkring i dag. Og det på trods af at vi ved, at det spiller en stor rolle for om patienterne får tilbagefald, gennemfører rehabiliteringen, kommer tilbage på arbejdsmarkedet og har en god livskvalitet. Derudover viser forskningen, at en patient med hjertesygdom og depression koster samfundet 33 procent mere end en patient med hjertesygdom men uden depression, siger Susanne S. Pedersen. 

En fordel ved at lave et onlinebaseret forløb er ifølge Susanne S. Pedersen, at det for mange med psykiske problemer kan være svært at finde tid og energi til at komme ud af huset, og at der for nogle fortsat er stigma forbundet med det at skulle til psykolog. Et internetbaseret tilbud kan dæmme op for den barriere og give patienterne mulighed for at tilgå behandling, når det passer dem, kombineret med, at psykologen følger op med dem mindst to gange om ugen.  

Studie skal afdække effekten
Modulerne i eMindYourHeart er udviklet på baggrund af den eksisterende forskning på området og i tæt samarbejde med patienter med hjertesygdom og angst eller depression. De første erfaringer med projektet er gode, men der er dog stadig lidt vej endnu inden eMindYourHeart eventuelt kan bredes ud. 

– Vi er netop nu i gang med et feasibility studie med 30 deltageret. Når det er gennemført, starter vi et randomiseret studie med knap 200 deltagere op, som skal vise om eMindYourHeart virker som tiltænkt, forklarer Susanne S. Pedersen. 

På sigt er hun dog optimistisk omkring brugen af internetbaserede behandlingstilbud til patienter med symptomer på angst og depression.  

– Det ligger fint i tråd med tendensen omkring e–health og telemedicin, og kommende generationer vil være langt mere IT–kompetente, og opfatte sådanne tilbud som naturlige. Desuden er det et koncept, som kan overføres til andre patientgrupper som kræft– og diabetespatienter, der også oftere oplever angst og depression, så længe man sørger for at målrette det til patientgruppen, slutter Susanne S. Pedersen. 

 

Læs mere om eMindYourHeart projektet