Forside > Sundhed > Opskrifter > Fuldkornsbagels
Morgenmad

Fuldkornsbagels

Ingredienser

4 Personer

  • 2 dl havregryn
  • 2½ dl vand
  • 25 g gær
  • 1 spsk. sukker
  • 1 spsk. olie
  • 2 dl letmælk
  • 1½ tsk. salt
  • 4½ dl grahamsmel
  • 5½ dl hvedemel
  • 1 stk. æg til pensling
  • 3 spsk. sesamfrø
  • Del og print opskriften

    Tilberedning ca.14 stk.

    Kog havregryn og vand op og tag gryden fra varmen. Lad det afkøle, til det er lunkent. Rør gær, sukker, olie, mælk og salt i. Tilsæt grahamsmel og hvedemel. Ælt dejen til den er smidig. Lad dejen hæve tildækket ca. 1 time et lunt sted.

    Del dejen i 14 stykker. Form dem til boller. Lav et hul i midten, så der dannes ringe, hullet skal have en diameter på 3 cm. Lad ringene efterhæve 15 minutter. Kog vand op i en dyb pande. Kog dejringene ad flere gange, 1 minut hver. Tag dem op med en hulske. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl ringene med sammenpisket æg. Drys sesamfrø over. Bag dem ved 200 grader ca. 20 minutter.

    Tip! Disse bagels er velegnede både til morgenmad, frokost og som mellemmåltid. Du kan fx flække bagels, smøre dem med lidt light flødeost og fylde dem med salatblade og skiver af røget laks. En anden mulighed er at smøre dem med moset avocado og komme skiver af stegt kyllingebryst i sammen med skiver af agurk og peberfrugt.

    Energifordeling*

    1066 KJ
    (253.8 kcal)

    Kulhydrat

    46.8 g

    Fedt

    4.8 g

    Heraf mættet fedt

    0.7 g

    Kostfibre

    5 g

    * Energifordelingen er pr. 100 g