Pericarditis er ofte et enkeltstående tilfælde, men kan hos nogle optræde flere gange. Betændelsen kan give smerter, og der kan komme øget væske imellem de to lag, som hjertesækken består af. Der kan være mange årsager til betændelse, men hvis du kender symptomerne, er der gode muligheder for effektiv behandling.
Årsager
Perikarditis kan ses sammen med myokarditis (betændelse i hjertemusklen).
Der kan dog være mange forskellige årsager til betændelse i hjertesækken:
- Virusinfektioner
- Blodprop i hjertet
- Følgevirkning efter hjerteoperation
- Kræft fra organer nær hjertet
- Følgevirkning af strålebehandling mod brystkassen
- Gigt
- Nyresvigt
I de fleste tilfælde er årsagen ukendt.
Symptomer
De mest almindelige symptomer på betændelse i hjertesækken er smerter i brystet bag brystbenet. Mange beskriver det som en skarp, stikkende smerte, der stråler ud i midten eller venstre side af brystet, og som forværres ved dyb indånding, eller når du ligger på ryggen. Hvis der er meget væske i hjertesækken, kan du opleve åndenød.
Andre almindelige symptomer er feber og sløjhed. Ofte kan du have været ramt af en infektion med virus i perioden op til.
Undersøgelser
Hvis der er mistanke om, at du har betændelse i hjertesækken, vil lægen først lave et hjertekardiogram (EKG), der kan underbygge mistanken.
Nogle gange kan forandringerne ligne en blodprop i hjertet. Som en del af udredningen vil du få lavet en ultralydsscanning af hjertet for at undersøge, om der er væske i hjertesækken.
Behandling
Betændelse i hjertesækken bliver behandlet med smertestillende medicin. Hvis væskeansamlingen er for stor og påvirker hjertets evne til at pumpe, kan det være nødvendigt at tømme væsken med et dræn. Den foretrukne smertestillende medicin til behandling af pericarditis er ipren eller colchicin.
Livet efter pericarditis
Motion
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.
Motion er godt for din sundhed på mange måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Så snart din læge har sagt ok for motion og træning, kan du gå i gang. Alt efter dit forløb og fysisk form vil det være godt at starte med gåture. Gerne op til 30 minutter dagligt. Er du ikke vant til at lave motion, er det vigtigt at starte roligt.
Der er normalt ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Hvis der er begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Sørg dog altid for at varme op og ned.
Kost
Når du har en hjerte-kar-sygdom, er en vigtig del af behandlingen, at du spiser sund mad for hjertet. Forebyg en forværring af hjerte-kar-sygdomme med den sunde mad, og sænk et forhøjet kolesterol eller for højt blodtryk gennem din kost. Styrk samtidig også dit immunforsvar, og øg din livskvalitet.
Rygning
Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjertekarsygdom.
Ordforklaringer
Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.
- Pericarditis/perkarditis kaldes også for betændelse i hjertesækken.
- Hjertesækken kaldes også for perikardiet.
- Betændelse i hjertemusklen kaldes også for myocarditis.
- Blodprop i hjertet kaldes også for akut myokardieinfarkt forkortet AMI.
- Hjertekardiogram forkortes EKG.
- Ultralydsscanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Få Hjertenyt i din indbakke
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
Støt i dag og red liv
