Dropper du tandbørstning og tandlægebesøg, risikerer du paradentose, som formentlig kan medvirke til hjertesygdom

Husker du at børste tænder morgen og aften? Hvis ikke er det en god idé at finde tandbørsten frem. Ikke blot for at undgå huller i tænderne, men også for at forebygge hjertekarsygdom. Sådan lyder rådet fra Palle Holmstrup specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi og professor ved Tandlægehøjskolen på Københavns Universitet.

Talrige undersøgelser peger på, at betændelse i munden og især paradentose øger risikoen for åreforsnævring i hjertet. På den baggrund har vi bedt Palle Holmstrup forklare, hvorfor og ikke mindst hvordan en god mundhygiejne kan holde hjertekarsygdom på afstand.

–  Folk ved ikke, at sygdom i munden ofte har sammenhæng med anden sygdom i kroppen, især diabetes og åreforkalkning i hjertet. Det er derfor vigtigt at børste tænder og sørge for at få renset sine belægninger på tænderne hos tandlægen, siger Palle Holmstrup.

En god mundhygiejne betaler sig
Særligt hjertepatienter bør være omhyggelige med tandbørsten, understreger han. Forskere mener, at bakterier fra paradentose kan sprede sig gennem blodet og trænge ind i hjertets kranspulsårer og skabe betændelse. Den proces kan forværre udvikling af hjertekarsygdom. I 2006 viste en undersøgelse blandt hjertepatienter på Bispebjerg Hospital, at patienter med svær paradentose har 6,6 gange større risiko for at få hjertesygdom end andre raske.

Og på Manhattan i USA har forskere for nylig undersøgt tandhygiejnen og udvikling af åreforsnævring i halspulsåren blandt 420 amerikanere over 55 år. Forskerne fulgte deltagerne i tre år. De deltagere, som oplevede en forværring af deres paradentose, havde også en øget fortykkelse i væggen af halspulsåren.

– Selv om vi ikke kender den præcise sammenhæng mellem paradentose og hjertekarsygdom, har vi god grund til at tro, at en god mundhygiejne sænker hastigheden af farlig åreforkalkning, siger Palle Holmstrup.

Lumsk sygdom
Paradentose er en betændelsestilstand, der opstår i vævet omkring tanden. Vævet nedbrydes langsomt, så tænderne kommer til at sidde løst og i nogle tilfælde falder ud.  Sygdommen er lumsk, fordi man ofte ikke mærker den, før skaden er sket, forklarer Palle Holmstrup. Man vil da opleve, at tandkødet bløder, og man får måske isnende fornemmelser i tandhalsene, fordi tandkødet trækker sig tilbage. Er man først ramt af paradentose, behandler tandlægen sygdommen ved at rense tandkødslommerne for tandsten med et skrabeinstrument. Det er stadig vigtigt at børste tænder og bruge tandtråd eller tandstikker. Ellers samler bakterier sig som belægninger på tænderne og bliver til tandsten, der danner grobund for flere bakterier.

– Paradentose påvirker også fedtindholdet i blodet – den såkaldte lipidprofil – og øger indholdet af LDL-kolesterol og triglycerider samt nedsætter indholdet af HDL-kolesterol i blodet. Endnu et argument for at holde sin mund ren, siger Palle Holmstrup og fortsætter:
-Nogle mennesker er særligt disponerede for paradentose, men også kroniske sygdomme som diabetes kan forhøje risikoen for paradentose.

Hjælp spyttet på vej
Hjertepatienter bør også være opmærksomme på, at nogle typer af hjertemedicin, fx Angiotensin II receptor-antagonist (blodtrykssænkende medicin), kan give bivirkninger i form af tørhed i munden. I de tilfælde kan en mundspray med vand være en løsning. Brug den efter behov, når munden bliver for tør, og du har brug for spyt, anbefaler Palle Holmstrup.

– Spyt hjælper dig ikke kun med at tygge og sluge maden, men også til at holde munden ren og undgå huller i tænderne, siger Palle Holmstrup.

Læs mere om tænder i Hjertenyt, som udkommer den 29.januar.