66.000 danskere har hjertesvigt, og hvert år får 11.000 nye stillet diagnosen. Hjertesvigt går ikke over, men jo mere du ved om sygdommen og symptomerne, jo større chance er der for at opdage lidelsen i tide og fortsætte med at leve det liv, du ønsker.
Årsager
Årsagen til hjertesvigt er ofte en svækket eller ødelagt hjertemuskel, der ikke kan levere blod nok til kroppens behov. Det er oftest venstre hjertekammer, der ikke fungerer optimalt, men du kan også have hjertesvigt i højre hjertekammer. Hos nogle patienter med hjertesvigt er hjertepumpefunktionen dog normal, men deres venstre hjertekammer er stift og har svært med at slappe af og fylde sig med blod. Det kalder man hjertesvigt med bevaret hjertepumpefunktion.
- Blodprop i hjertets kranspulsåre
- Åreforkalkning
- Forhøjet blodtryk gennem mange år
- Hjerteklapsygdom
- Sygdomme i hjertemusklen – fx betændelse i hjertemusklen
- Langvarig hurtig hjerterytme – fx kan forkammerflimmer (atrieflimren) gennem lang tid udtrætte hjertet
- Visse former for kemoterapi og bindevævssygdomme
- Arvelighed
- Andre årsager, som fx graviditet, diabetes, virus og andet
Symptomer
Med hjertesvigt kan man opleve en række symptomer. Symptomerne opstår, fordi hjertets pumpefunktion er nedsat og ikke er i stand til at pumpe tilstrækkeligt blod rundt i din krop.
De mest almindelige symptomer på hjertesvigt er:
- Fysisk udmattelse, åndenød og træthed ved aktiviteter, som du tidligere har udført uden problemer – fx at gå på trapper, cykle eller at gå en tur
- Væskeophobning – fx øget vægt, større mave og hævede ben
- Irritationshoste
- Åndenød i liggende stilling. Du må op at sidde om natten for at få vejret (ikke hyppigt symptom, men ses hos patienter med væskeansamling i lungerne)
- Nedsat appetit og fordøjelsesgener
- Trykken for brystet
- Dårlig hukommelse – den nedsatte cirkulation af blod kan påvirke funktionen af forskellige organer og måske være årsag til fx dårlig hukommelse
- Øget svedtendens
Graden af hjertesvigtsymptomer
Traditionelt beskrives graden af hjertesvigtsymptomer ud fra hvor mange symptomer, du oplever ved fysisk aktivitet. Graden af åndenød opdeles i funktionsklasser kaldet NYHA-klasser.
NYHA står for New York Heart Association. Der er en overordnet sammenhæng mellem NYHA-klasse og hjertets sammentrækningsevne.
Jo højere du ligger på NYHA-skalaen, jo sværere vil dit hjertesvigt typisk være, og denne vurdering indgår i valget af behandling af dit hjertesvigt
NYHA-klasse I) Du har ingen fysisk begrænsning ved almindelig aktivitet.
NYHA-klasse II) Du får åndenød og/eller oplever træthed ved moderat til hårdere fysisk anstrengelse, det kan fx være ved gang på trapper til mere end anden sal.
NYHA-klasse III) Du får åndenød og/eller oplever træthed ved lettere fysisk anstrengelse, det kan fx være ved gang på trapper til mindre end første sal, eller ved meget beskeden aktivitet, som fx at tage tøj af og på.
NYHA-klasse IV) Du får åndenød og/eller oplever træthed i hvile.
Undersøgelser
Lider du af hjertesvigt, kan du henvises til en hjertesvigtklinik af din praktiserende læge til nærmere udredning og behandling. Klinikkerne er en del af landets hjerteafdelinger og ledes af læger og sygeplejersker med særlig viden og erfaring inden for hjertesvigt.
Her har du mulighed for at blive fulgt tæt af personalet på klinikken, så din medicin kan blive reguleret. Personalet vurderer løbende, om du har behov for at få foretaget nye undersøgelser. Hjertesvigtklinikkerne skal sikre, at du får den bedst mulige medicinske behandling og vejledning om din sygdom.
