Hypertrofi betyder for tyk, og kardiomyopati betyder sygdom i hjertemusklen. Det vil sige, at hypertrofisk kardiomyopati er en sygdom, hvor hjertemusklen bliver alt for tyk.
Ved hypertrofisk kardiomyopati er det ofte skillevæggen mellem højre og venstre hjertekammer, der bliver for tyk. Den tykke væg kan føre til restriktiv kardiomyopati, hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati og rytmeforstyrrelser. Fortykkelsen kan medføre hel eller delvis aflukning af udløbet til hovedpulsåren, når hjertet trækker sig sammen. Der er gode muligheder for effektiv behandling.
Årsager
Årsagen til hypertrofisk kardiomyopati er i langt de fleste tilfælde arvelighed.
Symptomer
Symptomer på hypertrofisk kardiomyopati er ofte diskrete i hvile, men viser sig typisk, når du er fysisk aktiv. Du kan opleve:
- Åndenød
- Smerte i brystet
- Hjertekrampe (brystsmerter/ubehag i brystet som skyldes manglende ilt til hjertemusklen)
- Svimmelhed
- Nærbesvimelse eller besvimelse
I nogle tilfælde kan du være uden symptomer, og sygdommen bliver opdaget tilfældigt. Oftest kommer symptomerne snigende i løbet af flere år og bliver gradvist værre.
Undersøgelser
Et elektrokardiogram (EKG) kan give mistanke om, at du har hypertrofisk kardiomyopati. Du får stillet den endelige diagnose via en ultralydsscanning af hjertet. Hvis der er tale om arvelighed, vil din nære familie få tilbudt samme undersøgelse. I dette tilfælde vil du typisk også blive tilbudt at få lavet en genetisk test ved hjælp af blodprøver.
Foruden et elektrokardiogram og en ultralydsscanning af hjertet skal du regelmæssigt undersøges for risiko for rytmeforstyrrelser. Det indebærer en:
- Arbejdstest
- Holter-monitorering (langtidsovervågning af hjerterytmen)
Hvis du har hjertekrampe, vil lægen undersøge for åreforsnævring i kranspulsårerne ved en:
- Røntgen af kranspulsårerne (KAG)
- CT-scanning af hjertet
- Myocardieskintigrafi
- Ultralydsscanning af hjertet
Behandling
Den primære behandling er medicin, der består af betablokker eller en calciumantagonist.
Læs mere om medicin på min.medicin.dk
Hvis medicin ikke er nok, kan du få en alkoholablation eller myektomi. Ved alkoholablation sprøjtes alkohol ind i den kranspulsåre, der forsyner det muskelområde, der er for tykt. Herved dør en del af musklen, hvorved den udtyndes, og symptomerne lindres. Myektomi er fjernelse af muskelområdet ved et kirurgisk indgreb.
Hvis lægen vurderer, at du har risiko for hjerterytmeforstyrrelser, vil du blive tilbudt at få indsat en ICD-enhed, som forebyggende behandling.
Livet efter hypertrofisk kardiomyopati
Det er sundt for dig at være fysisk aktiv som en del af livet efter en hjerte-kar-sygdom, ligesom sunde kostvaner er en vigtig del af dit liv med hjertesygdommen.
Motion
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.
Kost
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.
Rygning
Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.
Du kan læse mere om motion, kost, rygning og få en masse gode råd til sundere livsstil her på hjerteforeningen.dk
Ordforklaringer
Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.
- Hypertrofisk kardiomyopati kaldes også for fortykket hjerte.
- Hypertrofi betyder for tyk.
- Kardiomyopati kaldes også for sygdom i hjertemusklen.
- Hjertekrampe kaldes også for angina pectoris.
- Hjertekardiogram forkortes EKG.
- Ultralydsscanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.
- Røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer forkortes KAG.
- Myocardieskintigrafi er en undersøgelse af blodforsyningen til hjertemusklen.
- En ICD-enhed er en stød-pacemaker.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Få Hjertenyt i din indbakke
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
Støt i dag og red liv
