Jeg er en mand på 49 år, bosat i Esbjerg kommune sammen med min kone og vores børn på 19 år + 21 år og vores hund. Som pårørende har jeg mere end 13 års erfaring ved min kones hjertesygdom og efterfølgende hjertetransplantation. En rolle jeg har udfyldt efter bedste evne og samtidig med at være i rollen som ægtemand, familiefar, ven og fuldtidsarbejdende.  

Min kones hjertesygdom udviklede sig fra diagnosen ARVC (hjertesygdom hvor musklen gradvis udskiftes med fedtvæv), ICD-pacemaker, til hjertesvigt, hjertetransplantation, og livet efter en hjertetransplantation.  

En rejse der for mig som pårørende har været både udfordrende, lærerig og positiv. Undervejs har jeg som pårørende og vi som par og familie gjort brug af Hjertelinjen & Hjerteforeningens øvrige tilbud. 

 Jeg vil gerne hjælpe og motivere andre pårørende, dele mine erfaringer ved samtaler som støtteperson, eller evt. som oplægsholder for større grupper.  

 Tal med nogen – du er ikke alene!