Åreforsnævring er en af de mest hyppige sygdomme hos både mænd og kvinder. Sygdommen kan forebygges og behandles ved at bevare en sund livsstil, undgå risikofaktorer og få den korrekte medicinske behandling.

Årsager

Ved åreforsnævring bliver det inderste lag i årens karvæg fortykket på grund af aflejringer. Aflejringerne kan bevirke, at der ikke kommer tilstrækkeligt med blod igennem åren og til det organ eller de muskler, som den fortykkede åre forsyner. Dermed kan der opstå iltmangel i de berørte organer.

Med alderen får de fleste åreforsnævringer. Det sker over tid og kan ses allerede fra tidlig ungdom. Hos kvinder udvikler det sig typisk i en senere alder – typisk efter overgangsalderen. Din sygdom udvikler sig meget individuelt og afhænger af arvelighed, risikofaktorer og behandling. Følgende kan øge din risiko for at få åreforsnævring:

• Rygning
• Arvelighed
• For højt kolesterol
• For højt blodtryk
• Diabetes
• For lidt motion
• Overvægt
• Høj alder

Symptomer

Symptomer på åreforsnævring afhænger af hvilke organer eller muskler, der bliver påvirket af nedsat tilførsel af blod og ilt. Forsnævringen kan opstå i alle kroppens pulsårer og øger din risiko for at få en hjerte-kar-sygdom.

Læs mere om symptomer under den enkelte sygdom:

• Blodprop i hjertet
• Hjertekrampe 
• Åreforsnævring i halspulsårerne 
• Åreforsnævring i benet
• Apopleksi 

Undersøgelser

Man undersøger for åreforkalkning, når der er tegn på betydende symptomer fra enkelte eller flere organer. Hvilke undersøgelser, der foretages, afhænger af de symptomer, som den enkelte patient har.

Forkalkninger i kranspulsårerne i hjertet kan undersøges med en CT-scanning af hjertets kranspulsårer eller kontrastundersøgelse af kranspulsårerne. I nogle tilfælde anvendes der også myokardieskintigrafi eller en hjerte-PET-undersøgelse, som er undersøgelser, der belyser blodforsyningen til hjertemusklen.

Åreforsnævring i halspulsåren kan undersøges ved en ultralydsundersøgelse, CT- eller MR-scanning.

Åreforsnævring i benene kan undersøges på flere måder bl.a. perifer blodtryksmåling, ultralydsscanning af pulsårerne, CT-scanning, MR-scanning og kontrastundersøgelse af pulsårerne.

Behandling

Der er gode muligheder for at behandle og forebygge åreforsnævring. Din behandling afhænger af, hvor åreforsnævringen sidder. Derudover kan du selv gøre en del for at forebygge åreforsnævring i form af:

• Stop med at ryge. 
• Dyrk motion. 
• Spis sundt.
• Få målt dit kolesteroltal – og få behandling, hvis det er for højt.
• Få målt dit blodtryk – og få behandling, hvis det er for højt.
• Bliv undersøgt for diabetes. 
• Undgå overvægt. 
• Få målt blodtryk i benene.

Det er sundt for dig at være fysisk aktiv som en del af livet efter en hjerte-kar-sygdom, ligesom sunde kostvaner er en vigtig del af dit liv med hjertesygdommen.

Motion