Viden om din fysik giver tryghed og ro i sindet. Bliv klogere i dag på dit hjerte
Læs nedenfor om dit hjerte, kredsløb, blod og blodtryk, og bliv klog på hjerteklapper, kranspulsårer samt puls og styring af hjertet.
Din krop har behov for ilt for at kunne opretholde livet. Et netværk af arterier og vener transporterer iltrigt blod ud til vævene i kroppen og returnerer iltfattigt blod til lungerne. Dit hjerte styrer denne proces.
Hjertet består af fire hjertekamre, som er opdelt i forkamre og hovedkamre. Forkamrene kaldes også atrier. Hovedkamrene kaldes også hjertekamre eller ventrikler.
De to hjertekamre i venstre side af hjertet er adskilt fra de to hjertekamre i højre side. Det skyldes, at de to hjertehalvdele pumper blod til to forskellige kredsløb.
Den højre del pumper blod til lungekredsløbet, hvor det iltes, og den venstre del bringer blod til system-kredsløbet, hvor resten af kroppen bruger ilten.
Mere om hjertet og video
Lungekredsløbet er meget mindre end det systemiske kredsløb, så der kræves et mindre tryk for at pumpe blod gennem lungekredsløbet. Derfor har hjertekamrene i højre hjertehalvdel tyndere vægge end i venstre hjertehalvdel.
Se video om hjertet og hjertekamrene:
Sådan er blodets vej gennem hjertet og lungekredsløbet:
- Når blodet forlader dine lunger, kommer det ind i venstre hjertehalvdel, som pumper det videre ud i din krop.
- Herfra vender blodet tilbage til højre hjertehalvdel, som sender det videre til dine lunger.
- I hver hjertehalvdel er der to hjertekamre: forkammeret og hovedkammeret. Forkammeret trækker sig sammen lidt før hovedkammeret. Det betyder, at blodet bevæger sig fra forkammeret til hovedkammeret, og derefter fra hovedkammeret ud i blodårerne (arterien).
Forkamrene kaldes også atrier. Hovedkamrene kaldes også hjertekamre eller ventrikler.
Kredsløbet pumper blod rundt i hele kroppen, og hjertet fungerer som kredsløbets pumpe. Hjertet pumper blod rundt i hele kroppen via kredsløbet. Blodet transporteres i blodårerne, der forgrener sig ud i alle kroppens afkroge.
Når blodet forlader lungerne, kommer det ind i venstre hjertehalvdel, som pumper det videre ud i kroppen. Herfra vender blodet tilbage til højre hjertehalvdel, som sender det videre til lungerne.
Mere om kredsløbet og video
Der findes to typer af store blodårer: arterier og vener.
- Arterier bliver også kaldt pulsårer, og de fører blod fra dit hjerte ud i de mindre blodårer.
- Vener er de blodårer, der fører blodet den anden vej fra de mindre blodårer til dit hjerte.
Derfor indeholder blod i arterier meget ilt, imens det som regel er iltfattigt i vener.
Se video herunder om blodårerne og kredsløbet:
De mindste blodårer kaldes kapillærer. Kapillærernes vægge er så tynde, at ilt og andre stoffer let kan passere igennem dem. Det er her, blodet afgiver ilt og næringsstoffer til dine celler. Kapillærer findes i hele din krop. Det er meget få celler, der er mere end en femtedel millimeter fra et kapillær.
De mindre arterier er omkranset af muskler, der kan trække sig sammen eller slappe af. På den måde kan din krop styre blodtilførslen til et bestemt område. For eksempel stiger tilførslen af blod til dit ansigt, når du rødmer, ved at de små arterier udvider sig. Omvendt trækker arterie-musklerne sig sammen ved et sår for at forhindre blodet i at løbe ud.
I det hele taget bliver blodgennemstrømningen i en blodåre mindre, jo mindre den er i diameter. Det er en årsag til, at åreforsnævring er skadelig for dit helbred. Når fedt aflejres på blodårernes vægge, bliver diameteren mindre, blodgennemstrømningen nedsættes og vævene får ikke nok ilt.
Hjerteklapperne åbner og lukker som ventiler, der sørger for at lede blodet gennem hjertet i den rigtige retning. Hjertet har to halvdele, som hver er delt op i et forkammer og et hjertekammer. Blodet pumpes gennem hjertet, når hjertemusklen trækker sig sammen. Højre side af hjertet pumper blod ud til lungerne og venstre side ud til hele kroppen.
Mere om hjerteklapperne
De to hjertekamre i hver hjertehalvdel er adskilt af hjerteklapper for at sikre, at blodet kun kan løbe i én retning – fra forkammeret til hovedkammeret og aldrig omvendt. Hjerteklapperne fungerer med andre ord som ventiler. Der er også to sæt hjerteklapper, som forhindrer blodet i at løbe tilbage i hjertet, når det har forladt de to hovedkamre.
