Ingredienser

  • 500 g rodfrugter fx pastinakker, persillerod, knoldselleri og/eller jordskokker
  • 5 dl vand
  • 10 g gær
  • 1 spsk. flagesalt
  • 1 spsk. flydende honning
  • 150 g knækkede rugkerner
  • 100 g speltflager
  • 350 g hvid fuldkornshvede
  • ca. 450 g hvedemel

Tilberedning

30 stk.

DAG 1
Skræl rodfrugterne og skær i mundrette stykker. Kog rodfrugterne møre i vand, så det kun lige dækker. Afdryp dem godt, inden de moses med gaffel. Afkøl rodfrugtmosen.

Hæld vandet i en stor skål, og smuldr gæren heri. Tilsæt salt og honning og tilsæt rodfrugtmos, knækkede rugkerner, speltflager, hvid hvede og ca. halvdelen af hvedemelet. Rør dejen godt sammen. Tilsæt gradvist mere mel, og ælt dejen i ca. 10 minutter i en røremaskine. Dejen skal være blød og klistret. Stil dejen tildækket til hævning i køleskabet til næste dag.


DAG 2
Form dejen skødesløst til boller ved hjælp af to skeer dyppet i koldt vand. Fordel bollerne på to bageplader med bagepapir, og lad dem hæve tildækket i ca. 30 minutter ved stuetemperatur. Bag bollerne ved 225 grader i ca. 20 minutter. Afkøl bollerne på en bagerist.

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

Energifordelingen pr. 100 gram: 780 kJ (186 kcal). Kulhydrat 36 g. Fedt 1 g, heraf mættet fedt mindre end 1 g. Kostfibre 5 g