På hjertesvigtklinikkerne tilbydes du og dine pårørende undervisning i sygdommen hjertesvigt, hvilken medicin der er vigtig i forbindelse med hjertesvigt, kroppens reaktioner på sygdommen, og hvad du selv kan gøre for at få det bedste liv med hjertesvigt.
Med en større viden om sygdommen får du lettere ved at reagere hensigtsmæssigt på symptomer og indsigt i hvilke ændringer i din livsstil, der er hensigtsmæssige.
Der findes hjertesvigtklinikker over hele landet. Det er dokumenteret, at patienter tilknyttet hjertesvigtklinikker har 30 % færre indlæggelser for hjertesvigt.
Behandling
Når du lider af hjertesvigt, kan du blive behandlet med medicin, og du kan også blive opereret. Men først og fremmest består behandlingen i at afhjælpe den tilgrundliggende sygdom, hvis det er muligt.
Har du hjertesvigt, kan du heldigvis få medicin, der hjælper dig til at få færre symptomer og forbedre din diagnose.
Når dit hjertes pumpefunktion er nedsat, kompenserer din krop ved at:
- Øge pulsen
- Trække blodkarrene sammen
- Tilbageholde væske i kroppen
Din krop reagerer automatisk sådan for at øge dit blodtryk, så dine øvrige organer får tilført den nødvendige mængde blod. Denne mekanisme foregår ved, at kroppen udskiller og aktiverer hormoner. Selvom din krops reaktion er gavnlig på kort sigt, er det en øget belastning for hjertet, og på langt sigt slider det på hjertet.
Den medicinske behandling, som tilbydes og tilpasses dig, er rettet mod blandt andet at dæmpe kroppens egen uhensigtsmæssige reaktion. På den måde er din hjertemedicin med til at aflaste dit hjerte, hvilket både kan føre til færre symptomer som fx åndenød og træthed samt en bedre prognose.
Medicinen tilpasses din sygdom. Den medicin, du får, er nøje tilpasset dig og afhænger bl.a. af, hvor hårdt ramt du er af hjertesvigt samt årsagen til dit hjertesvigt. Den dosis medicin, du får, vil løbende blive øget, indtil du har nået den anbefalede dosis eller har nået den maksimale dosis, som du kan tåle.
Det sker i tæt samarbejde med den hjertesvigtklinik, som du er tilknyttet – alternativt din egen læge. Du vil formentlig opleve, at din medicinering løbende justeres – det sker i takt med forandringer i din tilstand.
Der er flere andre behandlinger (fx pacemaker), som kan overvejes, hvis du, trods medicin i den maksimale dosis, fortsat har symptomer på hjertesvigt.
Lægen eller sygeplejersken på den hospitalsafdeling, du er tilknyttet, eller din egen læge kan fortælle om mulige bivirkninger ved medicinen. Det er langt fra alle, der får bivirkninger af medicinen. De fleste tåler heldigvis medicinen fint.
Oplever du bivirkninger, vil de nogle gange forsvinde efter en periode, fordi din krop har vænnet sig til den nye medicin. Der kan endvidere være alternativer til den medicin, du indtager, så spørg gerne din behandler om anden medicin, såfremt du har bivirkninger.
Læs mere om medicinering på min.medicin.dk
Andre behandlinger ud over medicin er bl.a.
- Biventrikulær pacemaker
- Defilibrator (ICD)
- Mekanisk hjertepumpe
Livet med hjertesvigt
Man anslår at omkring 66.000 danskere lever med hjertesvigt, og at der hvert år er mere end 11.000 danskere der diagnosticeres med lidelsen. Risikoen for at blive ramt af hjertesvigt er størst blandt ældre, og nye tilfælde ses især blandt personer over 75 år.
Statistikken viser, at for førstegangsindlæggelser med hjertesvigt er etårsoverlevelsen 92,5 % for kvinder og 91,9 % for mænd og femårsoverlevelsen er 82,1 % for kvinder og 82,8 % for mænd.
For den enkelte patient siger gennemsnitstal imidlertid ikke meget. Der er nemlig meget stor forskel på risikoen afhængigt af din alder, hvor udtalt sygdommen er (symptomer og hjertefunktion), om du har andre sygdomme, (fx sukkersyge, nyre- og lungesygdom), og om du tåler og tager din hjertesvigtmedicin.
