I Danmark er vi rigtig gode til at sikre, at vi overlever hjertesygdom. Men vi skal blive langt bedre til at hjælpe danskerne med også at leve gode liv med deres hjertesygdom efter et akutforløb. Det giver de kommende kronikerpakker på hjerteområdet mulighed for at forbedre, men det er afgørende, at de strikkes sammen på en måde, så de skaber et reelt løft på området.
Hvert år rammes 65.600 danskere af en hjertesygdom.
- Som en del af sundhedsreformen skal der indenfor de næste år udvikles specifikke kronikerpakker til mennesker med kronisk sygdom. Kronikerpakkerne er de første, af sin slags og kommer i fem pakkeforløb, der henvender sig til mennesker med henholdsvis: KOL og kroniske lænderygsmerter (2027), type 2-diabetes (2028), hjertesygdom (2029) og kompleks multisygdom (2031).
- For mennesker med hjertesygdomme skal kronikerpakkerne starte, når man ikke længere er i et akut forløb. Altså den første tid efter diagnosen er stillet.
- Formålet er at løfte indsatsen for mennesker med kronisk sygdom, så de i højere grad får redskaberne til at mestre deres sygdom og får støtte til at etablere nye gode vaner. Det kræver fx en øget støtte til kostomlægning, rygestop, motion og håndtering af mentale udfordringer.
- I kronikerpakkerne er der lagt op til, at egen læge i de almenmedicinske tilbud får en rolle som tovholder, der sikrer koordinationen med lægerne på hospitalet og andre indsatser.
- Tilbuddene skal passe til den enkeltes behov. Derfor er det centralt, at mennesker med kronisk sygdom får ret til en individuel behandlingsplan hos egen læge, og at det er mennesker med det største behov, der også får mest støtte.
Hver fjerde dansker med hjertesygdom har symptomer på angst og hvert femte på depression.
Hvad gør Hjerteforeningen?
Hjertesygdom rammer ikke kun kroppen, men påvirker også vores mentale trivsel. Vi ved, at hvert fjerde menneske med hjertesygdom oplever symptomer på angst og hvert femte symptomer på depression. Oven i det kan hjertesygdom også have en social slagside, hvor flere ender med at føle sig efterladt alene med sin sygdom, fordi det kan være svært at navigere i sundhedsvæsnet.
Kronikerpakkerne bør derfor tage højde for det mentale såvel som det fysisk – og samtid rumme de sociale udfordringer, vi lige nu ser på området, både når det kommer til ulighed og ensomhed.
Vi arbejder konkret for:
Meningsfulde patientrettigheder
Patientrettighederne skal sikre, at flere kommer i et forløb, hvor de får støtte til at mestre et nyt liv efter akut sygdom. De skal også kunne omfavne hjertesygdommenes kompleksitet og forskellighed, og den akutte behandling, der ofte kendetegner det første møde med hjertesygdom.
Kvalitetsløft af forløbet efter akut sygdom
Efterbehandlingen af akut hjertesygdom skal bl.a. forebygge multisygdom og forværring af hjertesygdom, så man får et godt liv fremadrettet. I netop denne patientrettede forebyggelse er det essentielt at løfte kvaliteten af den hjælp og støtte, man får i efterforløbet. Det kræver fx, at der kommer mere fokus på mental trivsel og livsstilsændringer, men også at forløbets er ensartet på tværs af landet.
Påvirkning af pakker for KOL og kroniske lænderygsmerter:
De første to kronikerpakker (KOL og kroniske lænderygsmerter i 2027) skal have fokus på mentale eftervirkninger og sammenhæng i det specialiserede sundhedsvæsen, da de pakkeforløb bliver fundamentet for den efterfølgende kronikerpakke til mennesker med hjertesygdom.
