Forside > Sundhed > Opskrifter > Pastasalat med ærter, feta og skinke
Frokost

Pastasalat med ærter, feta og skinke

Ingredienser

4 Personer

Dressing

  • 2 dl ylette
  • 2 tsk. karry
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 spsk. vand
  • salt og peber

Pastasalat

  • 350 g fuldkornspasta
  • 150 g skinke
  • 1 bundt forårsløg
  • 250 g cherrytomater
  • ½ agurk
  • 1 bundt radiser
  • 1 salathoved, fx frillice eller hjertesalat
  • 500 g ærter i bælge eller 200 g fra frost
  • 1 bundt dild
  • 100 g feta

Del og print opskriften

Tilberedning

Dressing
Rør ylette med karry. Spæd med olie, citronsaft og vand. Smag dressingen til med salt og peber.

Pastasalat
Kog pastaen i en stor gryde letsaltet vand som er angivet på emballagen. Hæld den kogte pasta i en sigte og skyl den med koldt vand, til den er kølet af. Lad pastaen dryppe af i sigten.

Skær skinken i tern. Snit løgene fint. Skær tomaterne i kvarte, agurkerne i tern og radiserne i skiver. Skyl og tør salaten og bryd den i mindre stykker. Bælg ærterne. Hak dilden groft.

Vend pastaen grundigt sammen med dressing, skinke, forårsløg, tomater, agurk, radiser, ærter og dild. Smag pastasalaten til med salt, peber og eventuelt ekstra citronsaft. Spæd også med lidt vand, hvis pastasalaten virker tør. Vend den grønne salat i pastasalaten lige inden servering og drys med smuldret feta.

Frugt og grønt*

Ca. 250 g

* pr. person, medmindre andet er angivet

Energifordeling*

2700 KJ
(650 kcal)

Kulhydrat

75 g

Fedt

20 g

Heraf mættet fedt

7 g

* pr. person, medmindre andet er angivet