Det er ikke længere ualmindeligt, at man med den rette behandling kan mere end fordoble levetiden i forhold til tidligere.
Udviklingen af hjertesvigt fra patient til patient er forskellig og uforudsigelig. I mange tilfælde er symptomerne stabile i en længere periode (i de gode tilfælde i flere år), når du er medicineret, før de igen forværres. I andre tilfælde kan en forværring ske hurtigt, hvis du fx får ny hjertesygdom.
Kost
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.
Mange med diagnosen kronisk hjertesvigt har nedsat appetit. Hvis din appetit gennem længere tid gradvist er blevet mindre, er der risiko for, at du taber dig.
Kroppen begynder at tære på musklernes proteiner, fordi den ikke får den energi, den har brug for, og du begynder at tabe muskelmasse. Sygdom ændrer derfor kroppens ernæringsmæssige behov.
Motion
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.
For bare 30 år siden var anbefalingen til hjertesvigtpatienter, at de skulle holde sig i ro. I dag er der heldigvis en del undersøgelser, der viser, at motion kan være med til at forbedre hjertesvigtpatienternes fysiske formåen og livskvalitet samt nedsætte de symptomer, du kan have i forbindelse med hjertesvigt.
Hvorfor bliver jeg forpustet?
Har du hjertesvigt, vil din pumpefunktion være nedsat, og din evne til at levere blod og ilt ud til de arbejdende muskler vil være nedsat. Det betyder, at dit hjerte skal arbejde ekstra meget for at pumpe blodet rundt i kroppen, når du motionerer.
Du vil derfor opleve, at du hurtigere bliver forpustet og træt, når du dyrker motion. Alligevel er det vigtigt, at du dyrker motion. Når du kommer i bedre form, belaster du dit hjerte mindre, mindsker risikoen for tab af krops muskulatur og oplever færre symptomer i form af mindre træthed og forpustethed i hverdagen.
Det er godt at være forpustet, når du dyrker motion. Det betyder, at du styrker dit hjerte og kredsløb samt dine musklers evne til at optage ilt og dermed energi.
Nogle hjertesvigtpatienter oplever forpustethed som tæt forbundet med udviklingen af sygdommen, og det kan afholde dem fra at være fysisk aktive. Hvis det er tilfældet for dig, er det en god ide at tale med din læge eller en fysioterapeut.
Hvordan skal jeg træne?
Hjertet er ligeglad med, hvilken motionsform du vælger, så vælg den du bedst kan lide. Når du går, løber eller cykler, kan du med fordel i en kortere periode være forpustet. Hvor ofte og hvor længe du skal være forpustet, afhænger meget af din form.
Men arbejd på, at du langsomt kommer op på en mængde, som svarer til, at du er fysisk aktiv 30 minutter hver dag, du må gerne dele de 30 minutter op i mindre bidder.
Hvis du i forvejen er vant til at træne eller er kommet i bedre form, anbefales du at træne med højere intensitet 2-3 x om ugen i 20-30 minutter. Den højere intensitet svarer til, at du når ”snakkegrænsen”, og måske endda lidt over, hvilket betyder at dine sætninger bliver afbrudt af dine åndedrag.
Hjerteforeningen anbefaler, at du bruger borg-skalaen til at vurdere den belastning, du oplever under fysisk aktivitet, og til at finde den rette intensitet.
Du må gerne træne moderat- til hård styrketræning, det vil sige 8-12 gentagelser x 2-3 gange, hvor du afslutningsvis mærker udtrætning af muskulatur. Er du ikke vant til at træne eller har mange symptomer i forbindelse med din sygdom, er det fornuftigt at starte med mindre belastning og tage flere gentagelser.
Hvad bør jeg undgå?
Grundet sygdommen og medicin kan du opleve at blive hurtigere træt og svimmel end tidligere. Tag udgangspunkt i din fysiske formåen, så du ikke overbelaster din krop. Skulle du i forbindelse med motion opleve ubehag eller forværring af dine symptomer, bør du kontakte din egen læge.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Få Hjertenyt i din indbakke
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
Støt i dag og red liv
