Mitralklappen er den klap i hjertet, der sidder mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer. Ved mitralstenose er klappen forsnævret og ofte forkalket, så den ikke kan åbne sig ordentligt. Årsagen til sygdommen er oftest gigtfeber, og der er gode muligheder for behandling med både medicin og operation.
Årsager
Mitralstenose er næsten udelukkende en komplikation til gigtfeber. Da gigtfeber stort set ikke findes i Danmark og den vestlige verden længere, ses sygdommen primært hos personer, der er vokset op i ikke-vestlige lande.
På grund af forsnævringen vil venstre forkammer ofte være svært forstørret. Det giver risiko for atrieflimren og blodpropper.
Symptomer
Mitralstenose giver ofte først symptomer, hvis du udvikler atrieflimren eller en blodprop. Hvis mitralklappen bliver meget snæver, vil symptomerne langsomt tage til.
Du kan opleve:
- Åndenød
- Hjertebanken (pga. atrieflimren)
- Træthed
- Hoste
- Blodigt opspyt
- Hævede ben
- Blodpropper
Undersøgelser
Mitralstenose bliver ofte opdaget ved, at lægen hører en mislyd fra dit hjerte. Den endelige diagnose stilles ved hjælp af en ultralydsscanning af hjertet.
Over tid kan der ske en forværring i din hjerteklapsygdom. Du anbefales derfor at gå til regelmæssig kontrol med hjerte og hjerteklap. Her vil lægen spørge ind til, om du har symptomer. Du vil også få lavet en ultralydsscanning af hjertet for at se, hvordan situationen ser ud.
Behandling
Der er rigtig gode muligheder for behandling, hvis du får mitralstenose – både medicinsk og med operation.
Medicin
Hvis du udvikler atrieflimmer, har en meget stor venstre forkammer eller har fået en blodprop, kan du få blodfortyndende behandling med Marevan for at forebygge blodpropper.
Operation
Hvis mitralklappen er meget snæver, og du også har symptomer, kan det blive nødvendigt at operere klappen.
Forud for operationen får du lavet en røntgen af kranspulsårerne (KAG). Her kan lægen se, om der også er behov for en bypassoperation.
Der er to typer af operation:
- Ballonudvidelse af klap
- Udskiftning af klap ved åben hjerteoperation
Livet med mitralstenose
Det er sundt for dig at være fysisk aktiv som en del af livet efter en hjerte-kar-sygdom, ligesom sunde kostvaner er en vigtig del af dit liv med hjertesygdommen.
Motion
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.
Kost
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.
Rygning
Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.
Ordforklaringer
Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.
- Mitralstenose er forsnævring af mitralklappen.
- Mitralklap er klappen mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer.
- Atrieflimren kaldes også for uregelmæssig hjerterytme.
- En ultralydsskanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.
- Blodfortyndende behandling med Marevan kaldes også for AK-behandling.
- Røntgenundersøgelse af kranspulsårerne forkortes KAG.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.
