Forhøjet kolesterol er ikke en sygdom i sig selv, men er en risiko for åreforsnævring og blodpropper.
Derfor er det vigtigt, at du jævnligt holder øje med dit kolesteroltal, da et forhøjet LDL-kolesterol og forhøjet triglycerid øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Omkring 2 millioner danskere lever med et forhøjet LDL-kolesterol.
Hvis dit kolesterol er for højt, er der heldigvis meget, du selv kan gøre for at sænke det.
Webinar: Få styr på dit forhøjede kolesterol
Se webinar med læge Daniel Mølager Christensen og lær om:
- hvad kolesterol er
- hvad forhøjet kolesterol betyder på længere sigt
- hvilken medicin der sænker dit kolesterol
Værd at vide om kolesterol
Kolesterol er et fedtstof, der indgår i alle kroppens celler og er nødvendig for en lang række af kroppens vigtige funktioner.
Din krop danner selv kolesterol. Ca. 2/3 af blodets kolesterol dannes i leveren, og ca. 1/3 kommer fra den kost, vi spiser.
Det er ikke, som du måske skulle tro, kolesterol fra maden, der går i blodbanen og giver forhøjet kolesterol.
I stedet er det kostens indhold af mættet fedt, som du skal være opmærksom på.
For stort indtag af mættet fedt gennem kosten øger nemlig indholdet af kolesterol i blodet, og hermed risikoen for åreforkalkning og blodprop.
Kolesterol transporteres rundt i kroppen med blodet omgivet af en skal af fedt og protein, kaldet lipoproteiner.
LDL-kolesterol
LDL er en forkortelse for “low density lipoprotein”. Kolesterol transporteres i LDL-partikler. De har en tendens til at aflejre sig i dine blodkar, som kan blive forsnævrede og risikere at lukke helt til. LDL-kolesterolet omtales derfor som det ”lede” kolesterol.
Der er forskellige niveauer for, hvor højt dette tal bør være, og det er afhængigt af din diagnose og din sygdomsrisiko.
Det er din læge som vurderer din risiko for at udvikle hjertesygdom. Lægen benytter et risikoscoreskema SCORE2/SCORE2-OP, som findes i lægernes behandlingsvejledning. Skemaet vurderer netop din risiko for udvikling af hjertesygdom.
Skemaet tager udgangspunkt i din alder, dit køn, ryger eller ikke ryger samt dit blodtryk og kolesteroltal (non-HDL). Når data indsættes i skemaet, så havner du i enten grøn-, gul-, orange- eller rød kategori. Farven siger noget om din risiko for hjertesygdom fra lav til meget høj.
Lægens vurdering beror også på om du har andre sygdomme fx diabetes, arvelig forhøjet kolesterol, højt Lp(a) eller at du kommer fra en familie med hyppige tilfælde af blodpropper. Måske har du mistet en far i ung alder og har en bror som allerede har fået en bypassoperation?
Det er således din samlede risiko for hjertesygdom, din risikoprofil, som er grundlaget til behandlingsmålet for dit LDL-kolesterol.
Spørg din læge om din risikoprofil.
- Hvis du har lav eller moderat risiko for hjerte-kar-sygdom, skal LDL-kolesterol ligge under 2,6 mmol/l.
- Har du diabetes uden betydende risikofaktorer, skal LDL-kolesterol ligge under 2,6 mmol/l
Har du kendt hjertesygdom, svært behandlet diabetes eller svært forhøjet blodtryk placeres du i en høj eller meget høj risiko for en hjertekarsygdom. Her skal målet for LDL-kolesterol ligge enten under 2,6, under 1,8 eller under 1,4 mmol/l. Dette er afhængigt af din diagnose og din sygdomsrisiko. Spørg din læge om din risikoprofil.
HDL-kolesterol
HDL er en forkortelse for “high density lipoprotein”. Kolesterol bindes til HDL-partikler og transporterer kolesterol fra blodkarrene til leveren. HDL har en gavnlig effekt ved at reducere graden af åreforkalkning. HDL-kolesterol omtales derfor som det ”herlige” kolesterol eller det gode kolesterol.
Triglycerid
Triglycerid er fedtstoffer, som transporteres rundt i blodet i VLDL-partikler. VLDL er en forkortelse for “very low density lipoprotein”. Forhøjet triglycerid er en risikomarkør for hjerte-kar-sygdom.
Lipoprotein A
Et forhøjet niveau i sig selv øger risikoen for blodprop.
Tænk på arveligt forhøjet kolesterol.
Hvad skyldes forhøjet triglycerid?
Forhøjet triglycerid kan have flere årsager.
Hvis man drikker for meget alkohol, sukkerholdige drikke, spiser for meget sukker eller søde sager.
