Hjertet har to halvdele, som hver er delt op i et forkammer og et hovedkammer. Når hjertemusklen trækker sig sammen, bliver blodet pumpet gennem hjertet. Højre side af hjertet pumper blod ud til lungerne, mens venstre side pumper blod ud til hele kroppen.
Hjerteklapperne åbner og lukker som ventiler, der sørger for at lede blodet i den rigtige retning. En sygdom i hjerteklapperne gør hjertet mindre effektivt, så det skal arbejde hårdere for at få blodet til at løbe rundt. Hjertet vil med tiden blive større og give problemer med forsyningen af blod til hjertet, hjertesvigt og rytmeforstyrrelser.
Årsager
Årsagen kan variere, alt efter hvilken type det er. Din sygdom opstår som regel i mitralklappen og aortaklappen. Den kan deles op i to typer som forsnævring og utæthed:
Forsnævring
Ved denne type er hjerteklappen vokset sammen, forsnævret og nogle gange forkalket. Det betyder, at klappen ikke kan åbne sig ordentligt. Hullet gennem klappen bliver for lille, og blodet har svært ved at passere.
Årsagen til en forsnævret hjerteklap er ofte alderdom eller en følgevirkning til en infektion i klappen. Tilstanden kan også være medfødt.
Utæthed
Ved denne type kan hjerteklappen ikke lukke tæt. Det betyder, at en del af blodet løber den forkerte vej.
Årsagen til en utæt hjerteklap kan variere. Tilstanden kan være medfødt eller være en følgevirkning til en infektion i klappen. Den kan også skyldes andre hjertesygdomme såsom en blodprop i hjertet. I nogle tilfælde skyldes utætheden et forstørret venstre hjertekammer. Kammeret trækker klappens åbning så stor, at klappen bliver for lille og ikke lukker tæt.
Medfødt hjertesygdom
En hjerteklapsygdom kan være medfødt – også selvom du først får symptomer i 60-70 års alderen. Sygdom i trikuspidalklappen og pulmonalklappen er oftest medfødt og kan ses som led i andre medfødte hjertesygdomme.
Symptomer
Symptomer på en hjerteklapsygdom afhænger af, hvilken type du har. Men åndenød er ofte en del af symptombilledet
Behandling
Der er gode muligheder for behandling af en hjerteklapsygdom, alt efter hvilken type du har. Den mest almindelige behandling er en hjerteklapoperation.
Hvis du har sygdom i en hjerteklap, kan du have øget risiko for at få infektion i klappen (endocarditis). Har du høj risiko, kan du blive tilbudt forebyggende behandling med antibiotika forud for indgreb og undersøgelser.
Oplys om din øgede risiko for endocarditis, hvis du bliver indlagt på et hospital eller kommer på skadestuen.
Livet efter en hjerteklapsygdom
Efter en hjerteklapoperation gennem brystbenet følger restriktioner de først 4-6 uger for at skåne brystbenet og mindske risikoen for infektion. Du vil blive informeret yderligere om dette på hospitalet. I de første 4-6 uger kan du holde dig aktiv med gåture eller motionscykel (ikke almindelig cykel) og følge det program, du eventuelt får udleveret på hospitalet.
Efter en TAVI (karteterbaseret hjerteklapoperation) anbefales det at tage det roligt den først uges tid grundet indstikstedet i lysken. Derefter kan du begynde roligt at genoptage dine motionsrutine.
Mange hjerteklappatienter bliver i dag tilbudt træning og rehabilitering på enten hospital eller i kommunen. Efter en operation og rehabilitering formår mange at forbedre deres sundhed og livskvalitet. Det er derfor vigtigt, at du taler med din læge om, hvad planen er for netop dig.
Motion
Når du får konstateret hjerteklapsygdom, er det vigtigt at du taler med din læge om motion. Hjerteklapsygdomme opdages i forskellige stadier og har forskellige forløb. Nogle kan uden problemer fortsætte vante motionsrutine. Andre hjerteklappatienter, som er længere i deres sygdomsforløb og derved har flere symptomer, særligt åndenød, anbefales som ofte at motionere på et moderat niveau.
Får du konstateret hjerteklapsygdom i lettere grad og ikke er vant til at lave motion, opfordres du til at starte en motionsrutine.
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.
Kost
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.
Rygning
Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.
Du kan læse mere om motion, kost, rygning og få en masse gode råd til sundere livsstil her på hjerteforeningen.dk
Ordforklaringer
Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefagligt udtryk eller forkortelse.
- Hjertesvigt kaldes også hjerteinsufficiens.
- Rytmeforstyrrelser kaldes også arytmi.
- Endocarditis kaldes også for endokarditis eller endokardit.
- Forsnævring kaldes også for stenose.
- Utæthed kaldes også for insufficiens.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.