- Mitralklappen: Klappen mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer.
- Aortaklappen: Klappen mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren (aorta).
- Trikuspidalklappen: Klappen mellem højre forkammer og højre hjertekammer.
- Pulmonalklappen (lungeklappen): Klappen mellem højre hjertekammer og lungepulsåren.
Venstre hovedkammer og hovedpulsåren aorta er adskilt af aortaklappen. Den sikrer, at blodet løber i den rigtige retning fra hovedkammeret og ud i pulsåren, der fører blodet videre rundt i din krop. I overgangen fra højre hovedkammer til blodkarret ud til lungerne sidder lungeklappen.
Hvis hjerteklapperne ikke lukker helt tæt, løber noget af blodet tilbage, når hjertet trækker sig sammen. Det betyder, at hjertet skal arbejde hårdere for at opnå det samme resultat
Blodet transporterer det livsvigtige ilt rundt i kroppen. Alle kroppens celler bruger ilt til at skaffe energi. Cellerne dør, hvis de må undvære ilt imellem ti minutter og fire timer.
Når blodet løber igennem dine lunger, bliver det mættet med ilt. Efter igen at være løbet gennem hjertet strømmer blodet videre ud i kroppen og ud i de mindste blodårer i kredsløbet (kapillærerne). Her afgives ilten, som optages i cellerne.
Mere om blodet
De røde blodlegemer gør det muligt for blodet at optage ilten. Røde blodlegemer er nogle spandauer-lignende celler, der indeholder meget hæmoglobin – et jernholdigt stof, der kan binde ilt. Hver liter blod indeholder næsten en halv liter røde blodlegemer.
At transportere ilt er blodets vigtigste opgave, men ikke den eneste. Blodet transporterer også næringsstoffer og vitaminer til cellerne. Det transporterer CO2 fra cellerne til lungerne, hvor CO2 udåndes. Affaldsstoffer transporteres i blodet fra cellerne til kroppens “rensningsanlæg” – leveren og nyrerne.
Immunsystemets celler flyder også rundt i blodet. De er parate til at angribe ethvert fremmedlegeme. Derudover findes en lang række hormoner i blodet. Endelig er der blodpladerne, som bidrager til sårdannelse.
En voksen har i gennemsnit cirka 5,5 liter blod. Omkring 55 % af blodet består af vand, der indeholder forskellige stoffer (plasma), og cirka 45 % er de røde blodlegemer. De andre celler (immunsystemets hvide blodlegemer og blodpladerne) udgør en lille mængde af blodet.
Blodtrykket er et mål for, hvor hårdt hjertet arbejder. Jo større kraft, hjertet trækker sig sammen med, desto højere bliver blodtrykket. At have forhøjet blodtryk betyder, at hjertet arbejder for hårdt. Blodtrykket er trykket inde i kroppens pulsårer. Pulsårerne er de blodårer, der fører blodet væk fra hjertet. De bringer blodet fra venstre hjertehalvdel og ud i kroppen eller fra højre hjertehalvdel og ud i lungerne.
Mere om blodtrykket og video
Jo højere blodtrykket er, desto mere skal hjertet arbejde. Man skelner mellem det systoliske blodtryk og det diastoliske blodtryk.
Systolisk blodtryk
Det systoliske blodtryk er blodtrykket, når hjertet trækker sig sammen, og blodet pumpes ud i kroppen. Her er trykket i pulsårerne højest. Det er det højeste af de to værdier, som måles.
Diastolisk blodtryk
Det diastoliske blodtryk er blodtrykket, når hjertet slapper af, udvider sig og suger blod ind. Det er det laveste af de to værdier, som måles.
Blodtrykket svinger i løbet af et døgn. Når du anstrenger dig fysisk ved arbejde eller motion, eller hvis du bliver ophidset, så stiger blodtrykket. Blodtrykket falder, når du slapper af, og det er lavest, når du sover. Derfor skal blodtrykket almindeligvis måles, når du har hvilet dig i fem til ti minutter.
Se video om blodtrykket herunder:
Hvor højt må blodtrykket være?
Et blodtryk målt hos din læge skal være under 140/90 – det kaldes også konsultationsblodtryk. Et blodtryk målt i hjemmet skal være under 135/85. Hvis du har en forhøjet risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom, har en hjerte-kar-sygdom, har sukkersyge eller nyresygdom, bør dit blodtryk være mindre end 130/80.
Kranspulsårerne forsyner hjertet med ilt. Hjertet kan nemlig ikke optage ilt fra det blod, der løber ind og ud af hjertekamrene, fordi kamrenes vægge er dækket af bindevæv. Kranspulsårerne kaldes også koronar-arterier.
