Hvis du ikke opretter et testamente, bestemmer arveloven, hvordan din arv bliver fordelt. Dine arvinger efter arveloven er først og fremmest din ægtefælle og dine børn, men dine øvrige slægtninge kan også komme i betragtning som arvinger.
Hvis du kun efterlader dig en ægtefælle, arver ægtefællen det hele. Efterlader du dig kun børn, arver de det hele. Efterlader du dig både ægtefælle og børn, arver ægtefællen den ene halvdel og børnene den anden halvdel. Er du hverken gift eller har børn, kan du frit råde over hele din formue i dit testamente, da du ingen tvangsarvinger har.
Hvis du ikke opretter et testamente, bliver din arv fordelt efter arvelovens regler, som forklaret nedenfor.
De tre arveklasser
I arveloven er dine slægtninges arveret inddelt i tre arveklasser:
3. arveklasse er dine bedsteforældre og deres børn men ikke deres børnebørn.
Det vil sige, at dine fætre og kusiner ikke er arvinger ifølge arveloven.
Har du hverken arvinger i 1., 2. eller 3. arveklasse, overgår arven til statskassen.
Hvis du ønsker en anden fordeling, end arveloven foreskriver, så skal du oprette et testamente. Det gælder også, hvis du ønsker at betænke andre personer og/eller organisationer, som står dit hjerte nært.
Testamenteguide
Ønsker du, at en del af din arv skal gå til forskning i hjertesygdomme, skal du oprette et testamente. Bestil en gratis testamenteguide.
Test din viden
Kan du testamentere et tolv personers musselmalet spisestel og dit kolonihavehus til hjertesagen? Hvor godt kender du arvereglerne?
Stil spørgsmål til Anne Marie
Vi besvarer dagligt spørgsmål om arv og testamente, og vi hjælper også gerne dig. Kontakt chefjurist Ann Marie Panduro på tlf: 33 66 99 00, eller mail arv@hjerteforeningen.dk