Ingredienser

  • 200 g friske eller frosne blåbær
  • 3 store modne bananer
  • 2 modne pærer
  • 1 dl havregryn
  • 3 dl skummetmælksyoghurt
  • 4 dl minimælk
  • 8 isterninger
  • 2 spsk honning

Tilberedning

Blåbærsmoothie
Giv blåbærrene et hurtigt opkog i rigeligt kogende vand. Hæld dem i en sigte, og lad dem køle helt af i en sigte.

Skræl bananer og pærer, og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en blender med havregryn, blåbær, yoghurt, mælk og isterninger. Blend det hele, til det er helt findelt og drikken helt tynd. Smag til med honning. Hæld smoothien i 4 glas og servér den med det samme.

TIP
I stedet for blåbær kan du bruge solbær, jordbær eller hindbær eller en blanding.

 

Frugt og grønt pr. person

181 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

1034 kJ (246 kcal). Kulhydrat 50 g. Fedt 2 g, heraf mættet fedt 0,7 g

Ude og Hjemme, uge 8, 2014