Eller man spiser store måltider med meget fedt i eller for få måltider med fede fisk.
Hvis du vil sænke dit triglycerid, kan du fx med fordel gøre følgende:
- Dyrk mere motion
- Erstat øl, vin og spiritus med alkoholfrie drikkevarer
- Ombyt sodavand med postevand, danskvand, kaffe og te
- Pak slik, kage og is væk, og sæt frugt, grønt og nødder frem i stedet
- Vælg tun, laks, sild og makrel fremfor leverpostej, ost og spegepølse til frokost
- Spis fisk til aftensmad en-to gange ugentligt
- Undgå store fedtholdige måltider
For triglycerid gælder, at niveauet helst skal være under 1,7 mmol/L.
Dette gælder for begge køn.
Hvor ofte skal dit kolesteroltal måles?
Når højt kolesterol opdages, sættes behandling i gang.
Oftest består behandlingen af forhøjet kolesterol af kostomlægning og motion.
Hvis din læge vurderer, at der er behov, kan brug af kolesterolsænkende medicin også indgå i behandlingen.
Da måles dit kolesterol ca. hver 3. måned, indtil behandlingsmålet er opnået.
Når dit kolesterol ligger indenfor behandlingsmålet, måles koesterol ofte 1-2 gange årligt, for at holde øje med, om behandlingen fortsat modsvarer behovet.
Det er din læge, der fastsætter intervallerne af måling af dit kolesterol.
Personer med diabetes og hjerte-kar-sygdomme bør regelmæssigt få tjekket kolesteroltallet hos lægen.
Ligesom alle andre, der allerede er i kolesterolsænkende behandling, og derfor skal tage kolesterolsænkende medicin.
Der findes ingen dokumentation for, at kolesteroltallet kan blive for lavt med kost og kolesterolsænkende medicin.
Kolesteroltallet måles i en blodprøve, og angives i millimol pr. liter blod (mmol/l).
Enkeltværdierne for HDL-kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerid indgår i vurderingen af din kolesterolstatus og dit total kolesterol.
Kolesterolniveauerne i blodet stiger med alderen.
Hvad er symptomer og risici ved forhøjet kolesterol
Forhøjet kolesterol er ikke en sygdom, men en tilstand, der kan føre til åreforkalkning, og øget risiko for blodpropper og hjerte-kar-sygdom.
Højt kolesterol i blodet giver ingen symptomer i sig selv.
Du kan heller ikke selv mærke, om indholdet af kolesterol i dit blod er for højt, men følgevirkningerne af åreforkalkning kan vise sig som:
- Hjertekrampe
- Blodprop i hjertet
- Dårligt kredsløb i benene
- Dårlig forsyning af blod til hovedet
- Blodprop i hjernen/hjerneblødning
Ofte kan en omlægning til en sundere livsstil sænke et forhøjet kolesteroltal med 10 til 15 procent.
Medicinsk behandling kommer på tale, når omlægning af livsstil ikke er tilstrækkeligt, eller hvis kolesteroltallet er svært forhøjet.
Hvad er årsagerne til forhøjet kolesterol?
Årsagen til forhøjet kolesterolniveau er ofte en blanding af arvelighed, uhensigtsmæssig livsstil, og anden underliggende sygdom.
Typiske årsager til dit forhøjede kolesterol kan ofte være én eller flere af disse faktorer, der alle øger risikoen for højt kolesterol:
- For meget mættet fedt
- For lidt motion
- For lidt indtag af fuldkorn i kosten
Rygning kan også være en medvirkende faktor til åreforkalkning, da det fremmer forkalkningsprocessen i årerne, og dermed kan kolesterolen nemmere sætte sig i karvæggen.
Indtag af alkohol og sukkerholdige drikke skal du også forsøge at begrænse, da de øger dit niveau af triglycerid i blodet, som er en risikofaktor for hjerte-kar-sygdom.
Hvis man har særligt højt kolesterol (LDL-kolesterol over 5 mmol/l ved ) , bør man mistænke en arvelig årsag
Arveligt forhøjet kolesterol kaldes også familiær hyperkolesterolæmi, og det kan være særligt svært at få et lavere kolesteroltal, hvis man er genetisk disponeret for højt kolesterol i arvelig form.
En række sygdomme kan også bidrage til, at man får for højt kolesterol.
Det kan din praktiserende læge være med til at rådgive dig om.
Døjer du med forhøjet kolesterol?
Få hjælp fra Hjerteforeningens diætist til at sænke dit kolesterol – og kom godt i gang med nye, kolesterolvenlige vaner. Du får bl.a.
- Få gode tips til at sænke dit kolesterol
- Få kostplaner, motionsøvelser og geniale life hacks
- Få tallerken-tricket og snyd din hjerne til sundere hjerte