Mere om kranspulsårerne og video
Hovedpulsåren aorta, som fører blodet fra hjertet og ud i din krop, har lige ved sit udspring to små “grene”. De to grene er den højre og den venstre kranspulsåre.
Den venstre gren deler sig hurtigt i to lidt mindre blodårer, så der i alt er tre hovedgrene. Disse blodårer sidder fast på hjertets overflade, og de forgrener sig videre ud i mindre “kviste”. De mindste kviste er de blodårer, som kaldes kapillærer. Kapillærer forsyner hele hjertemusklen med ilt og næringsstoffer.
Ligesom andre blodårer kan kranspulsårerne blive mere eller mindre tilstoppede af fedt.
Se video om forsnævring af kranspulsårerne herunder:
Åreforsnævring i kranspulsårerne har alvorligere konsekvenser, fordi hjertet er et så centralt organ. Desuden kan der ikke dannes nye kranspulsårer. Forsnævring af kranspulsårerne kan medføre flere forskellige hjertesygdomme, herunder blodprop i kranspulsåren.
Pulsen er antallet udvidelser i pulsåren per minut, når hjertet trækker sig sammen. Det kaldes også pulsfrekvens, og det er for det raske hjerte et udtryk for hjertefrekvensen, der angiver antal hjerteslag per minut.
Hvis dit hjerte slår 60 gange per minut, er din puls altså 60. Ved sygdom i hjertet kan der være forskel på pulsfrekvens og hjertefrekvens.
Mere om puls og styring af hjertet
Mærk din puls tydeligst på venstre side af halsen, i hullet lige ved siden af strubehovedet. Det er bedst at bruge pege- og langfinger til at mærke med.
Den normale puls i hvile er omkring 60 slag i minuttet hos mænd og 70 slag i minuttet hos kvinder. Hvilepulsen falder, hvis du træner og kommer i bedre kondition. Under hårdt fysisk arbejde skal hjertet helst kunne slå med op mod 200 slag i minuttet.
Styring af hjertet
Enhver muskel i kroppen aktiveres af et elektrisk signal fra en eller flere nerveceller. Det gælder også hjertemusklen. Nerveceller aktiverer hjertemusklen, men de er anderledes end andre nerveceller. Man kalder de nerveceller, der forsyner hjertemusklen med elektriske signaler, for ”det elektriske system” eller ”ledningssystemet”.
Hjertets elektriske system
Hjertets elektriske system er specielt, fordi det udsender rytmiske signaler af sig selv i modsætning til normale nerveceller, som er aktiveret fra hjernen. Hjertets elektriske system signalerer cirka en gang hvert sekund til hjertemusklen, at den skal trække sig sammen. Hvis man tager hjertet ud af kroppen, og nedsænker det i saltholdigt vand, vil det fortsætte med at slå.
Signalet forplanter sig
Normalt begynder den elektriske impuls i hjertet i højre forkammer, når en særlig gruppe celler sender et elektrisk signal. Det kaldes også sinusknuden eller populært sagt for hjertets “pacemaker”. Dette signal forplanter sig gennem forkamrene og videre til AV-knuden. Det elektriske signal får forkamrenes muskelceller til at trække sig sammen, så forkamrene pumper blod ned i hjertekamrene. AV-knuden er den eneste elektriske forbindelse mellem forkamre og hjertekamre. Fra AV-knuden forplanter signalet sig videre gennem det Hiss’ke bundt, som deler sig i en gren til hvert hjertekammer. Signalet løber videre gennem hjertekamrene og sender det elektriske signal til alle muskelcellerne i hjertekamrene. Når det elektriske signal forplanter sig til hele hjertekammeret, trækker hjertekammeret sig sammen og pumper blod ud i din krop.
Det er dog ikke kun hjertets eget elektriske system, der bestemmer, hvor hurtigt hjertet slår. Nerver fra hjernen kan få hjertet til at slå hurtigere eller langsommere. Hjertet slår fx hurtigere, når man er fysisk aktiv. Hormoner, der udskilles i kroppen under stress, kan også ændre hjertets hastighed.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Få Hjertenyt i din indbakke
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.
Kom i form med Thomas Evers Poulsen
Tilmeld dig 10-ugers træningsforløb med Thomas Evers Poulsen og modtag ugentlige træningsvideoer og inspiration til en hjertesund livsstil.
- Lær vandflaske-finten og få sved på panden
- Få en sjov træningsvideo hver uge (kun 15 min.)
- Få ugentlige tips til at leve hjertesundt – det er lettere, end du tror!
Tilmeld dig Hjertetræning
Start din træning allerede i dag!
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
Støt i dag og red liv
