Ketonstoffer ser ud til at være gavnligt for hjertets pumpefunktion hos hjertesvigtspatienter, men effekten skal først undersøges nærmere i langtidsstudier

Ketonstoffer er kroppens naturlige reservebrændstof, som vi danner blandt andet som brændstof for hjernen, når kroppen ikke har fået mad i lang tid. Danske forskere har som de første i verden nu undersøgt effekten af ketonstoffer på hjertefunktionen hos hjertesvigtspatienter, når det blev givet ved infusion. Forsøgene viste en overraskende stor effekt.

– Her har vi ramt ned i noget, hvor der virkelig ser ud til at være en gavnlig effekt på hjertets pumpefunktion, siger Henrik Wiggers om forsøgenes resultater. Han er overlæge og klinisk professor i hjertesvigt og hjerteklapsygdomme på Aarhus Universitetshospital og er en af forskerne bag forsøgene. Han forklarer om resultaterne:

– Infusion med ketonstoffet 3-hydroxybutyrate til hjertesvigtspatienter fik hjertet til at pumpe 2 liter blod mere ud i minuttet, hvilket svarede til en stigning på 40 procent, og det er et meget voldsomt respons.

Hjertets pumpekraft – det, der også kaldes uddrivningseffekten – steg samtidig med 8 procent fra 35 til 43 procent. I forsøgene undersøgte man både hjertesvigtspatienter og raske frivillige, og de gavnlige effekter på hjertefunktionen viste sig at gælde både for hjertesvigtspatienterne og de raske frivillige.

Selvom resultaterne har vakt begejstringen blandt hjertelægerne og ser lovende ud, er Henrik Wiggers forbeholden, når han taler om perspektiverne for brugen af ketonstoffer til behandling af hjertesvigt.

– De data vi har fundet her, er virkelig spændende, men vi kan ikke på nuværende tidspunkt gå ud og anbefale brugen af ketonstoffer til hjertesvigtspatienter, da effekten først skal undersøges yderligere i langtidsstudier. Vi ved reelt set ikke, om det på lang sigt er godt for patienterne, siger han.

Studierne er publiceret i det velanskrevne internationale tidsskrift Circulation.

Er måske et superbrændstof
– En af teorierne bag ketonstoffernes effekt på hjertefunktionen, er at det er en form for superbrændstof, der får hjertet til at arbejde mere effektivt.- Hjertet kan betragtes som en motor, så vi undersøgte, hvor langt hjertet kan køre på ketonstoffer i forhold til andre slags brændstof som sukker, fedt og laktat. Svarende til hvor langt en bil kan køre på literen med forskellige typer af brændstof, forklarer Henrik Wiggers.

Gennem de sidste 10-15 års forskning med hjertesvigtspatienter har Henrik Wiggers og hans kolleger målt på hjertets effektivitet, når det arbejder på forskellige typer af brændstof som sukker, fedt og forskellige slags hormoner – dog uden at finde de store forskelle.

– Med ketonstofferne kan vi virkelig se en forskel. Vi så også i studierne, at der blev pumpet mere blod ud af hjertet jo højere koncentrationen af ketonstoffer var, og vi så en effekt ved selv lave fysiologiske koncentrationer, der svarer til de niveauer, som behandling med SGLT2-hæmmere giver.

Diabetespatienter banede vejen
Idéen til at give ketonstoffer til hjertesvigtspatienter fik forskerne fra et helt andet forskningsprojekt med diabetespatienter.

– Vi fik ideen fra et tidligere studie med SGLT2-hæmmere – et diabetespræparat – der viste en lavere forekomst af hjertesvigt og død hos diabetes-2 patienter, som blev behandlet med SGLT2-hæmmere, fortæller Henrik Wiggers.

– SGLT2-hæmmere har den effekt, at niveauet af ketonstoffer i blodet fordobles, og det var derfor nærliggende at undersøge, om det var det højere niveau af ketonstoffer i blodet, som gav anledning til en lavere forekomst af hjertesvigt, forklarer han.

Andre forsøg på raske personer viste samtidig, at et øget niveau af ketonstoffer i blodet gav anledning til en øget blodgennemstrømning i hjertet på 75%, hvilket styrker hypotesen om, at ketonstoffer kan gavne hjertets pumpefunktion.

Resultaterne i SGLT2-studiet var uafhængige af, om diabetespatienterne havde hjertekarsygdomme i forvejen eller ej.

 

 

 

 

Kort om hjertesvigt

  • Hjerteinsufficiens eller hjertesvigt er en tilstand, hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe nok blod rundt i kroppen.
    • Tilstanden kan enten være forårsaget af en slap hjertemuskel, der giver nedsat pumpefunktion (systolisk hjertesvigt) eller en stiv hjertemuskel, der giver problemer     med at få fyldt hjertekammeret op (diastolisk hjertesvigt).
    • Det er som regel venstre hjertekammer, der ikke fungerer optimalt.
    • Symptomer er væskeophobning og udpræget træthed. Væsken ophobes primært i lungerne, og symptomer er åndenød og vand i lungerne.
    • Hvis højre hjertekammer svækkes, ophobes væsken i benene, leveren og maven.
    • Andre symptomer kan være: forskellige grader af åndenød og irritationshoste, trykken i brystet,
    øget svedtendens, kuldskærhed.

Kilde: Hjerteforeningen. Læs mere om hjertesvigt her.

 

Artikler som måske også kunne have din interesse:

Risiko for hjertesvigt ved brug af NSAID-præparater

Når hjertet bliver delvist lammet af stress