Der findes god evidens for effekten af rehabilitering efter blodprop i hjertet, bypassoperation og hjertesvigt. Men på verdensplan er kun lavet få undersøgelser af rehabilitering af hjerteklapopererede. Dansk forskning har taget fat på emnet.
Selvom gruppen af hjerteklapopererede på flere måde adskiller sig fra andre hjertepatienter, er der på verdensplan kun lavet ganske få randomiserede studier af effekten af rehabilitering for netop disse patienter.
Antallet af hjerteklapoperationer stiger på verdensplan, og de seneste årtier er patienternes overlevelse og livskvalitet efter hjerteklapoperation forbedret markant. I Danmark tilbydes patienterne samme rehabilitering som for eksempel patienter med iskæmisk hjertesygdom, selv om det reelt er uvist, hvilken gavn de har af tilbuddet.
Derfor har forskere på Rigshospitalet gennemført et randomiseret forsøg, hvor 147 hjerteklapopererede deltog i et 12 ugers rehabiliteringsforløb med fysisk træning og samtaler med en sygeplejerske af psykologisk karakter – men uden gængse samtaler om livsstil og risikofaktorer ved koronar hjertesygdom. Resultaterne blev publiceret i tidsskriftet ’Heart’ i august 2016.
Andre udfordringer lægeligt og somatisk
Patientgruppen adskiller sig fra iskæmiske hjertepatienter ved at ætiologien for sygdommen – dvs. årsagerne – er en helt anden. Mange hjerteklapopererede lever for eksempel ikke med de samme livstilsbaserede risikofaktorer som iskæmiske hjertepatienter.
– Hos en hjerteklapopereret patient er der andre udfordringer lægeligt og somatisk. Herunder ændrede hæmodynamiske forhold og postoperative komplikationer, siger en af artiklens forfattere, Kirstine Lærum Sibilitz, læge på Rigshospitalets hjerteafdeling.
Studiet blev gennemført som et randomiseret forsøg med kontrolgruppe. Interventionen begyndte en måned efter operationen og bestod af tre ugentlige træningssessioner i 12 uger gennemført enten i en superviseret central træningsfacilitet eller som hjemmetræning med kontakt til en fysioterapeut. Træningen bestod i individuelt tilrettelagt styrketræning af den nedre del af kroppen og konditionstræning med stigende intensitet efter Borg-skalaen.
Desuden deltog interventionsgruppen i fem samtaler med specialuddannede sygeplejersker med fokus på ’coping’ af psykologiske emner som for eksempel det at have et ændret kropsopfattelse, at komme sig efter en større operation og være afhængig af hjælp fra andre.
Resultaterne
Fire måneder efter interventionen fandt studiet, at de hjerteklapopererede havde nogen effekt af den fysiske træning målt på iltoptagelse (VO2-maks) i forhold til kontrolgruppen, der fulgte almindelig rehabilitering undtaget træningsdelen. Den mentale rehabilitering kunne man ikke påvise nogen effekt af.
Studiet konkluderer, at hjerteklapopererede er en uhomogen patientgruppe, hvor den enkelte bør tilbydes en individuel tilpasset rehabilitering, som først sættes i gang efter og i forbindelse med en tæt lægelig opfølgning. Da området er nyt for forskningen, er der brug for flere studier af både kortsigtede og langsigtede effekter af rehabilitering herunder effekt på genindlæggelse, livskvalitet og død på langt sigt. Sådanne studier følges der nu op med i Danmark.
– Jeg vil anbefale, at man som sygeplejerske, fysioterapeut og diætist i hjerterehabiliteringen og ved efterbehandling af hjerteklapopererede har særligt fokus på somatiske problemstillinger, herunder atrieflimren, pericardieeksudat og hjertesvigt. Det er vigtigt, at man ikke slår det hen, hvis patienten præsenterer sig med, at de bliver ved med at være forpustede, at de har en høj puls og ikke synes, de bliver bedre. Så skal patienten hurtigt ses af en læge med henblik på ekkokardiografi. Og slutteligt kan jeg tilføje, at fordi forskningen ikke har vist, at vi kan hjælpe disse patienter mentalt med nærværende studie, kan de godt have eksistentielle problemstillinger, som der er brug for håndtering af, for eksempel angst og depression,” siger Kirstine Lærum Sibilitz, læge på Rigshospitalets hjerteafdeling.
Link til den videnskabelige artikel:
’Cardiac rehabilitation increases physical capacity but not mental health after heart valve surgery: a randomised clinical trial’
Se HeartTalk med Kirstine Lærum Sibilitz:
‘Behov for individuel vurdering af hjerteklapopererede før rehabilitering’
Links til andre videnskabelige artikler om emnet:
‘High readmission rate after heart valve surgery: A nationwide cohort study’