Forside > Sygdomme > Endocarditis
Hjertesygdom
Endocarditis
Endocarditis er en betændelse i hjertet og primært i en hjerteklap.

Betændelse i hjertet – også kaldet endokardit – er en betændelse i den hinde, som beklæder indersiden af hjertet og hjerteklapperne. Betændelsen skyldes bakterier, der trænger ind i hjertet via blodet. Det er en alvorlig sygdom, der kræver hurtig behandling for at undgå skader, men med den rette behandling er der gode muligheder for at blive helt rask.

Årsager

Betændelse i hjertet skyldes bakterier, der kan komme fra flere forskellige steder:

  • Munden (dårlige tænder, gummer og tandkød eller ved skade på tandkødet under besøg hos tandlægen)
  • Sår på huden
  • Tarmsystem (ved cancer, operation eller mindre indgreb)
  • Urinveje (ved cancer, operation eller mindre indgreb)

Hvis overfladerne i dit hjerte, som har kontakt med blodet, er glatte, har bakterierne ikke noget sted at angribe, og kroppens immunforsvar vil udrydde dem. Hvis din hjertehinde er ujævn, kan bakterierne sætte sig fast, så der opstår betændelse.

Disse faktorer kan øge din risiko for at få endocarditis:

  • Hjerteklapoperation 
  • Indopererede fremmedlegemer (for eksempel en pacemaker)
  • En række medfødte hjertesygdomme 
  • Tidligere tilfælde af endocarditis

Symptomer

Symptomer på endocarditis er ikke ens for alle. Sygdommen udvikler sig forskelligt alt efter hvilke bakterier, der er tale om.

I nogle tilfælde kan betændelsen udvikle sig langsomt over uger eller måneder. I andre tilfælde er den mere aggressiv og kan udvikle sig på få dage.

De typiske symptomer er:

  • Feber i mere end fem dage
  • Uforklarlig vekslende feber gennem uger eller måneder
  • Smerte i led eller muskler
  • Hovedpine
  • Madlede
  • Vægttab
  • Uforklarlig træthed og uoplagthed

Kontakt din læge, hvis du har symptomer eller får antibiotika, som ikke virker.

I få tilfælde kan klumper af betændelse rive sig løs fra hjertet, flyde med blodstrømmen og sætte sig fast som blodpropper i andre organer – for eksempel som en blodprop i hjernen.
Hvis bakteriemateriale river sig løs, kan det også vise sig som røde eller brunlige knuder eller pletter i håndflader, fodsåler, fingre og tæer. Dette er dog et sjældent symptom. 

Undersøgelser

Hvis der er mistanke om, at du har betændelse i hjertet, vil lægen lytte til dit hjerte, der kan afsløre, om hjerteklapperne er blevet beskadigede, eller om en eksisterende utæthed på hjertet er blevet værre.

På hospitalet vil du få taget en blodprøve (bloddyrkning) for at undersøge, om der er infektion i kroppen og bakterier i blodet. Du vil også få lavet en ultralydsscanning af hjertet for at se betændelsen.

 

Behandling

Endocarditis kan i de fleste tilfælde helbredes. Behandlingen omfatter antibiotika, som du får direkte i en blodåre i fire til seks uger. I denne periode skal du være indlagt på hospitalet.

Der er risiko for, at betændelsen kan gøre din hjerteklap utæt eller skabe problemer med en indopereret kunstig hjerteklap. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at skifte klappen ud ved en hjerteoperation.

Hvis du har særlig høj risiko for at få betændelse i hjertet, kan du blive tilbudt forebyggende behandling med antibiotika.

Oplys om din øgede risiko for endocarditis, hvis du bliver indlagt på et hospital eller kommer på skadestuen.

Livet med endocarditis

Hvis du har en hjertesygdom, som øger din risiko for at få endocarditis, er det vigtigt, at du undgår at få bakterier i blodet. Du kan gøre følgende:

Hold god mundhygiejne

Nedsæt risikoen for at få betændelse i hjertet ved at holde tænder og tandkød sunde. Børst tænder to gange om dagen, og gå til tandeftersyn mindst to gange om året. Hvis du har en tandprotese, er det vigtigt at sørge for god pleje af mundhulen.

Undgå piercinger og tatoveringer

Få ikke huller i ørene, piercinger eller tatoveringer medmindre du er under forebyggende behandling med antibiotika. Hold god hygiejne omkring smykkerne.

Vær opmærksom på din hud

Undgå skader på din hud. Vær særligt opmærksom, hvis du bliver bidt af et dyr eller skærer dig. Dyr har mange bakterier i munden, som kan trænge ind i blodet. Det samme har for eksempel en kniv i forbindelse med, at du laver mad. Vær også opmærksom på, at havearbejde kan være forbundet med risiko for infektion. Brug eventuelt gode havehandsker.

Motion

Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.

Kost

Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal. Vi har derfor samlet en masse gode råd om sund kost til dig her på hjerteforeningen.dk.

Rygning

Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Endocarditis kaldes også for endokardit eller endokarditis på dansk. Den regelrette faglige term er infektiøs endokardit.
  • Ultralydsscanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.

Hjertet kalder på dig

1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer. 

Støt i dag og red liv

Untitled(Påkrævet)