Bradykardi (langsom hjerterytme)

Langsom hjerterytme kan være en normal tilstand, en sygdom i hjertets ledningssystem, en følge af andre hjertesygdomme og visse typer medicin eller en tilstand, der kommer med alderen, når det elektriske system i hjertet bliver slidt. Hvis du kender symptomerne, er der gode muligheder for effektiv behandling.

Årsager

Bradykardi defineres som under 50 hjerteslag pr. minut.
Der kan være flere forskellige årsager til langsom hjerterytme. En stor gruppe raske mennesker har langsom hjerterytme uden at være syge. Det drejer sig særligt om personer, der har trænet meget og derfor har en god kondition og en lav hvilepuls.

Langsom hjerterytme kan også skyldes sygdom i hjertets ledningssystem. Her vil de elektriske impulser i hjertet enten hæmmes, så pulsen falder eller afbrydes, så der kommer pause i hjerterytmen. Ved langsom puls kan hjerterytmen falde til under 40 slag i minuttet, og ved pauser holder hjertet op med at slå i et par sekunder.

Langsom hjerterytme kan være relateret til sinusknuden som en tilstand, der kaldes ”syg sinusknude-syndrom”. Den kan også være relateret til AV-knuden som en tilstand, der kaldes ”AV-blok”.

Medicin som beta-blokkere og calciumblokkere er også en hyppig årsag til bradykardi.

min.medicin.dk Bliv klogere på din medicin

Symptomer

De typiske symptomer på langsom hjerterytme er:

Træthed
Mathed
Åndenød
Svimmelhed
Sortnen for øjnene
Besvimelse

Kontakt din læge, eller ring 1-1-2, hvis du oplever symptomer.

Undersøgelser

Hvis du får konstateret langsom hjerterytme, vil du få lavet et elektrokardiogram (EKG). Lægen vil her overvåge din hjerterytme og hjertets elektriske impulser.

Hvis du har anfald en gang imellem, kan du få overvåget din hjerterytme med en Holter-monitor. Det er et apparat, der bliver sat på din brystkasse, som registrerer alle hjerteslag i op til tre døgn.

Hvis du har anfald en gang om ugen eller mindre, kan du få overvåget din hjerterytme med en R-test eller en event recorder. De optager kun, når der er forstyrrelser i din hjerterytme. Du kan også aktivere dem, hvis du føler dig utilpas.

Hvis du kun oplever meget sjældne anfald, kan du få opereret en lille overvågningsenhed ind under huden ved brystbenet. Den optager kun, når der er forstyrrelser i din hjerterytme.

Behandling

Din behandling for langsom hjerterytme kan bestå i at få indopereret en pacemaker. Tager du i forvejen rytmeregulerende medicin, vil du som regel blive bedt om at holde pause. Hermed kan lægen vurdere, om der fortsat er brug for en pacemaker, når du ikke længere får medicin.

Livet efter bradykardi

Det er sundt for dig at være fysisk aktiv som en del af livet efter en hjerte-kar-sygdom, ligesom sunde kostvaner er en vigtig del af dit liv med hjertesygdommen.

Motion

Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.

Kost

Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.

Rygning

Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.

Gode råd Sådan lever du sundere

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

Bradykardi kaldes også for langsom hjerterytme.
Elektrokardiogram kaldes også for hjertekardiogram og forkortes EKG.

Hjertet kalder på dig

1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.