Unikt projekt starter op i Nordjylland

Skal forankres i lokalbefolkningen

Læge Kristian Bundgaard Ringgren er ansat på projektet i en postdoc-stilling, og i løbende dialog med det canadiske team af ingeniører

Han leverer bl.a. den data, som teamet skal bruge til at fintune algoritmen.

Ifølge Kristian Bundgaard Ringgren er det en vigtig forudsætning for at projektet skal lykkes, at det bliver forankret i lokalbefolkningen i Nordjylland.

— Først og fremmest håber jeg på, at vi med projektet får flere hjertestartere ud tæt ved borgerne, og får skabt nogle lokale samlingspunkter for hjertestarterne.

— Det er dér, Hjerteforeningens lokalforeninger kommer ind i billedet.

— Vi bruger algoritmen til at sætte nogle pinde på et kort, men herefter sender vi nogle rigtige mennesker ud og snakke med andre rigtige mennesker.

— Det er dér, projektet for alvor skal have vinger, siger han.

Store aktører skal træde sammen

Region Nordjyllands præhospitale lægefaglige direktør, Martin Rostgaard-Knudsen, ser også frem til at følge projektet tæt de kommende år.

— Det er vigtigt, at store aktører træder sammen og bliver ved med at drive udviklingen fremad, når det handler om hjertestartere. Vi kan ikke lade borgerne stå alene med ansvaret, siger han.

Martin Rostgaard-Knudsen mener, at der påhviler Hjerteforeningen og Region Nordjylland et stort ansvar for at få projektet til at lykkes.

— Projektet skal solidt forankres lokalt, men der skal også etableres et stærkt samarbejde mellem Hjerteforeningen og Region Nordjylland.

— Vi skal i fællesskab bakke lokalbefolkningen op med de rette værktøjer og den information, de har behov for.

— Der eksisterer heldigvis et solidt fundament mellem regionen og Hjerteforeningen allerede i dag, så jeg er meget fortrøstningsfuld på, at vi kan løfte den opgave.

Første gang på verdensplan

Forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason, ser store perspektiver i projektet. Ikke kun i Danmark, men også på verdensplan.

— Der er ingen tvivl om, at det er en banebrydende og nytænkende måde at tænke opsætning af hjertestartere på, siger han.

— Forskningsmæssigt er det første gang på verdensplan, at man har fået mulighed for at placere så stort et antal hjertestartere i et lille område. Det giver en unik mulighed for at teste placeringseffekt og algoritme af.

— Nu er det meget tidligt i processen, og der vil formentlig gå en årrække, inden vi kan begynde at drage konklusioner på, om det har vist sig at være mere effektivt, end det vi gør i dag.

— Men hvis det gør, så tror jeg bestemt, at det er noget, resten af verden vil lægge mærke til og måske endda kopiere.

— Og så er perspektiverne jo pludselig enorme, i forhold til hvor mange menneskeliv, vi kan redde.

Placeringer baseres på data

Potentialet for en succes er ifølge Fredrik Folke i hvert fald til stede:

— At sætte hjertestartere op er som udgangspunkt altid en god ide. Men hidtil har det været meget svært præcist at kunne identificere lokaliteter, hvor en nyopsat hjertestarter vil have størst gavn.

— Vi har i tidligere undersøgelser set, at hjertestartere til tider placeres på steder med meget lav sandsynlighed for at komme i brug. Mens steder med høj forekomst af hjertestop mangler hjertestartere, siger han.

— Håbet med at bruge en algoritme til at finde optimale steder er, at vi derigennem undgår dette.

— Vi har testet computeralgoritmen på placeringen af hjertestartere, og hjertestop, der allerede er forekommet i Danmark.

— Modellen viste, at hvis vi i 2007, da den første hjertestarter blev sat op, havde placeret hjertestarterne efter en optimeringsproces i stedet for efter lokale eller private initiativer, så ville dækningen være mere end 50% bedre, end den er i dag.

— Hvis der også var blevet taget højde for åbningstider, ville den være næsten dobbelt så god.

— Der er nogle antagelser og en vis usikkerhed i den model, men den viser som minimum, at dækningen af hjertestop ville have været betydeligt bedre.

— Og det er rimeligt at antage, at flere liv var blevet reddet, slutter Fredrik Folke.

Gratis kurser til lokale indbyggere

Der er ikke kun flere hjertestartere på vej til Nordjylland.

En stor del af projektet handler også om uddannelse af lokale borgere i genoplivning.

I løbet af projektperioden vil alle indbyggere i Region Nordjylland derfor blive tilbudt 30 minutters gratis introkurser i genoplivning.

— Opsætning af flere hjertestartere kan ikke stå alene, da det er lige så vigtigt at uddanne befolkningen i genoplivning og brug af hjertestartere, forklarer Gunnar Gislason.

— Den absolut vigtigste faktor i forhold til at redde flere fra at dø af hjertestop, det er, at nogen træder til med hjælp.

— Det er vi heldigvis blevet meget dygtige til i Danmark, men der er behov for kontinuerlig udvikling. Og især uddannelse af vores befolkning i genoplivning, så vi alle ved, hvad vi skal gøre, når et menneske falder om med hjertestop.

Ifølge Gunnar Gislason er det særligt vigtigt, da tiden er altafgørende ved et hjertestop.

— Hvis der anvendes en hjertestarter inden for de første 3-5 minutter efter et hjertestop, er overlevelsesraten 50-70 %.

— Så tidlig hjertelungeredning og tidligt stød med en hjertestarter: Det er dét, der virker, siger han.