Hjertestop kræver akut behandling for at redde liv og undgå varige skader. Hvis du kender symptomerne, er der gode muligheder for behandling, der kan sætte hjertet i gang igen.
Årsager
Der kan være flere årsager til hjertestop såsom meget hurtig, meget langsom eller ingen hjerterytme. Følgende tilstande kan være skyld i hjertestop:
- Hurtig hjerterytme (ventrikulær takykardi): Hurtig hjerterytme, der opstår i hjertets hovedkamre. Det er som regel en ufarlig tilstand, hvis den ikke er vedvarende. Men hvis symptomerne er vedvarende og ikke behandles, kan det være farligt og udvikle sig til hjertestop.
- Hjertekammerflimren (ventrikelflimren): Meget hurtig og uregelmæssig hjerterytme. Den elektriske aktivitet i hjertet er så hurtig og uregelmæssig, at hjertet ikke kan pumpe blod rundt i din krop. Dette kaldes også en stødbar hjerterytme ved hjertestop – en hjertestarter vil bede om at støde.
- Asystoli: Der er ingen elektrisk aktivitet i hjertet til at få hjertemusklen til at trække sig sammen. Hjertet går i stå. Dette kaldes også en ikke-stødbar rytme – en hjertestarter vil ikke støde på en asystoli.
- Pulsløs elektrisk aktivitet (PEA): En tilstand med ikke-stødbar hjerterytme, dvs. hvor hjertet stadig har elektrisk aktivitet, men et EKG påviser hverken ventrikulær takykardi eller ventrikelflimmer. Her vil en hjertestarter ikke virke.
Symptomer
Symptomer ved hjertestop er:
- Bevidstløshed
- Ingen eller unormal vejrtrækning (gisp, langsom, anstrengt og/eller støjende vejrtrækning)
Ring straks 1-1-2, hvis du oplever symptomer på hjertestop. Påbegynd hurtigst muligt førstehjælp.
Undersøgelser
Hjertestop kan bedst undersøges ved først at ruske blidt i personens skuldre og spørge højt: “Er du okay?”. Hvis der ikke er reaktion, undersøges personen for vejrtrækning:
SE: Se, om brystkassen hæver og sænker sig
FØL: Mærk efter personens åndedræt på din kind
LYT: Sæt øret til personen mund, og lyt efter vejrtrækning
De vigtige trin i genoplivning
Det er vigtigt, at du yder hurtig genoplivningsindsats – umiddelbart efter konstatering af hjertestoppet. De simple trin i genoplivningsindsatsen består af:
- Ring op: Ring 1-1-2 og alarmcentralen vil hjælpe dig i situationen og guide dig
- Tryk ned: Hjertemassage med 30 hårde tryk midt på brystkassen efterfulgt af kunstig åndedræt ved 2 lette pust – det gentages indtil den professionelle hjælp når frem. Dette kaldes også hjerte-lunge-redning
- Giv stød: Anvend altid en hjertestarter – få en anden person til at løbe efter en hjertestarter.
Behandling
Der er gode muligheder for at behandle et hjertestop – både med hjerte-lunge-redning (30 tryk/2 pust), brug af en hjertestarter, og når professionel hjælp er på stedet.
Hjerte-lunge-redning
Hjerte-lunge-redning består af:
- Hjertemassage (30 tryk)
- Kunstig åndedræt (2 pust)
Hjerte-lunge-redning sikrer, at blod fortsat pumpes rundt i kredsløbet, og at de centrale organer fortsat iltes.
Hvis der ikke ydes hjerte-lunge-redning, før ambulancen når frem, overlever 1 ud af 19 personer med hjertestop uden for hospital.
Hvis der ydes hjerte-lunge-redning, før ambulancen når frem, overlever 1 ud af 7 personer med hjertestop uden for hospital.
Det er vigtigt, at du yder hjerte-lunge-redning, kort tid efter at hjertestoppet er opstået – helst inden for det første minut.
Hjertestarter
Hvis et hjertestop skyldes hjertekammerflimren, er et stød fra en hjertestarter den bedste metode til at få hjertet i gang igen.
En hjertestarter er en maskine, der giver et elektrisk stød gennem brystkassen. Hjertet bliver nulstillet, og den normale rytme kan starte på ny. Hvis der anvendes en hjertestarter inden for 3-5 minutter efter hjertestoppet, er overlevelseschancen op til 50 %.
Ambulancen har altid en hjertestarter med.
Medicin og ICD (defibrillator)
Hvis hjertestoppet skyldes asystoli, hjælper hjertestarteren ikke. Det er derfor vigtigt, at du yder hjertelungeredning med 30 tryk og 2 pust, indtil ambulancen ankommer med medicin, som kan sætte hjertet i gang igen.
Hvis du bliver genoplivet efter et hjertestop, vil du alt efter årsag blive sat i medicinsk behandling og eventuelt få indsat en intern defibrillator (ICD-enhed).
Livet efter hjertestop
Motion
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.
Kost
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.
Rygning
Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.
Du kan læse mere om motion, kost, rygning og få en masse gode råd til sundere livsstil her på hjerteforeningen.dk
Ordforklaringer
Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.
- Hjertekammerflimren kaldes også for ventrikelflimren.
- Defibrillator kaldes også for en ICD-enhed.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.
