Blodtryksmedicin tager du, hvis du har forhøjet blodtryk og altid i samråd med din læge.

Blodtryksmedicin gør, at du reducerer dit blodtryk, og medicinen afhjælper på samme tid flere andre sygdomme især hjerte-kar-sygdomme. Du får brug for at tage blodtryksmedicin, når din læge har målt en tilstrækkelig forhøjelse, og du sammen med din læge beslutter, at dette er behandlingen for dig.

Det kan være langvarigt at tage blodtryksmedicin, og behandlingen er som regel da også livslang.
Det er vigtigt, at du tager den medicin, som din læge anbefaler og helst på samme tid hver dag, fx når du børster tænder eller spiser et måltid.